---
title: "Varme og energibesparelser"
description: "Se om du kan få fjernvarme, og læs mere om forskellige opvarmningsformer og energibesparelser."
date: "2025-03-13"
created: "2023-10-04"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Mit liv](https://egedalkommune.dk/mit-liv)

                    [Bolig](https://egedalkommune.dk/mit-liv/bolig)

                [Varme og energibesparelser](https://egedalkommune.dk/mit-liv/bolig/varme-og-energibesparelser)

# Varme og energibesparelser

                            [Varmeplan 2023](https://egedalkommune.dk/p/MOLIRIMEDIA/76109ab3-b93d-41df-5d78-08dbe5b660c8)

Fjernvarmen udbredes i disse år til flere og flere boliger i Egedal Kommune, og med Varmeplan 2023 og Klimaplan 2045 vil vi sikre, at 80 % af kommunens husstande har mulighed for at tilslutte sig fjernvarme senest i 2030.

For borgere og virksomheder, der ikke har mulighed for fjernvarme, vil kommunen understøtte lokale initiativer og mindre fælles løsninger.

## Varmeløsninger

###

                                    Fjernvarme

På kortet øverst på siden kan du se, om du kan forvente at få fjernvarme.

I november 2022 blev der afholdt et webinar om fjernvarme i Egedal Kommune, som du kan se her:

[Webinar om fjernvarme i Egedal Kommune](https://www.youtube.com/watch?v=kwXrgS4v7y4&amp;t=6083s&amp;ab_channel=EgedalKommune "Webinar om fjernvarme i Egedal Kommune")

Derudover kan læse mere om de tre fjernvarmeselskaber i kommunen herunder.

**Smørum Kraftvarme**

Smørum Kraftvarme er et forbrugerejet fjernvarmeforsyningsselskab, der forsyner ca. 2/3 af bebyggelsen i Smørumnedre.

Værket består bl.a. af en solpanelpark på ca. 12.000 m2 og en 5MW varmepumpe, og der arbejdes på udfasning af naturgas, så varmeproduktionen kan blive 100 % CO2-neutral.

Læs mere på: https://www.smoerumkraftvarme.dk/

**Egedal Fjernvarme**

Egedal Kommune ejer selskabet, der leverer fjernvarme til Stenløse og Ølstykke. Der er 750 aftagere af fjernvarme fra Egedal Fjernvarme, men antallet vil stige betragteligt i de kommende år i takt med selskabets udbygninger.

Varmen kommer bl.a. fra et biomassebaseret varmeværk ved Maglevad, som fyrer med lokal og dansk træflis, samt 4.000 m2 solvarmepaneler.

Læs mere på: https://www.egedalfjernvarme.dk/

**Slagslunde Fjernvarme**

Slagslunde Fjernvarme er kommunens mindste værk, der leverer varme til ca. 245 aftagere i Slagslunde.

Værket består bl.a. af en 1,0 MW varmepumpe, der blev indsat i 2020. Varmeproduktionen udvides i de kommende år med en elkedel.

Læs mere på: https://www.slagslundefjernvarme.dk/

###

                                    Mindre fælles varmeløsninger

En række borgere i de mindre byer står ikke over for at få tilbudt traditionel fjernvarme inden for de kommende år. Det gælder bl.a. for Hove, Søsum, Nybølle og Hove Overdrev.

I stedet kan der være potentiale for en lokal fælles løsning, hvor lokalsamfundene selv står for at etablere et mindre fælles varmeanlæg. Det kræver lokal opbakning og som regel også ildsjæle, der kan drive projektet.

**Guide fra KL**
KL har lavet en guide til etablering af fælles varmeforsyning i mindre målestok. Denne side udvikles løbende og findes her:

[KL's guide til etablering af fælles varmeløsninger](https://www.kl.dk/klima-og-erhverv/teknik-og-miljoe/energi/groen-varme/guides-til-etablering-af-faelles-varmeforsyning-i-mindre-maalestok "KL's guide til etablering af fælles varmeløsninger")

**Guide fra Dansk Fjernvarme**
Dansk Fjernvarme har også lavet en guide til, hvordan man laver sit eget fjernvarmeselskab:

[Link til "Lav dit eget fjernvarmeselskab"](https://danskfjernvarme.dk/medlemsfordele/lav-dit-eget-fjernvarmeselskab)

###

                                    Varmepumper

Hvis hverken fjernvarme eller en lokal fælles varmeløsning er en mulighed, findes der forskellige individuelle løsninger, hvor varmepumpen er det mest miljøvenlige valg.

En "luft til vand"-varmepumpe er velegnet til helårshuse. Den kræver, at der er vandbårne radiatorer eller gulvvarme, og at der er plads til en udedel på grunden. Du skal være opmærksom på, at udedelen kan støje til gene for både husejeren selv og naboer.

"Luft til luft"-varmepumper er typisk velegnet i sommerhuse eller som supplement til el, olie eller naturgas. Den kræver plads til en udedel på grunden, og denne udedel kan støje.

Læs mere om varmepumper på [SparEnergi](https://sparenergi.dk/privat/tid-til-skifte-varmetype/hvilken-type-varmepumpe-skal-du-vaelge).

Mulighed for tilskud
Hvis du bor i et område, hvor der ikke kommer fjernvarme, kan du muligvis få tilskud til en varmepumpe.

Du kan finde de forskellige tilskudsordninger og holde øje med, hvornår de forskellige puljer åbner, på siden her:

[SparEnergi - Søg tilskud](https://sparenergi.dk/privat/soeg-tilskud)

###

                                    Jordvarme

Jordvarmeanlæg er velegnet til helårshuse og kræver vandbårne radiatorer eller gulvvarme. De mest almindelige anlæg er terrænnære jordvarmeanlæg, hvor varmeslanger udlægges på et større areal i en dybde af ca. 1 meter. Et jordvarmeanlæg kan også være en dyb boring, hvilket kaldes et vertikalt jordvarmeanlæg.

Jordvarmeanlæg kræver forudgående tilladelse fra din kommune. Du søger om tilladelse her:

[Ansøgning om etablering og færdigmelding af jordvarmeanlæg](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/b96a4535-2751-45db-bd25-e290b21948e1 "Ansøgning om etablering og færdigmelding af jordvarmeanlæg")

###

                                    Solenergi

Solenergi kan udnyttes på to måder:

- **Solfangere** der producerer varme
- **Solceller** der producerer elektricitet

Du kan læse mere om opsætning af solenergi her:

[Opsætning af solceller og solfangere](https://egedalkommune.dk/mit-liv/byggeri/solceller-og-solfangere)

### Spar på energien

Uanset hvilken varmeløsning du har, er energibesparelser en af de mest effektive måder at understøtte den grønne omstilling på. Samtidig kan du spare penge og få et bedre indeklima.

Den nemmeste og billigste måde er at reducere dit daglige energiforbrug. Skru ned for varmen, sluk på stikkontakten og skift til LED-pærer. Du kan også spare på energien ved at energirenovere din bolig eller udskifte dit gamle oliefyr. Det koster flere penge, men til gengæld kan der være store besparelser at hente.

Hos [SparEnergi](https://sparenergi.dk/) kan du læse meget mere om, hvordan du kan spare både strøm og varme.

## Kontakt

### By, teknik og miljø

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/526ed0e5-dbcf-43bf-b610-641e742ca24d/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/526ed0e5-dbcf-43bf-b610-641e742ca24d/)

Dette område kan kontaktes gennem kommunens hovednummer 7259 6000.
