Skip til hoved indholdet

Private og frivillige projekter på kommunal ejendom

Når private, foreninger og frivillige ønsker at bidrage til udviklingen og vedligeholdelsen af kommunale faciliteter, er der en række retningslinjer og opmærksomhedspunkter.

Private projekter på kommunens ejendom

Kommunen oplever en stigende interesse fra private, der gerne vil bidrage til udviklingen af kommunale faciliteter. Det kan for eksempel være foreninger, der gerne vil bidrage med anlæg og løsøre til gavn for det lokale fritidsliv. I Egedal er dialog og samarbejde med det lokale foreningsliv højt prioriteret, også om udviklingen af faciliteter.  Byrådet har august 2024 derfor godkendt nye rammer for private initiativer på kommunens ejendom.

De politisk godkendte rammer kan hentes som samlet notat nedenfor. 

Frivilliges hjælp til at vedligeholde kommunal ejendom 

Vi oplever løbende, at foreninger og deres frivillige eller forældre til børn i vores faciliteter har energien til at vedligeholde og rengøre kommunale ejendomme udover det niveau, som kommunen kan imødekomme indenfor de givne servicerammer. Det initiativ påskønnes naturligvis, da den extra indsat kan bidrage til at skabe bedre og mere velfungerende ramme for alle brugerne af vores kommunale faciliteter.

For at sikre en gensidig forventningsafstemning mellem kommune og frivillige, inden nye vedligeholdelsesindsatser sættes i gang, er retningslinjer for frivilliges hjælp til vedligeholdelse af kommunale rammer beskrevet i et samlet notat, der kan hentes nedenfor.

Ofte stillede spørgsmål

Kommunen skal som ejer give tilladelse til, at en facilitet opføres på kommunal grund. Derfor er det en god i de at starte med at kontakte den del af den kommunale administration, der har ansvaret for ejendomme og byggerig. Skriv til: byg@egekom.dk eller ring på: 7259 7008.

Hvis kommunen har givet tilladelse til opførelse på kommunal grund, vil opførelsen af faciliteter ofte også kræve en byggetilladelse. Spørgsmål til byggetilladelser kan stilles til Byplan og Byggesag. Skriv til: byggesag@egekom.dk eller ring på 7259 7228.

Jf. det politisk godkendte rammer for private initiativer på kommunal ejendom, skal privatfinansierede anlæg overdrages vederlagsfrit til Egedal Kommune, der dermed også forholder sig til afledte driftsudgifter. Dog kan andre forhold gøre sig gældende ved mindre projekter, der i rammerne omtales som løsøre. 

Løsøre skal forstås bredt og dækker private projekter, hvor det, der etableres, relativt enkelt kan fjernes. Det kan f.eks. være oppustelige bander, fliser, midlertidige tribuner og lignende.

Løsøret ejes som udgangspunkt af den private giver. Når ejerskabet bliver hos foreningen og/eller privatpersonen bag projektet, har denne forpligtelsen til at vedligeholde løsøret.

Foreninger og privatpersoner, der ønsker at tage initiativ til nye fritidsfaciliteter er altid velkommen til at kontakte Kultur og Fritid for at få vejledning i, hvorvidt og hvordan der kan arbejdes videre med disse initiativer. Skriv til: Kultur og Fritid eller ring på: 7259 7656.

Det skal dog bemærkes, at Kommunen som udgangspunkt ikke har ressourcer til at indgå i projekter, der ikke er politisk initieret eller prioriteret. Ved private initiativer er det nødvendigt at initiativtagerne selv budgettere med ekstern rådgivning.

Kultur og Fritid vedleder genre foreninger og lokale ildsjæle om mulighederne for at søge fonde til nye kultur- og firtidsindsatser. Skriv til: Kultur og Fritid eller ring på: 7259 7656.

Bemærk at der også ligger vejledninger og skabeloner til fundraising til dokumentmapperne i Egedal booking- og tilskudsportal: https://booking-egedal.kmd.dk/PublicFiles

En kommune kan ikke lovligt låne en privat person eller forening penge.

En kommunen kan principielt set godt stille lånegaranti overfor 3. mand, hvis lånet skal anvendes til at realisere et formål, som kommunen selv ville kunne gennemføre. I praksis er det dog vanskeligt, da garantien vil kræve, at kommunen deponerer det der svarer til anlægsomkostningen. Denne type garanti vil derfor kræve en politisk godkendelse. 

Kontakt

Ejendom og byggeri

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Forsikringer@egekom.dk

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyt fra Egedal Kommune

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Akut hjælp

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Mandag 8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Mandag - Torsdag 8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier