---
title: "Praktisk info til standholdere om Kultur- og Fritidsmessen"
description: "Info for standholdere"
date: "2026-02-12"
created: "2026-02-12"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Mit liv](https://egedalkommune.dk/mit-liv)

                    [Kultur, fritid og idræt](https://egedalkommune.dk/mit-liv/kultur-fritid-og-idraet)

                    [Frivillige og foreninger](https://egedalkommune.dk/mit-liv/kultur-fritid-og-idraet/frivillige-og-foreninger)

                [Praktisk info til standholdere om Kultur- og Fritidsmessen](https://egedalkommune.dk/mit-liv/kultur-fritid-og-idraet/frivillige-og-foreninger/praktisk-info-til-standholdere-om-kultur-og-fritidsmessen)

# Praktisk info til standholdere om Kultur- og Fritidsmessen

Er du standholder eller har du en madbod, har vi samlet lidt praktisk info nedenfor

## Til standholdere og madboder

###

                                    Tematisk opstilling

Vi grupperer standene, så I står sammen i temaer, for eksempel kultur, idræt, sociale (inde), spejder, mad (ude) med videre.

Vi er meget optaget af at imødekomme jeres ønsker, så messen bliver så levende som muligt.

Idræts-, Fritids-, og Kulturudvalget har fra 2026 besluttet ikke at invitere politiske partier og lister .

###

                                    Almindelig standplads inde

#### En standartstand udgøres af

- *enten* ét langt bord på 80 x 160-180 cm eller et kort bord på 60-80 x 130 cm - her medfølger 1-2 stole
- *eller* et højt rundt cafebord (vi har 25) - her medfølger ikke stole
- 230 v strøm (kun hvis du ønsker det ved tilmelding). Husk selv forlængerledning
- For kunst/fotoudstillerne en udstillingsvæg med to brede og en smal side (kun hvis du ønsker det ved tilmelding)

Vi bruger rådhusets borde og vi tildeler borde først til mølle ud fra vores tematiske opstilling startende med lange, derefter korte, og til sidst runde.

###

                                    Vis jeres talent - plads til aktivitet inde/ude

Egedals Kultur og Fritidsmesse kommer først for alvor til at leve ved at I frivillige og foreninger viser jeres forskellige talenter frem. Derfor er vi glade for, at så mange har budt ind med aktiviteter på dagen. Sammen kommer vi til at præsentere et alsidigt og spændende program.

Frivillige, der har spørgsmål relateret til deres aktiviteter på dagen dagen, bedes kontakte [Kultur og Fritid](mailto:kulturogfritid@egekom.dk "Kultur ogFritid").

###

                                    Klargøring og oprydning

- Messen åbner med tale af Borgmesteren kl. 10.00. Vi forventer, at mange gæster kommer umiddelbart før. Derfor beder vi om, at stande er klar kl. 9.30.
- Standholdere kan komme ind på rådhuset lørdag den 6. september fra kl. 7.30. I skal derfor kunne stille op på 2,0 timer, så det er pænt og indbydende, når folk begynder at ankomme.
- Standholdere bedes læsse deres udstyr af ved rådhuset og derefter parkere biler i parkeringshuset (bag Føtex). Der er en lille afsætningsplads foran rådhusets hovedindgang, hvor der kan holde en bil ad gangen til aflæsning af mindre udstyr. Større udstyr skal ind via Rådhusets vareindlevering og kantinedøre på den modsatte side af huset.
- Når I ankommer til rådhuset tidligt lørdag, går I til borgercirklen på borgertorvet. Her vil medarbejderne fra Kultur og Fritid hjælpe jer hen til jeres stand, så I kan komme i gang med at gøre klar.
- En almindelig stand indenfor består af 1 bord (130-180 cm x 60-80 cm) med 2 stole eller et højere café-bord.
- Det er ikke muligt at medbringe egne borde/stole indendørs.
- Kun til spejdere og streetfood: I står udenfor rådhuset sammen med de store aktiviteter - I sørger selv for eventuelle borde, pavilloner mv.
- Tidspunkt for uddeling af frivillighedspriserne følger.
- Arrangementet slutter kl. 15.00, hvor I/vi rydder op, indtil vi er færdige, så rådhuset er pænt og indbydende for borgerne mandag morgen.

###

                                    Udendørs madboder

Har du noget til den lille sult, tørst eller søde tand, så meld dig som streetfood standholder.

Du er både velkommen hvis du er forening eller professionel - blot du har styr på tilladelserne til at lave mad - og hygiejnen.

Meld jer som madbod , fx hvis du er

- forening fra Egedal, som har adgang til køkkenfaciliteter og jeres frivillige I er vante til fx at lave mad, kage og sælge drikkevarer til de lokale events i kommunen
- professionel næringsdrivende, lokal og udefrakommende, og har en foodtruck lavet til at sælge mad og drikke i byrummet.

 Du vil få plads med din vogn/bod udenfor rådhuset ved hovedindgangen.

Du står selv for at:

- Sikre og kunne fremvise tilladelse til salg af levnedsmidler på dagen.
- Tage forlængerkabler med til det strøm, du evt. måtte have brug for fra Rådhuset/ Egedal St. (skriv dit behov ved tilmelding).
- Vand (kan hentes indenfor).
- Afholde alle udgifter, og får derved også al fortjenesten.

Arrangementet varer fra kl. 10-15.

###

                                    Økonomi

Det er gratis for foreninger at deltage. De forskellige stande fordeles efter, hvad I byder ind med. Ingen foreninger betales for at deltage. Kulturforeninger er blevet tilbudt dækning af transportudgifter, hvilket ingen har takket ja til.

Det er også gratis for erhvervsdrivende at deltage med sin madbod udenfor, ligesom at al fortjenesten for salget går til virksomheden.

## Kontakt

### Kultur og Fritid

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

### Ring til os

[7259 7656](tel:7259%207656)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/0d54c00a-ba00-4bb7-a687-4eecef23d413/)
