---
title: "Kunstrådet"
description: "Rammer og retning for en pallette af kunst- og kulturprojekter, der understøtter kommunens vision om \"hverdag i fællesskab og bevægelse\"."
date: "2026-01-30"
created: "2023-11-14"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Mit liv](https://egedalkommune.dk/mit-liv)

                    [Kultur, fritid og idræt](https://egedalkommune.dk/mit-liv/kultur-fritid-og-idraet)

                    [Mål og ambitioner](https://egedalkommune.dk/mit-liv/kultur-fritid-og-idraet/maal-og-ambitioner)

                [Kunstrådet](https://egedalkommune.dk/mit-liv/kultur-fritid-og-idraet/maal-og-ambitioner/kunstraadet)

# Kunstrådet

Kunstrådet koordinerer kunsten i Egedal Kommune og rådgiver det politiske niveau om kunstforhold

                            [Dagsordener og referater](https://dagsordener.egedalkommune.dk/?request.kriterie.udvalgId=4f18ae25-502a-437d-9b56-293dbac47ba3)

## Informationer om Kunstrådet i Egedal

###

                                    Kunstrådets beføjelser

Kunstrådet blev oprettet af Byrådet i 2013 som et §17, stk. 4 udvalg. Rådet er derfor alene rådgivende og kan ikke råde over økonomiske beslutninger.

I Egedal købes kunst via midler udenfor driftsbudgettet: Når Egedal Kommune sælger grunde og ejendomme overføres 2% af salgsindtægterne til en kunstpulje. Kunstrådet kan anbefale frigivelse af midler, Økonomiudvalg og Byråd skal godkende, inden rådighedsbeløb frigives.

###

                                    Kunstrådets medlemmer

Kunstrådet består fra 2026 af den enhver tid siddende borgmester, formand for Idræts, Fritids- og Kulturudvalget samt formand for Plan- og Byudviklingsudvalget.

Kunstrådet besluttede i 2020 at udvide rådet med tre borgerrepræsentanter. Efter kommunalvalget i 2025, er der endnu ikke valgt tre borgere til kunstrådet.

Rådets aktuelle medlemmer er:

- Borgmester Birgitte Neergaard-Kofod (formand)
- Idræts-, Fritids- og Kulturudvalgsformand Allan Bøwig
- Plan- og Byudviklingsudvalgsformand Ulrik John Nielsen.

###

                                    Kunstrådets opgaver

Kunstrådets arbejde består i, at:

- sikre en dynamisk koordinering af kommunens opgaver indenfor kunstområdet
- at forestå rådgivning af det politiske niveau om kunstforhold
- at initiere og komme med forslag til kunst- og kulturprojekter i forskellige skala.

I [kommissorium for Egedal Kunstråd](https://egedalkommune.dk/p/MOLIRIMEDIA/829973af-8008-4ba5-d799-08db76eb47aa) kan du læse mere om kunstrådets opgaver og succeskriterier.

###

                                    Egedal Kommunes Kunststrategi

Kunstrådet besluttede oktober 2019 at igangsætte arbejdet med udarbejdelse af en ny kunststrategi. På en række workshops kvalificerer politikere, borgere og tværfaglige arbejdsgrupper med interesse i kunst, kultur og byplanlægning derefter kunststrategien med særligt fokus på temaer, steder og funktioner.

Kunstrådet, Kultur- og Erhvervsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet godkendte juni 2020 Egedals nye kunststrategi med følgende temaer (ikke i prioriteret rækkefølge):

- Kunst i byrummet og ved eksisterende institutioner
- Kunst i byudvikling
- Kunst i natur, landskab og åbne rum
- Kunst til sundhed, leg og bevægelse
- Kunst på oversete steder
- Kunst i arkitekturen

[Se kunststrategien her.](https://egedalkommune.dk/p/MOLIRIMEDIA/6e795907-049b-4add-d5e8-08db76eb47aa)

I [Tillæg til Kunststrategi](https://egedalkommune.dk/p/MOLIRIMEDIA/25e3bb28-bd5d-4882-dbf2-08db76eb47aa) kan du se eksempler på kunstværker, Egedal Kommune har realiseret i 2020-2022.

###

                                    Mødeplan for 2025

- Onsdag den 12. marts kl. 7.30-9.00
- Onsdag den 11. juni kl. 7.30-9.00
- Onsdag den 3. september kl. 7.30-9.00

[Læs mere om Kunst i Egedal her](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/6d8e4044-6f3f-410e-b664-6324e204e619)

                            [Kort over Kunst i Egedal](https://infokort.egedalkommune.dk/minimaps/kunstvaerker.html)

                            [Læs publikation fra Billedkunsternes Forbund (BKF), 2020, med kapitel om Egedal her](https://egedalkommune.dk/p/MOLIRIMEDIA/e70e4b5a-c23d-4ed4-d3cd-08db76eb47aa)

                            [Gammelt og nyt om kunst i Egedal](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/d406f203-a58b-43cb-84ab-9dc8a0ade46d)

### Presse

- [SN, 29.9.2020: Kunst for 250.000 på vej](https://www.sn.dk/egedal-kommune/kunst-for-250-000-er-paa-vej/ "SN, 29.9.2020: Kunst for 250.000 på vej")
- [SN, 24.6.2020: Kommune kalder kunst](https://www.sn.dk/egedal-kommune/kommune-kalder-kunst/ "SN, 24.6.2020: Kommune kalder kunst")

## Kontakt

### Kultur og Fritid

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

### Ring til os

[7259 7656](tel:7259%207656)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/0d54c00a-ba00-4bb7-a687-4eecef23d413/)
