---
title: "Enfamiliehus og sommerhus"
description: "Byggetilladelse, nybyggeri, tilbygning, ombygning, renovering, BBR"
date: "2025-01-29"
created: "2024-01-08"
tags:
  - "Byggetilladelse"
  - "nybyggeri"
  - "tilbygning"
  - "ombygning"
  - "renovering"
  - "BBR"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Mit liv](https://egedalkommune.dk/mit-liv)

                    [Byggeri](https://egedalkommune.dk/mit-liv/byggeri)

                [Enfamiliehus og sommerhus](https://egedalkommune.dk/mit-liv/byggeri/enfamiliehus-og-sommerhus)

# Enfamiliehus og sommerhus

Har du planer om at bygge nyt, bygge om eller nedrive det gamle, så kan du her finde informationer om, hvad der kræver en byggetilladelse.

                            [Vejledning til ansøgning i Byg og Miljø](https://egedalkommune.dk/p/Mit-liv/Byggeri/Byggesag/vejledning_bygogmiljoe.pdf)

                            [Start byggeansøgning (MitID)](https://www.bygogmiljoe.dk/)

                            [Se byggesagsarkiv (MitID)](https://public.filarkiv.dk/Login?tenantid=240&amp;returnUrl=%2F240)

                            [Ret BBR (MitID)](https://ny.bbr.dk/ret)

Et byggeri må ikke påbegyndes, før du har ansøgt om og modtaget en byggetilladelse fra kommunen. Alle ansøgninger skal ske digitalt via den digitale selvbetjeningsløsning Byg og Miljø.

Fordelen ved at ansøge via Byg og Miljø er, at du bliver guidet trinvist gennem forløbet, så alle relevante oplysninger kommer med i din ansøgning.

## Kom godt i gang med din byggesag

Inden du starter en ansøgning, er det en god ide at finde ud af, hvad der gælder på din ejendom.

- Hvis der findes en gældende lokalplan eller byplanvedtægt for din ejendom, er det i denne, du kan læse, hvilke bindinger og muligheder du har for udnyttelsen af din ejendom.
- Hvis der ikke findes en gældende lokalplan eller byplanvedtægt for din ejendom, skal du kigge i kommuneplanen og i bygningsreglementet for at finde ud af, hvad du som udgangspunkt kan udnytte din ejendom til.
- Du skal altid være opmærksom på, om der er særlige tinglyste servitutter/deklarationer, der gælder for din ejendom.

## Byggeri der ikke kræver tilladelse

- Indvendige ombygninger, hvor der ikke sker væsentlige anvendelsesændringer.
- Opsætning af brændeovne, pejse og lignende ildsteder - husk dog at skorstensfejeren skal underrettes, og at ildstedet først må tages i brug efter skorstensfejeren har synet.
- Udskiftning af døre, vinduer, tagbeklædning og udvendig facadebeklædning. Du skal være opmærksom på, at nogle lokalplaner har særlige krav til valg af materiale og krav om ansøgning til kommunen inden udskiftning.
- Terrænregulering. Der kan være bestemmelser i en lokalplan omkring terrænregulering, men det kræver ikke byggetilladelse. Terrænregulering må ikke være til gene for omkringliggende grunde.
- Hegnsmure ved skel mod nabo, vej eller sti, der ikke overstiger 1,8 meter, kræver ikke byggetilladelse. Her henvises til hegnsloven.

Alt byggeri skal altid overholde bygningsreglementets bestemmelser, lokalplan, tinglyste servitutter med mere.

Du skal huske, at det er dit ansvar som ejer, at Bygnings- og Boligregistret (BBR) indeholder de rigtige oplysninger.

[Læs vores guide til at lave din ansøgning i Byg og Miljø her](https://egedalkommune.dk/p/Mit-liv/Byggeri/Byggesag/vejledning_bygogmiljoe.pdf "Læs vores guide til at lave din ansøgning i Byg og Miljø her").

