---
title: "Tilskud til frivilligt socialt arbejde"
description: "Målgrupper, aktiviteter, infomøde"
date: "2025-11-04"
created: "2024-11-07"
tags:
  - "§18"
  - "søg tilskud"
  - "frivillig"
  - "frivillighed"
  - "socialt udsatte"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Mit liv](https://egedalkommune.dk/mit-liv)

                    [Kultur, fritid og idræt](https://egedalkommune.dk/mit-liv/kultur-fritid-og-idraet)

                    [Frivillige og foreninger](https://egedalkommune.dk/mit-liv/kultur-fritid-og-idraet/frivillige-og-foreninger)

                [Tilskud til frivilligt socialt arbejde](https://egedalkommune.dk/mit-liv/kultur-fritid-og-idraet/frivillige-og-foreninger/tilskud-til-frivilligt-socialt-arbejde)

# Tilskud til frivilligt socialt arbejde

Er I en forening, organisation eller gruppe, der laver sociale og sundhedsfremmende aktiviteter for udsatte og sårbare borgere, kan I søge om støtte til jeres indsats.

For at styrke det frivillige sociale arbejde i Egedal Kommune, bevilliges der årligt § 18-midler til sociale og sundhedsfremmende aktiviteter, hvor den frivillige indsats er afgørende for deres udførelse.

Aktiviteterne skal være målrettet borgere, der har et nedsat funktionsniveau, oplever særlige vanskeligheder i deres liv eller vurderes at tilhøre en socialt udsat samfundsgruppe. Midlerne bevilliges efter § 18 i Lov om Social Service og kaldes [§ 18 Midler.](https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2017/10266)

## Ramme for tildeling af § 18-midler

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte i april 2023 en ny ramme for tildeling af § 18-midler gældende for ansøgninger for 2024 og frem.

For at ansøge om § 18-midler i Egedal Kommune skal man som forening have et CVR-nummer. Der er ansøgningsfrist for § 18-midler **den**  **1. november for det kommende år.**

Ansøgningerne vil blive politisk behandlet i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i januar, og foreningerne modtager afgørelsen via Digital Post umiddelbart efter udvalgsmødet. Eventuelle midler vil være tilgængelig ultimo januar.

Der ansøges via et elektronisk ansøgningsskema, som er tilgængeligt på kommunens hjemmeside en måned før ansøgningsfristen. Ansøgningsprocessen er følgende:

- Nedenstående budgetskabelon gemmes på egen pc
- Estimeret budget med budgetposter for hver aktivitet udfyldes (se evt. eksempel på udfyldt budget nedenfor)
- Ansøgningsskema formuleres - OBS! Hver enkel aktivitet beskrivelse for sig - følg vejledning i ansøgningsskemaet
- Budgetskema vedhæftes ansøgningsskemaet
- Send ansøgningsskema.

### Målgruppe for den frivillige indsats

Overordnet er målgruppen for indsatser og projekter støttet af § 18-midler, borgere som fysisk og/eller psykisk har en begrænset mestringsevne, og hvor deres livssituation kan forhindre dem i at deltage i hverdagslivet på almindelige vilkår. Dette inkluderer f.eks.:

- Vanskeligt stillede børn og unge samt deres familier
- Kronisk syge
- Fysisk handicappede
- Psykisk sårbare
- Flygtninge og indvandrere
- Andre udsatte og marginaliserede grupper, fx misbrugere.

### Aktiviteter målrettet den sårbare og socialt udsatte borger

Nedenstående er eksempler på aktiviteter, som frivilligt sociale foreninger kan søge § 18-midler til:

- Besøgs- og telefontjenester
- Ledsagerordninger på frivillig basis
- Aktiviteter der fremmer en sund livsstil og god trivsel
- Selvhjælpsgrupper
- Sociale caféer f.eks. på krisecentre, væresteder eller patientforeninger
- Aktiviteter der giver oplevelser til udsatte børn og unge

### Har I spørgsmål

Hvis I har spørgsmål, kan I kontakte Sundhed og Omsorg på [paragraf18@egekom.dk](mailto:cso-18@egekom.dk)

## Dokumenter

- [Ramme for tildeling af paragraf 18-midler 2024](https://egedalkommune.dk/p/MOLIRIMEDIA/97364d81-d578-4f29-47b5-08dc1f0a41db)
- [Skabelon til budget - Vedhæftes ansøgning om paragraf 18 midler](/p/Mit-liv/Kultur-fritid-idraet/Budgetskabelon---Frivilligt-socialt-arbejde----18midler.xlsx "Skabelon til budget - Vedhæftes ansøgning om §18 midler")
- [Eksempel på budget - paragraf 18 midler](https://egedalkommune.dk/p/Mit-liv/Kultur-fritid-idraet/Eksempel-på-budget---Frivilligt-socialt-arbejde----18-midler.xlsx "Eksempel på budget - paragraf 18 midler")
- [Skabelon til regnskab for paragraf 18 midler](https://egedalkommune.dk/p/Mit-liv/Kultur-fritid-idraet/Skabelon-til-budget-og-regnskab-for-paragraf18midler.xlsx "Skabelon til regnskab for paragraf 18 midler")
- [Infomøde d. 6. oktober 2025](https://egedalkommune.dk/p/Mit-liv/Kultur-fritid-idraet/Infomøde---6.okt.-2025---til-hjemmeside.pdf "Infomøde d. 6. oktober 2025")
- [18 § - Bevillinger 2025](https://egedalkommune.dk/p/Mit-liv/Kultur-fritid-idraet/18---Bevillinger-2025---hjemmeside.pdf "18 § - Bevillinger 2025")

## Kontakt

### Sundhed og omsorg

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/6e5bb6a8-8b8a-41b0-bcbf-174657d16b3f/)
