---
title: "Booking af mobil kulturscene"
description: "Regler for udlån af mobil kulturscene"
date: "2025-08-12"
created: "2025-08-11"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Mit liv](https://egedalkommune.dk/mit-liv)

                    [Kultur, fritid og idræt](https://egedalkommune.dk/mit-liv/kultur-fritid-og-idraet)

                    [Book lokaler og anlæg](https://egedalkommune.dk/mit-liv/kultur-fritid-og-idraet/book-lokaler-og-anlaeg)

                [Booking af mobil kulturscene](https://egedalkommune.dk/mit-liv/kultur-fritid-og-idraet/book-lokaler-og-anlaeg/booking-af-mobil-kulturscene)

# Booking af mobil kulturscene

Regler for leje af den mobile kulturscene

Det er
muligt at leje en mobil scene igennem Kultur og Fritid i Egedal Kommune, hvis
du skal holde et arrangement. Læs mere om reglerne for udlejning her.

![](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/ed3dd8a7-b5b2-41b2-45ad-08ddd313db30?width=800)

## Regler for leje af den mobile kulturscene

###

                                    Hvem kan leje den mobile kulturscene?

- Folkeoplysende foreninger
- Kommunale institutioner

Det er en forudsætning for lejen, at den mobile kulturscene
anvendes indenfor kommunegrænsen.

###

                                    Pris for leje af den mobile kulturscene

**3.200kr ekskl. moms** for folkeoplysende foreninger og kommunale institutioner pr. arrangement

Prisen inkluderer levering, op- og nedtagning og afhentning.

Ved leje af kulturscenen i en længere, sammenhængende periode
aftales lejevilkårene mellem parterne.

Foreninger, der lejer scenen af kommunen, skal stille med
mindst to mand til hjælp og oplæring – så fremtidige op/nedtagninger bliver med
fælles hjælp. Hvis der ikke kan stilles med mandskab fra foreningen, skal dette
oplyses til leverandøren ved bestillingen eller **senest to måneder førleveringen**. Hvis det ikke er oplyst indenfor tidsfristen, forbeholder
leverandøren sig ret til at køre retur med scenen og fakturere det fulde beløb.

I de tilfælde, hvor en forening ved bestilling har oplyst at de
ikke kan stille med to mænd, aftaler leverandøren den ekstra omkostning ved
opsætning og nedtagning med foreningen. Foreningen opkræves separat for denne
ydelse af leverandøren.

Som udgangspunkt sættes scenen op 2-4 timer inden
arrangementet, og tages ned hurtigst mulig efter, og senest efterfølgende dag.

###

                                    Sådan booker du den mobile kulturscene

Ansøgning om booking skal ske **minimum 3 måneder inden scenen skal bruges**. Eventuelle senere bookninger tages op fra booking til
booking.

Ansøg om den mobile kulturscene på https://booking-egedal.kmd.dk/

I ansøgningen vil der blive lagt vægt på, om brugen af den mobile
kulturscene lever op til retningslinjerne, og om kulturscenen er ledig på det
ønskede tidspunkt.

Hvis ansøgningen kan tilgodeses, får lejeren en bookingbekræftelse
og kontakt til det mandskab, der skal transportere og opsætte scenen.

Detaljer med tider, placering mm. aftales mellem den enkle
forening og leverandøren. Lejeren skal være til stede for at anvise den præcise
placering, når kulturscenen ankommer. Det er nødvendigt med god plads på
kørselsveje op til den ønskede placering og stabilt underlag. Eventuelle
ekstraudgifter i forbindelse med placering påhviler lejeren.

Hvis det planlagte areal/grønne område er i bookingsystemet,
så skal du **huske** at booke det særskilt ved samme lejlighed.

Følgende arealer bookes via bookingsystemet:

- Det grønne areal ved Smørum Kulturhus
- Cirkuspladsen Ørnebjergvej i Ølstykke
- Den gamle idrætsplads i Slagslunde
- Det grønne areal i Veksø
- Hundetræningspladsen i Smørum
- Pladsen ved Ganløse Mølle
- Ølstykke Bypark/Søhøj Park i Ølstykke

###

                                    Om den mobile kulturscene

Mobilscenen er 48 m^2^ og overdækket med tag.

Bredde: 8 m, højde: 6 m, længde: 5 m.

Vægt: 2700 kg.

Den mobile kulturscene er helårscertificeret af Teknologisk
Institut og godkendt af EU.

###

                                    Ekstra tilbehør

Vær opmærksom på, at der ikke følger monitor,
mikrofon, kabler, lyd, lys eller teknikere med i lejen.

###

                                    Forsikring og erstatning

Det er et krav, at foreningen har tegnet og opretholder en gyldig
ansvarsforsikring, som dækker både personskade og tingskade med en
forsikringssum på 5 mio. kr. pr. skadesbegivenhed. **Når din booking afmobilscene er godkendt, skal der senest 14 dage efter fremsendes dokumentationpå foreningens gyldige forsikring og police nr. til** [**kulturogfritid@egekom.dk**](mailto:kulturogfritid@egekom.dk)
 **skriv i mailen hvilken booking det omhandler.** Overholdes
dette ikke annulleres bookingen.

****Personer
der hjælper med opsætning, skal have en gyldig privat ansvarsforsikring. Som
arrangør af et event, skal i selv undersøge om jeres forsikring dækker
arrangøransvar.