## Hvad skal ansøgningen indeholde?

###

                                    Information inden du skal ansøge

#### Lokalplan og byplanvedtægt

En lokalplan er en detaljeret plan med bindende bestemmelser for et bestemt område i kommunen. Lokalplaner kan blandt andet indeholde regler for byggeriets udseende, placering og omfang samt veje, friarealer med mere.

Byplanvedtægt er en plantype, som blev udarbejdet i kommunerne indtil slutningen af 1970’erne. En byplanvedtægt indeholder, ligesom en lokalplan, bestemmelser om et områdets anvendelse, bebyggelse med mere. I dag udarbejdes der kun lokalplaner.

[Se lokalplaner og gældende byplanvedtægter i Egedal Kommune](https://egedal.viewer.dkplan.niras.dk/plan/1#/)

#### Kommuneplanramme

Kommuneplanrammer styrer den overordnede arealanvendelse og danner rammen for indholdet i nye lokalplaner.

[Se kommuneplanrammerne i Egedal Kommune](https://egedal.viewer.dkplan.niras.dk/plan/7#/1697)

#### Tinglyste forhold

En tinglysning er en registrering af de bindinger, der knytter sig til en bestemt ejendom. Der kan være bindinger såsom servitutter eller deklarationer, der er pålagt din ejendom på tinglysningen.

[Se Det Digitale Tinglysningssystem](https://www.tinglysning.dk/tinglysning/landingpage/landingpage.xhtml "Se Det Digitale Tinglysningssystem")

#### Bygningsreglementet

Det fremgår af bygningsreglementet, hvilke regler der gælder for byggeri generelt. Hvis der i en lokalplan eller byplanvedtægt er bestemmelser, der ligger ud over de generelle bestemmelser i bygningsreglementet, er det disse, der gælder for din ejendom.

[Se gældende regler på bygningsreglementets hjemmeside](https://bygningsreglementet.dk/ "Se bygningsreglement")

#### Byggesagsarkiv - Filarkiv

I byggesagsarkivet har du adgang til de afsluttede byggesager i Egedal Kommune.

Byggesagerne indeholder de tegninger, kloakplaner og dokumenter, der er anvendt i forbindelse med byggesagsbehandlingen gennem årerne.

Vi gør opmærksom på, at arkivet ikke er 100 % fuldstændigt. Der kan for eksempel mangle tegninger på ældre ejendomme samt ejendomme beliggende i landområderne.
Der er visse byggesager, der er fortrolige eller adressebeskyttede, som du ikke kan få adgang til.

Byggesager, der er i behandling, er ikke tilgængelige i arkivet. De bliver lagt i byggesagsarkivet, når de er afsluttet. Enkelte ejendomme - som for eksempel politistationer eller banker - kan du heller ikke se i det digitale arkiv.

Der skal logges på med MitID for at få adgang til [byggesagsarkivet - Filarkiv (MitID)](https://public.filarkiv.dk/Login?tenantid=240&amp;returnUrl=%2F240 "Byggesagsarkiv - Filarkiv").

###

                                    Formøde

Hvis du er i tvivl om noget, kan du sende en mail til byggesag@egekom.dk og du ønsker at aftale tid til et formøde med en byggesagsbehandler. Et formøde kan ofte være en stor hjælp, for at afklare de muligheder du har for at bygge, og hvad vi skal bruge for at behandle din byggesag.

###

                                    Ansøgning

Du skal altid sende en ansøgning via Byg og Miljø med beskrivelse af byggeriets omfang. Kræver det ansøgte dispensationer, skal der også sendes en begrundet dispensationsansøgning.

[Læs vores guide til byggeansøgning i vores Vejledning til Byg og Miljø her.](https://egedalkommune.dk/p/Mit-liv/Byggeri/Byggesag/vejledning_bygogmiljoe.pdf "Læs vores guide til byggeansøgning i vores Vejledning til Byg og Miljø her.")

