---
title: "Fritidsvejledning"
description: "Få hjælp til at finde den rette fritidsaktivitet til dit barn"
date: "2026-09-02"
created: "2026-09-02"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Mit liv](https://egedalkommune.dk/mit-liv)

                    [Kultur, fritid og idræt](https://egedalkommune.dk/mit-liv/kultur-fritid-og-idraet)

                    [Fritidsvejledning og fritidspas](https://egedalkommune.dk/mit-liv/kultur-fritid-og-idraet/fritidsvejledning-og-fritidspas)

                [Fritidsvejledning](https://egedalkommune.dk/mit-liv/kultur-fritid-og-idraet/fritidsvejledning-og-fritidspas/fritidsvejledning)

# Fritidsvejledning

Vil dit barn gerne gå til noget i fritiden, men er I i tvivl om, hvad der kunne passe? Måske har dit barn svært ved at tage det første skridt ind i et nyt fællesskab, eller måske har I brug for hjælp til at finde rundt i mulighederne eller få økonomien til og hænge samme. Så kan I her få gratis hjælp af Egedal Kommunes fritidsvejleder.

## Hvad går fritidsvejledning ud på

###

                                    Formålet med en fritidsvejleder

For nogle børn er det let at møde op til en ny aktivitet. For andre kan det være en stor mundfuld. Hvis dit barn har brug for lidt ekstra støtte i starten, kan fritidsvejlederen også hjælpe med kontakten til foreningen og efter aftale følge barnet til aktiviteten de første gange.

Et godt fritidsliv handler i den grad også om fællesskab. En fritidsaktivitet kan være meget mere end noget at gå til efter skole. Det kan være et sted, hvor dit barn får nye venner, oplever at være god til noget, får succeser og gode oplevelser sammen med andre og dermed bliver en del af et fællesskab, der understøtter den gode trivsel, barnets selvtillid og selvværd.

Derfor handler fritidsvejledning ikke kun om at finde en aktivitet på en liste. Hjælpen vil altid tag udgangspunkt i det enkelte barn/ung og i, hvad der skal til for, at de får en god start og mulighed for at blive en del af fællesskabet.

###

                                    Hvad kan fritidsvejlederen hjælpe med?

Der findes mange forskellige fritidsaktiviteter i Egedal -lige fra sport, musik og kreative aktiviteter til spejder, esport og fritidsklubber.

Fritidsvejlederen kan hjælpe jer med at finde frem til noget, der passer til netop dit barns alder, interesser, behov og muligheder.

I kan blandt andet få hjælp til:

- At få overblik over relevante fritidsaktiviteter
- At finde en aktivitet, der passer godt til dit barn
- At tage kontakt til en forening eller klub
- Tilmelding og andre praktiske spørgsmål
- At søge om fritidspas, hvis økonomien gør det svært at betale for en fritidsaktivitet, udstyr eller lejre
- At følges til en start og komme godt i gang med en ny aktivitet.

###

                                    Sådan får du fat i fritidsvejlederen

Som forælder er du altid velkommen til at kontakte fritidsvejlederen - også selvom du endnu ikke ved præcis, hvilken hjælp dit barn har brug for.

Børn og unge kan også selv tage kontakt, og derfra finde vi frem til behovet.

 Kontakt fritidsvejlederen
 Signe Christensen
 tlf. 20184780
 fritidvejleder@egekom.dk

## Kontakt

### Kultur og Fritid

Dronning Dagmars Vej 200

                                3650 Ølstykke

### Ring til os

[7259 7656](tel:7259%207656)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/0d54c00a-ba00-4bb7-a687-4eecef23d413/)
