---
title: "Delområdeplan Ølstykke-Stenløse"
description: "Her kan du læse om områdeplanen og de igangsatte delområdeplaner"
date: "2024-11-05"
created: "2024-06-12"
tags:
  - "Delområdeplan"
  - "Ølstykke-Stenløse"
  - "Egedal Kommune"
  - "Egedal"
  - "regnvand"
  - "kloakering"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Mit liv](https://egedalkommune.dk/mit-liv)

                    [Bolig](https://egedalkommune.dk/mit-liv/bolig)

                    [Spildevand og kloak](https://egedalkommune.dk/mit-liv/bolig/spildevand-og-kloak)

                    [Områdeplan og delområdeplaner](https://egedalkommune.dk/mit-liv/bolig/spildevand-og-kloak/omraadeplan-og-delomraadeplaner)

                [Delområdeplan Ølstykke-Stenløse](https://egedalkommune.dk/mit-liv/bolig/spildevand-og-kloak/omraadeplan-og-delomraadeplaner/delomraadeplan-oelstykke-stenloese)

# Delområdeplan Ølstykke-Stenløse

Mængden af vand, der skal håndteres bliver større - også hos os i Egedal. På denne side kan du finde information om delområdeplan Ølstykke-Stenløse

## Det vilde vejr bliver vildere

Klimaforandringerne betyder, at der kommer mere regn. Allerede nu har afløbssystemet svært ved at følge med de stigende regnmængder, og udfordringen bliver kun større i fremtiden. Samtidigt bliver der bygget mere i området omkring Ølstykke og Stenløse, og de mange hårde overflader forhindrer regnvandet i at nedsive naturligt i jorden.

Fremtidens afløbssystem skal derfor udvides, så det kan håndtere en øget mængde hverdagsregn og dermed overholde kommunens fastsatte serviceniveau.

Igangsættelsen af delområdeplanen for Ølstykke-Stenløse blev derfor godkendt af byrådet d. 24. april 2024.

### Formålet med delområdeplanen Ølstykke-Stenløse er tredelt

1. At sikre at serviceniveauet i Ølstykke-Stenløse byområder overholdes (området er separatkloakeret).
2. På baggrund af analyser udvikle forskellige scenarier for, hvordan løsninger i oplandet kan forhindre de mange uforsinkede udløb til åen.
3. At skabe grundlag for, at Egedal Kommune kan forbedre tilstanden i Stenløse Å og sikre biodiversiteten.

Helt konkret ser projektet på løsninger i Ølstykke-Stenløse, som er oplandet til Stenløse Å.

Novafos skal således udvikle forskellige scenarier for, hvordan løsninger i oplandet kan se ud.

[Læs mere om projektet, tidsplan samt finde anden praktisk information på novafos' hjemmeside](https://novafos.dk/vand-i-egedal "Du kan på læse mere om projektet, tidsplan samt finde anden praktisk information på novafos' hjemmeside ")

### **Borgermøder**

D. 11. juni 2024 blev startskuddet på delområdeplan Ølstykke-Stenløse. Næsten 252 engagerede borgere fra Ølstykke og Stenløse
deltog.

I Egedal Kommune sætter vi stort pris på en god borgerdialog.
Derfor havde vi sammen med NOVAFOS og We do Democracy arrangeret et borgermøde,
hvor borgere, eksperter og andre interessenter kunne bidrage med deres input og
faglige sparring samt stille spørgsmål til projektet.

#### Se eller gense borgermødet

Hele borgermødet blev optaget, og du kan derfor se eller gense mødet på videoen nedenfor