###

                                    Tegninger

**Situationsplan**
Vi skal bruge en situationsplan, som er målsat og viser grunden med alle de eksisterende og planlagte byggerier, parkeringsarealer, adgangsforhold og lignende. Alle småbygninger som teknikhuse, drivhuse, overdækninger, udhuse, carporte og legehuse skal også fremgå af situationsplanen. Afstand til nabo- og vejskel samt til andre bygninger på ejendommen skal angives. Tinglyste byggelinjer skal også fremgå af tegningen.

Ved opførelse af nyt byggeri skal grundens terrænkoter være vist på situationsplanen, og hvis terrænet skråner, skal der være tydelige terrænkurver med koteangivelse eller relevante koter afsat.
Koter skal angives i DVR90. [Læs mere om, hvad en koter er her](https://egedalkommune.dk/p/Mit-liv/Byggeri/Byggesag/dk_dhm_terraenmodel.pdf "Læs mere om, hvad en koter er her").

**Plantegning**
en målsat plantegning, der viser bygningens udvendige mål, samt angiver de enkelte rums anvendelse, såsom køkken, gang eller toilet. Tegningen skal vise placering samt bredder på døre og vinduer.

**Snittegning**
en snittegning med angivelse af højder.

**Facadetegninger**
som er målsatte og blandt andet viser bygningens højde i forhold til skel, nuværende og fremtidigt terræn og de niveaufrie adgangsveje.

[Se eksempel på tegning fra ansøgning til enfamiliehus](https://egedalkommune.dk/p/Mit-liv/Byggeri/Byggesag/tegningseksempel_enfamiliehus.pdf "Se eksempel på tegning fra ansøgning til enfamiliehus").

###

                                    Arealberegning

En arealberegning, som viser beregningen for den fremtidige bebyggelsesprocent. Du skal være opmærksom på, om der er særlige regler for bebyggelsesprocenten for din ejendom i evt. lokalplaner eller deklarationer.

###

                                    Matrialeoplysninger

Materialeoplysninger om ydervægge og tagmateriale samt opvarmningsform

###

                                    Byggeskadeforsikring

Et tilbud på en byggeskadeforsikring i forbindelse med opførelse af nyt hus, såfremt ejerne ikke selv står for hele byggeprocessen og selv indgår aftaler med de forskellige håndværkere i forbindelse med opførelsen af byggeriet

###

                                    Energirammeberegning

Der skal altid fremsendes energirammeberegning ved opførelse af nye huse. Der skal ligeledes fremsendes en kontrol af beregningen fra en uafhængig energikonsulent ved byggeri efter lavenergiklasse 2020.

### Ansøgninger i Byg og Miljø

Et byggeri må ikke påbegyndes, før du har ansøgt om og modtaget en byggetilladelse fra kommunen. Alle ansøgninger skal ske digitalt via den digitale selvbetjeningsløsning [Byg og Miljø](http://www.bygogmiljoe.dk/ "Link til digital byggeansøgning").

Med selvbetjeningsløsningen [Byg og Miljø](http://www.bygogmiljoe.dk/ "Link til digital byggeansøgning") får du et fuldt overblik over alle de informationer, som du skal bruge til dit byggeprojekt. Du kan starte med at forsøge dig uden at logge ind med din MitID. Men for at sende din ansøgning i selvbetjeningsløsningen, kræves det, at du logger på med din MitID.

I forbindelse med ansøgningen giver selvbetjeningsløsningen [Byg og Miljø](http://www.bygogmiljoe.dk/ "Link til digital byggeansøgning") dig et overblik over, hvad vi skal bruge for at kunne behandle din sag.