Lejer er erstatningsansvarlig i henhold til dansk rets
almindelige erstatningsregler for enhver skade, som lejer eller dennes gæster
måtte forvolde under kontraktperioden.

Egedal Kommune har tegnet brand- og kaskoforsikring for
mobilscenen med en selvrisiko på 20.000,00 kr. pr. skade. Hvis lejer er
erstatningsansvarlig i henhold til almindelige erstatningsregler, påhviler
hæftelsen for selvrisikoen på 20.000,00 kr. pr. skade lejer.

###

                                    Tilladelser

Vil du sætte scenen op på offentlige grønne arealer og veje skal
du søge tilladelse.

Læs mere her hvordan du gør: https://egedalkommune.dk/mit-liv/trafik-og-veje/ansoegninger-og-tilladelser/brug-af-vejene?term=offentlig%20areal%20eller%20vej

Det kræver altså ikke tilladelse at sætte scenen op, men
tilladelse til at benytte enten grønt areal eller vej.

Der kræves ingen byggetilladelse at få scenen opstillet, da den
mobile kulturscene er godkendt af Danmarks Teknologiske Institut.

###

                                    Ansvar

**Opsætning:** Leverandøren har det fulde ansvar for
mobilscenen samt for eventuelle medhjælpere under opsætningen. Hvis der opstår
skader eller ulykker som følge af fejl eller uagtsomhed begået af en
medhjælper, vurderes ansvarsforholdet konkret ud fra hændelsens karakter og de
givne omstændigheder.

**Under afholdelse af arrangement:** Når mobilscenen er opstillet og tages
i brug, overgår ansvaret for anvendelsen og den generelle sikkerhed til den
benyttende part (forening eller kommunal institution). Det påhviler
foreningen/den kommunale institution at sikre, at scenen anvendes i overensstemmelse
med gældende sikkerhedsbestemmelser, og at uvedkommende ikke får adgang til
scenens tekniske dele eller konstruktion.

**Nedtagning:** Leverandøren har det fulde ansvar for
mobilscenen samt for eventuelle medhjælpere under nedtagningen. Hvis der opstår
skader eller ulykker som følge af fejl eller uagtsomhed begået af en
medhjælper, vurderes ansvarsforholdet konkret ud fra hændelsens karakter og de
givne omstændigheder.

###

                                    Sikkerhedskrav ved brug af den mobile kulturscene

**1. Stabilitet og opstilling(fokus på korrekt montering, terræn og forankring – vigtigt ift. stormskader ogkollaps)**

a. Scenen skal opstilles på fast og jævnt underlag, og der må ikke være
hældning eller ujævnheder.

b. Alle støtteben og bærende konstruktioner skal være låst og korrekt sikret
iht. producentens anvisninger.

c. Der må ikke ske ændringer i konstruktionen (f.eks. udvidelser, åbninger,
afmontering af tag) uden godkendelse.

**2.  Vejrforhold**

a. Der kan kræves aflysning eller nedtagning af scenen ved varslet uvejr (især
vind over 12–15 m/s).

b. Der skal føres løbende vejrobservation, og forholdsregler skal tages i
forhold til DMI-varsler

d. Ved lyn og torden skal scenen evakueres, og strømmen afbrydes.

**3. El-installation, teknik og adgang**

a. Området omkring scenen skal være afspærret under opsætning og nedtagning.

b. Publikum må kun have adgang til godkendte områder og ikke bag scenen eller i
teknikområder.

c. Kabler skal være sikret og afdækket, så ingen kan snuble.

d. El-installationer skal være **godkendt af autoriseret installatør** og
beskyttet mod regn/vand (IP-godkendt).

e. HPFI-afbrydere skal anvendes ved udendørsstrøm (krav fra
Sikkerhedsstyrelsen).

f. Der må ikke ske overbelastning af strømudtag. Alle stik, fordeler og kabler
skal være CE-godkendte og anvendes efter producentens anvisninger.

**4. Brandsikring**

a. Der skal være **min. én 6 kg pulverslukker pr. 100 m²,** let tilgængelig
og synligt placeret.

b. Brug af åben ild, røg, pyroteknik mv. skal anmeldes og godkendes af både
myndigheder og forsikrer.

c. Der må ikke opbevares brandfarlige væsker/trykflasker under scenen uden
godkendelse.

d. Varmeudviklende udstyr (f.eks. lamper, strømforsyninger og ladere) må ikke
placeres op ad brandbare materialer og skal have tilstrækkelig ventilation

e. Opsæt tydelig skiltning og hav dedikerede rygeområder væk fra scenen.

**5. Last og belastning**

a. Ved brug og opstilling skal anvisninger i certifikatet TI-25-TK-2213 fra
Teknologisk Institut overholdes, herunder anvisninger vedr. opstilling ved
forskellige vindhastigheder.

b. Alt **teknikudstyr** (lys, lyd, skærme) skal være monteret med **sikkerhedswireog låsning** efter producentens anvisninger.

c. Vægten af udstyr skal til enhver tid kunne dokumenteres og fordeles jævnt på
scenen for at undgå overbelastning.

**6. Øvrige forhold**

a. Ved flerdages arrangementer bør der foretages daglig visuel kontrol af
kabler, stik og belastning – især efter regn, meget sol eller mange besøgende.

b. Affald skal løbende fjernes – især nær el og varmeudstyr.

###

                                    Kontakt information på leverandør

J. Borup Handel ApS****Tlf.
22325880
