For erhvervslivet
Læs om, hvordan din virksomhed kan hjælpe ukrainere med at komme i job og om, hvor virksomheder kan hente viden og rådgivning, når de bliver påvirket af krigen i Ukraine.
Har I jobs til ukrainske flygtninge?
Har din virksomhed jobåbninger nu eller på sigt, så hører vi meget gerne fra dig. Skriv til beskæftigelsesmentor Charlotte Frandsen på mail charlotte.frandsen@egekom.dk eller ring til hende på tlf. 7259 7167.
På hjemmesiden JobGuideUkraine.dk kan din virksomhed også få et overblik over, hvor I kan slå stillinger op, som er oplagte for ukrainere at søge. Find hjemmesiden JobguideUkraine.dk her.
I kan også gøre opmærksom på opslåede stillinger, som er oplagte for ukrainere at søge på jobbankerne ved at bruge hashtagget #jobsforukraine på de sociale medie.
Kender du ukrainere, der gerne vil i arbejde?
Så henvis dem til hjemmesiden JobGuideUkraine, hvor der er god information at hente på ukrainsk om det danske jobmarkedet og om, hvad man skal være opmærksom på.
Hvordan bliver din virksomhed påvirket?
Danske myndigheder står klar til at vejlede om sanktionerne, og hvordan man som virksomhed skal forholde sig. Få overblik over, hvor du kan få vejledning hos de ansvarlige myndigheder, og læs om bl.a. sanktioner, forretningsaftaler mv. på hhv. um.dk og på virksomhedsguiden.dk.