Som ansøger guides du trin for trin igennem ansøgningsprocessen, indtil du med et enkelt klik kan sende ansøgningen til den rette myndighed. Målet er på sigt, at du kan følge med i, hvor langt behandlingen af sagen er kommet ved at logge ind på [Byg og Miljø](http://www.bygogmiljoe.dk/ "Link til digital byggeansøgning").

Du vil modtage besked via sms eller mail, hvis vi svarer dig gennem systemet. Ofte sender vi dog en mail direkte til den mailadresse, du har oplyst i ansøgningen.

[Læs vores guide til at lave din ansøgning i Byg og Miljø her](https://egedalkommune.dk/p/Mit-liv/Byggeri/Byggesag/vejledning_bygogmiljoe.pdf "Læs vores guide til at lave din ansøgning i Byg og Miljø her").

## Hvis du vil vide mere

###

                                    Byggesagsgebyr

Når du søger om en byggetilladelse eller dispensation fra byggeloven, skal du betale et gebyr.

Følgende er fastsat af Byrådet og trådte i kraft den 11. oktober 2023.

Der opkræves gebyr for byggesagsbehandling af:

- Byggetilladelser
- Midlertidige tilladelser
- Helhedsvurderinger

Gebyr opkræves efter anvendt tid, til en timepris på kr. 749,00.

Timebaserede gebyrer opgøres og opkræves i to rater.

- samtidig med byggetilladelse
- ved færdigmelding og ibrugtagning

[Se mere her på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside](https://sbst.dk/byggeri/byggesagsbehandling/gebyrer "Link til Social og Boligstyrelsen").

### Fastsættelse af gebyrer

Folketinget har vedtaget, at byggesagsgebyrer fra 1. januar 2015 skal opkræves i forhold til faktisk anvendt tid. (lov nr. 640 af 12. juni 2013)

Derfor skal gebyr for kommunens sagsbehandling efter byggeloven ske efter den tid, der reelt bruges til behandling og håndtering af byggesagen.

Timeprisen beregnes efter de faktiske omkostninger, som kommunen har i forbindelse med sagsbehandlingen af en byggesag. Målet er en delvis brugerfinansiering af kommunens udgifter til byggesagsbehandling.

Byrådet har besluttet ikke at opkræve gebyr for

- det første formøde med kommunen,
- kommunens fremsendelse af og udtalelse om klager, der skal behandles i en klageinstans.

###

                                    Nybyggeri

Det at bygge nyt hus er en stor og kompliceret ting. Det er vigtigt, at du er opmærksom på f.eks. størrelse og placering af dit byggeri, og du skal huske, at du altid skal søge om byggetilladelse.

Der er mange ting, som du skal være opmærksom på, når du skal bygge nyt hus. Samtidig er der en lang række regler, som kan påvirke dit byggeri, f.eks lokalplaner, kommuneplanen og deklarationer/servitutter, der kan være tinglyst på din ejendom.

###

                                    Tilbygning

Hvis du opfører en tilbygning til en eksisterende bygning, hvor der sker en forøgelse af arealet, kræver det en byggetilladelse. Det gælder også, hvis du ønsker at bygge en udestue eller et anneks.

### Tilbygning til følgende kræver byggetilladelse

- Fritliggende enfamiliehuse og dobbelthuse
- Sammenbyggede enfamiliehuse på mere end 2 boliger
- Industri- og lagerbygninger
- Øvrige bebyggelser, herunder etageejendomme og 2-familiehuse
- Carporte, garager og lignende hvor arealet samlet for bygningen bliver over 50 m².

Tilbygningen skal overholde reglerne i Bygningsreglementet 2018 samt lokalplaner, byplanvedtægter, servitutter og lignende. Disse oplysninger kan du finde i selvbetjeningsløsningen Byg og Miljø.

###

                                    Renovering og ombygning

Hvis du ikke udvider bolig- eller etagearealet, skal du ikke ansøge om byggetilladelse.

Men hvis der er særlige regler i lokalplanen eller kommuneplanen, eller hvis din ejendom er udpeget som bevaringsværdig, så kræver det en dispensation.

