---
title: "Private og frivillige projekter på kommunal ejendom"
description: "rammer og retningslinjer for frivillige og private projekter på kommunale ejendom"
date: "2025-01-07"
created: "2025-01-07"
tags:
  - "private initiativer"
  - "frivilligt arbejde"
  - "vedligehold af ejendomme"
  - "nye anlæg."
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Mit liv](https://egedalkommune.dk/mit-liv)

                    [Kultur, fritid og idræt](https://egedalkommune.dk/mit-liv/kultur-fritid-og-idraet)

                    [Mål og ambitioner](https://egedalkommune.dk/mit-liv/kultur-fritid-og-idraet/maal-og-ambitioner)

                    [Udvikling af rum og rammer til kultur, fritid og idræt](https://egedalkommune.dk/mit-liv/kultur-fritid-og-idraet/maal-og-ambitioner/udvikling-af-rum-og-rammer-til-kultur-fritid-og-idraet)

                [Private og frivillige projekter på kommunal ejendom](https://egedalkommune.dk/mit-liv/kultur-fritid-og-idraet/maal-og-ambitioner/udvikling-af-rum-og-rammer-til-kultur-fritid-og-idraet/private-og-frivillige-projekter-paa-kommunal-ejendom)

# Private og frivillige projekter på kommunal ejendom

Når private, foreninger og frivillige ønsker at bidrage til udviklingen og vedligeholdelsen af kommunale faciliteter, er der en række retningslinjer og opmærksomhedspunkter.

## Private projekter på kommunens ejendom

Kommunen oplever en stigende interesse fra private, der gerne vil bidrage til udviklingen af kommunale faciliteter. Det kan for eksempel være foreninger, der gerne vil bidrage med anlæg og løsøre til gavn for det lokale fritidsliv. I Egedal er dialog og samarbejde med det lokale foreningsliv højt prioriteret, også om udviklingen af faciliteter.  Byrådet har august 2024 derfor godkendt nye rammer for private initiativer på kommunens ejendom.

De politisk godkendte rammer kan hentes som samlet notat nedenfor.

## Frivilliges hjælp til at vedligeholde kommunal ejendom

Vi oplever løbende, at foreninger og deres frivillige eller forældre til børn i vores faciliteter har energien til at vedligeholde og rengøre kommunale ejendomme udover det niveau, som kommunen kan imødekomme indenfor de givne servicerammer. Det initiativ påskønnes naturligvis, da den extra indsat kan bidrage til at skabe bedre og mere velfungerende ramme for alle brugerne af vores kommunale faciliteter.

For at sikre en gensidig forventningsafstemning mellem kommune og frivillige, inden nye vedligeholdelsesindsatser sættes i gang, er retningslinjer for frivilliges hjælp til vedligeholdelse af kommunale rammer beskrevet i et samlet notat, der kan hentes nedenfor.

[Rammer for private initiativer på kommunens ejendom](https://egedalkommune.dk/p/MOLIRIMEDIA/4d16bf64-ef95-4f7d-dcde-08dcc6573306)

                            [Rammer for frivilliges hjælp til at vedligeholde kommunale ejendomme](https://egedalkommune.dk/p/MOLIRIMEDIA/1531a949-acce-4524-dcdd-08dcc6573306)

## Ofte stillede spørgsmål

###

                                    Hvad kræver det af tilladelser at opføre anlæg på kommunal grund?

Kommunen skal som ejer give tilladelse til, at en facilitet opføres på kommunal grund. Derfor er det en god i de at starte med at kontakte den del af den kommunale administration, der har ansvaret for ejendomme og byggerig. **Skriv til**: byg@egekom.dk eller **ring på:** 7259 7008.

Hvis kommunen har givet tilladelse til opførelse på kommunal grund, vil opførelsen af faciliteter ofte også kræve en byggetilladelse. Spørgsmål til byggetilladelser kan stilles til Byplan og Byggesag. **Skriv til**: byggesag@egekom.dk eller **ring på** 7259 7228.

###

                                    Hvem har ansvaret for at vedligeholde små anlæg opført af foreninger og private?

Jf. det politisk godkendte rammer for private initiativer på kommunal ejendom, skal privatfinansierede anlæg overdrages vederlagsfrit til Egedal Kommune, der dermed også forholder sig til afledte driftsudgifter. Dog kan andre forhold gøre sig gældende ved mindre projekter, der i rammerne omtales som løsøre.

Løsøre skal forstås bredt og dækker private projekter, hvor det, der etableres, relativt enkelt kan fjernes. Det kan f.eks. være oppustelige bander, fliser, midlertidige tribuner og lignende.

Løsøret ejes som udgangspunkt af den private giver. Når ejerskabet bliver hos foreningen og/eller privatpersonen bag projektet, har denne forpligtelsen til at vedligeholde løsøret.

###

                                    Kan kommunen fungere som rådgiver i relation til nye initiativer?

Foreninger og privatpersoner, der ønsker at tage initiativ til nye fritidsfaciliteter er altid velkommen til at kontakte Kultur og Fritid for at få vejledning i, hvorvidt og hvordan der kan arbejdes videre med disse initiativer. **Skriv til**: [Kultur og Fritid](mailto:kulturogfritid@egekom.dk "Kultur og Fritid") eller **ring på:** 7259 7656.

Det skal dog bemærkes, at Kommunen som udgangspunkt ikke har ressourcer til at indgå i projekter, der ikke er politisk initieret eller
prioriteret. Ved private initiativer er det nødvendigt at initiativtagerne selv budgettere med ekstern
rådgivning.

###

                                    Kan kommunen hjælpe med fundraising til nye initiativer?

Kultur og Fritid vedleder genre foreninger og lokale ildsjæle om mulighederne for at søge fonde til nye kultur- og firtidsindsatser. **Skriv til**: [Kultur og Fritid](mailto:kulturogfritid@egekom.dk "Kultur og Fritid") eller **ring på:** 7259 7656.

Bemærk at der også ligger vejledninger og skabeloner til fundraising til dokumentmapperne i Egedal booking- og tilskudsportal: https://booking-egedal.kmd.dk/PublicFiles

###

                                    Kan Kommunen tilbyde lån til opførelse af faciliteter?

En kommune kan ikke lovligt låne en privat person eller
forening penge.

En kommunen
kan principielt set godt stille lånegaranti overfor 3. mand, hvis lånet skal
anvendes til at realisere et formål, som kommunen selv ville kunne gennemføre. I praksis er det dog vanskeligt, da garantien
vil kræve, at kommunen deponerer det der svarer til anlægsomkostningen. Denne type garanti vil derfor kræve en politisk godkendelse.

## Kontakt

### Ejendom og byggeri

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/bcb86ef7-2969-4405-9118-b1cddcfda884/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/bcb86ef7-2969-4405-9118-b1cddcfda884/)

Dette område kan kontaktes gennem kommunens hovednummer 7259 6000.
