---
title: "Foreningsklippekort: info til borgere"
description: "Mulighed for at komme på 5 besøg i foreninger i Egedal Kommune."
date: "2024-03-01"
created: "2024-01-09"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Mit liv](https://egedalkommune.dk/mit-liv)

                    [Kultur, fritid og idræt](https://egedalkommune.dk/mit-liv/kultur-fritid-og-idraet)

                    [Frivillige og foreninger](https://egedalkommune.dk/mit-liv/kultur-fritid-og-idraet/frivillige-og-foreninger)

                    [Foreningsklippekortet](https://egedalkommune.dk/mit-liv/kultur-fritid-og-idraet/frivillige-og-foreninger/foreningsklippekortet)

                [Foreningsklippekort: info til borgere](https://egedalkommune.dk/mit-liv/kultur-fritid-og-idraet/frivillige-og-foreninger/foreningsklippekortet/foreningsklippekort-info-til-borgere)

# Foreningsklippekort: info til borgere

Mulighed for at komme på 5 besøg i lokale foreninger i Egedal Kommune.

## Informationer om Foreningsklippekortet

###

                                    Hvad er Foreningsklippekortet?

Foreningsklippekortet er et fysisk klippekort, som uddeles til tilflyttere og andre borgere i Egedal Kommune.

Klippekortet giver adgang til 5 foreningsbesøg, som kortets ejer vælger ud fra en liste af tilmeldte foreninger, der findes på kommunens hjemmeside.

Med foreningsklippekortet i hånden kan man booke et besøg hos en forening, hvor man kan prøve noget af det, man laver som medlem af foreningen.

Foreningsklippekortet er udviklet af Kultur & Fritid samt Egedal Kommunes Sundhedsteam som en del af projektet, "Kulturens Rige", som er faciliteret af SundBy-netværket.

###

                                    Hvordan fungerer Foreningsklippekortet i praksis?

Egedal Kommune uddeler foreningsklippekort til relevante borgere - der kan f.eks. være tale om tilflyttere eller borgere, der har svært ved at komme igang i foreningslivet. Der kan max uddeles ét foreningsklippekort pr. person.

Når man har fået udleveret et foreningsklippekort, skal man udvælge de foreninger, som man ønsker at besøge.

På Egedal Kommunes hjemmeside kan man se, hvilke foreninger, man kan besøge med sit klippekort, hvad man kan lave der, og hvem i den enkelte forening, man kan kontakte for at lave en aftale.

Klippekortsholderen kontakter selv de relevante foreninger og aftaler et besøg. Når besøget er slut, laves der er fysisk klip i klippekortet. Her kan der også oplyses om muligheden for at blive medlem af foreningen mv.

###

                                    Hvordan får jeg et foreningsklippekort?

Foreningsklippekort udleveres løbende til nye borgere, der flytter til Egedal, for eksempel til informations- og velkomstmøder. Andre kan dog også få adgang til et klippekort ved at kontakte Kultur og Fritid på kulturogfritid@egekom.dk

###

                                    Regler vedr. Foreningsklippekortet

- Der må maximalt udstedes ét klippekort pr. person.
- Der må ikke opkræves deltagerbetaling fra gæster med et foreningsklippekort.
- Der må som udgangspunkt kun bruges ét klip i hver forening, med mindre andet er angivet i beskrivelsen af den pågældende forening.

[Foreninger du kan besøge med et Foreningsklippekort](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/67f45e4f-05db-4aac-849e-d3a789fc2809)

## Kontakt

### Kultur og Fritid

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

### Ring til os

[7259 7656](tel:7259%207656)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/0d54c00a-ba00-4bb7-a687-4eecef23d413/)