Disse oplysninger kan du finde i selvbetjeningsløsningen Byg og Miljø, også selvom du ikke skal ansøge.

Du kan foretage ændringer uden ansøgning, hvis der er tale om både invendige og udvendige ændringer. Dette gælder også for dør-, vindue- og altanudskiftning, og for ændringer i materiale, farvesætning og lign. Du skal dog sikre dig, at der ikke er krav i lokalplanen eller servitutter på ejendommen. Du kan finde [gældende lokalplaner her](https://egedal.viewer.dkplan.niras.dk/plan/1#/ "gældende lokalplaner her") og [servitutter her](https://www.tinglysning.dk/tinglysning/landingpage/landingpage.xhtml "og servitutter her").

Du skal huske at indberette eventuelle [ændringer i BBR](https://bbr.dk/ret "ændringer i BBR").

###

                                    Dispensation

Uanset om dit byggeri kræver tilladelse eller ej, skal du til enhver tid overholde byggeloven, bygningsreglementet og lokale bestemmelser i lokalplaner og servitutter, der gælder for din ejendom.

Du kan søge om dispensation ved at sende en begrundet ansøgning, men du skal være opmærksom på, at du ikke har krav på at få en dispensation.

Du må ikke gå i gang med at bygge, før du har modtaget dispensation fra kommunen. Når du ansøger om dispensation, skal kommunen af og til gennemføre en høring hos dine naboer, før du kan få svar på din ansøgning. Derfor skal du være opmærksom på, at der kan gå længere tid, inden du får din afgørelse.

###

                                    Lovliggørelse

Er din ejendom korrekt indberettet i BBR? Eller er der sket en udvidelse på eksisterende bygninger, uden at der er fremsendt anmeldelse eller ansøgning om byggetilladelse til kommunen? Så skal du sørge for at søge om lovliggørelse i selvbetjeningsløsningen [Byg og Miljø](http://www.bygogmiljoe.dk/ "Link til digital byggeansøgning").

### Lovliggørelse

En bygning eller tilbygning er ulovlig, hvis den er opført uden tilladelse fra myndigheden. Er der behov for at lovliggøre dit byggeri eller byggearbejde, skal du følge sagsgangen for almindelige byggesager. Det vil sige, at du i [Byg og Miljø](http://www.bygogmiljoe.dk/ "Link til digital byggeansøgning") vælger den relevante aktivitet og udfylder de dokumentationskrav, der er til din aktivitet.

Bemærk, at du under planlagt arbejde skal gøre myndigheden opmærksom på, at det drejer sig om lovliggørelse af eksisterende byggeri eller byggearbejde.

### BBR-registret

Hvis der er uoverensstemmelse mellem de fysiske forhold, og hvad der er indberettet i BBR, skal du sørge for at få det ændret. Det gør du ved at fremsende en ansøgning om lovliggørelse af det opførte byggeri.

###

                                    Anmeldelse af bygge- og anlægsaffald

Der er anmeldepligt, hvis projektet samlet
set frembringer mere end 1 ton bygge- og anlægsaffald eller der forekommer
problematiske stoffer over grænseværdier for farligt affald. Anmeldelsen skal
foretages senest 14. dage før arbejdets påbegyndes.

Ved renovering eller nedrivning af bygninger
eller anlæg, bygget eller renoveret i perioden 1950 til 1977, skal der fortages
en lovpligtig screening for problematiske stoffer, herunder PCB, tungmetaller,
asbest m.m. Screeningen følges op med analyser for at kortlægge
forureningsgraden af materialet. Screeningskravet gælder ligeledes for
termoruder, der er fremstillet i samme periode.

Bygge- og anlægsaffald skal udsorteres på
stedet i genanvendeligt materiale, forbrændingsegnet, deponi eller til særlig
behandling. Forureningsgraden af affaldet - uforurenet, forurenet og farligt
affald, skal holdes adskilt.

