---
title: "Tømningsordning"
description: "Tømningsordningen gavner vandmiljøet - og din økonomi, regulativ"
date: "2025-06-10"
created: "2024-01-05"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Mit liv](https://egedalkommune.dk/mit-liv)

                    [Bolig](https://egedalkommune.dk/mit-liv/bolig)

                    [Spildevand og kloak](https://egedalkommune.dk/mit-liv/bolig/spildevand-og-kloak)

                [Tømningsordning](https://egedalkommune.dk/mit-liv/bolig/spildevand-og-kloak/toemningsordning)

# Tømningsordning

Har du en samle- eller bundfældningstank, skal du være tilmeldt kommunens tømningsordning.

Har du en [samle- eller bundfældningstank](https://egedalkommune.dk/p/MOLIRIMEDIA/622cad01-f329-4413-d6c9-08db76eb47aa), skal du være tilmeldt kommunens tømningsordning. Er det registreret, at din ejendom har en samle- eller bundfældningstank, er du automatisk tilmeldt ordningen, der drives af Novafos.

Du kan læse mere om priser m.m. for tømningsordningen på [Novafos' hjemmeside](http://novafos.dk/ "Link til Novafos hjemmeside"), og du kan se kommunens regulativer for samle- og bundfældningstanke nederst på siden.

## Tøm tanken - ellers virker den ikke

Det er en udbredt misforståelse, at bundfældningstanke ikke skal tømmes, og at de passer sig selv. Bundfældningstanken er indbygget i afløbssystemet for at tilbageholde de stoffer, som kan flyde eller synke til bunds. Tanken skal tømmes for at fungere effektivt, ellers fyldes den helt op med slam, og spildevandet vil rende urenset gennem tanken.

## Tømningsordningen gavner vandmiljøet - og din økonomi

Der er flere gode grunde til at der er indført en obligatorisk tømningsordning. Når alle tanke i kommunen er tilmeldt ordningen sikres det, at alle tanke tømmes regelmæssigt og efterses for fejl og mangler.

På den måde begrænses forureningen af vandløb, søer og grundvand. Samtidig sikres at slammet bliver behandlet miljømæssigt og hygiejnisk korrekt på renseanlæggene. En obligatorisk tømningsordning giver samtidig lavere tømningspriser for den enkelte grundejer på grund af stordriftsfordele og mindre kørsel.

## Regulativ

- [Regulativ for tømning af bundfældningstanke, samletanke og fedtudskillere](https://novafos.dk/files/media/document/toemningsregulativ_novafos.pdf "https://novafos.dk/files/media/document/toemningsregulativ_novafos.pdf")

## Kontakt

### By, teknik og miljø

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/526ed0e5-dbcf-43bf-b610-641e742ca24d/)

[Skriv til os via digital post (virksomhed)](https://virk.dk/digitalpost/new/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/526ed0e5-dbcf-43bf-b610-641e742ca24d/)

Dette område kan kontaktes gennem kommunens hovednummer 7259 6000.