Screeningen
skal følges op med en håndteringsplan af affaldet med de problematiske stoffer
og begge indsendes sammen med anmeldelsen af affaldet til kommunen.

Det kan gøres
via hjemmesiden: [bygningsaffald.dk](https://bygningsaffald.dk/Default.aspx?ReturnUrl=%2f "https://bygningsaffald.dk/Default.aspx?ReturnUrl=%2f")

Læs mere på
kommunens hjemmeside om affald: [egedalsorterer.egedalkommune.dk](https://egedalsorterer.egedalkommune.dk/?q=undefined "https://egedalsorterer.egedalkommune.dk/?q=undefined")

###

                                    Nedrivning

Nedrivning af bygninger kræver en nedrivningstilladelse. Du må først påbegynde nedrivningen, når du har modtaget en nedrivningstilladelse fra kommunen.

Du skal være opmærksom på, at der er særlige forhold i forbindelse med nedrivning af bevaringsværdige bygninger.

###

                                    Overkørselstilladelse

Ønsker du at flytte, etablere eller udvide en overkørsel til vejen, skal du ansøge om tilladelse hos Vejmyndigheden ved at skrive til vejgruppen@egekom.dk.

## Skyd genvej til

                [Erhvervsbyggeri](https://egedalkommune.dk/erhverv/byggeri-i-kommunen/erhvervsbyggeri)

Byggetilladelse, tilbygning, ombygning




                [Erhvervsbyggeri](https://egedalkommune.dk/mit-liv/byggeri/erhvervsbyggeri)

Byggetilladelse, tilbygning, ombygning




                [Carport, garage og udhus](https://egedalkommune.dk/mit-liv/byggeri/carport-garage-og-udhus)

Byggetilladelse, BBR, Byggesagsarkiv, tilbygning




                [Etagebolig og lejlighed](https://egedalkommune.dk/mit-liv/byggeri/etagebolig-og-lejlighed)

Byggetilladelse, BBR, byggesagsarkiv, ombygning




                [Byggeri i landzone](https://egedalkommune.dk/mit-liv/byggeri/byggeri-i-landzone)

Landzonetilladelse, nybyggeri, ændret anvendelse, udstykning




                [Jordforurening og jordflytning](https://egedalkommune.dk/mit-liv/byggeri/jordforurening-og-jordflytning)

Jorden på en ejendom kan være kraftigt forurenet eller mindre forurenet. Husk at anmelde, når du flytter forurenet eller større mængder jord.




## Relevante links

- [Se eksempel på tegning fra ansøgning til enfamiliehus](https://egedalkommune.dk/p/Mit-liv/Byggeri/Byggesag/tegningseksempel_enfamiliehus.pdf "Se eksempel på tegning fra ansøgning til enfamiliehus")
- [Hvad gælder for mig?](https://egedal.viewer.dkplan.niras.dk/plan/7#/DKplan_HvadGaelderForMig "Hvad gælder for mig?")
- [Video om Byg og Miljø](https://vimeo.com/85134171 "Video om Byg og Miljø")
- [Se servitutter og deklarationer på ejendom på tinglysning.dk](https://www.tinglysning.dk/tinglysning/landingpage/landingpage.xhtml "Se servitutter og deklarationer på ejendom på tinglysning.dk")
- [Ejendomsdatasiden](https://ois.dk/default.aspx "Ejendomsdatasiden")
- [Byggesagsarkiv - Filarkiv](https://public.filarkiv.dk/Login?tenantid=240&amp;returnUrl=%2F240 "Byggesagsarkiv - Filarkiv")

## Kontakt

### Byggesag

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

### Ring til os

[Tlf.: 7259 7260](tel:Tlf.:%207259%207260)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/b8ab970d-1718-45e0-a0e1-d0f65460a158/)
