---
title: "Adresser og vejnavne"
description: "Navngivning af veje, skiltning af husnumre, korrekte adresser, fejl i GPS"
date: "2024-12-10"
created: "2023-11-06"
tags:
  - "Navngivning af veje"
  - "skiltning af husnumre"
  - "korrekte adresser"
  - "fejl i GPS"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Mit liv](https://egedalkommune.dk/mit-liv)

                    [Bolig](https://egedalkommune.dk/mit-liv/bolig)

                    [Ejerbolig](https://egedalkommune.dk/mit-liv/bolig/ejerbolig)

                [Adresser og vejnavne](https://egedalkommune.dk/mit-liv/bolig/ejerbolig/adresser-og-vejnavne)

# Adresser og vejnavne

I Danmark er kommunen den myndighed, der fastsætter vejnavne og husnumre.

Ved fastsættelse af adresser bestemmer kommunen hvilket vejnavn og husnummer, eventuel etagebetegnelse og eventuel dørbetegnelse, som skal indgå i den fulde adresse.

Korrekte adressedata er vigtige for blandt andet beredskabet, når der opstår akut behov for en ambulance, brandvæsen eller politi.

## Hvis du vil vide mere

###

                                    Ofte stillede spørgsmål

#### Hvordan ved jeg om en adresse eksisterer?

På Danmarks Adresser kan du søge på en adresse. Findes adressen her, er den som udgangspunkt valid og godkendt af kommunen.

[Se adresser på www.danmarksadresser.dk](https://danmarksadresser.dk/ "Se adresser på www.danmarksadresser.dk")

#### Hvorfor kan jeg ikke tilmelde mig en adresse?

Hvis du ikke kan tilmelde dig en adresse, så er adressen som udgangspunkt ikke en officiel adresse og dermed ikke tilgængelig i de offentlige systemer. Årsagen til dette kan for eksempel være:

- adressen er omfattet af et verserende byggeri
- adressen ikke er godkendt af de offentlige myndigheder.

#### Kan kommunen ændre min adresse?

Ja. Kommunen er forpligtiget til at ændre din adresse i henhold til Adresseloven og Bekendtgørelse om adresser og vejnavne, hvis der er behov for det.

###

                                    Tildeling af adresser

Kommunen tildeler adresser til alle ejendomme, der er bebygget eller planlagt til bebyggelse. Endvidere kan der tildeles adresser til tekniske anlæg, legepladser, parker og parkeringsanlæg, hvortil der er offentlig adgang.

###

                                    Skiltning af husnumre

Et synligt husnummer er den bedste vejviser - og uundværligt, hvis ulykken er ude, og ambulance, politi eller brandvæsen skal finde hurtigt frem. Ifølge BBR-loven har ejeren af en ejendom ansvaret for at opsætte tydelige husnummerskilte, som passer med de adresser kommunen har fastsat. Den part, der er forpligtet til at opsætte husnummerskilt, er også forpligtet til at betale for det.

Formålet med tydelig skiltning er, at enhver hurtigt kan orientere sig og finde vej til adressen. Korrekt og entydig skiltning kan derfor være afgørende for hurtig hjælp i akutte situationer.

Er der fastsat mere end ét husnummer til en ejendom, skal der placeres et skilt ved hver indgangsdør.

**Gode råd**

Du kan finde tommelfingerreglerne for tydelig skiltning af dit husnummer i brochuren [Synlige husnumre - Danmarks vigtigste vejviser.](https://danmarksadresser.dk/Media/638046293687372825/Synlige%20husnumre.pdf "Synlige husnumre - Danmarks vigtigste vejviser")

I brochuren kan du også se, hvordan en korrekt adresse skal skrives i f.eks. breve.

###

                                    Skiltning af vejnavne

Hvis du bliver opmærksom på, at der mangler skiltning til veje eller henvisningsskilte på kommunale veje, kan du indberette det via Egedals Kommunes selvbetjeningsløsning Tip Egedal.

[Besøg siden Tip Egedal](https://citizen.dw3.dk/89a3a763-9b40-4358-9df2-4efde936f6af?WSLOAD=egedaltip19 "Besøg siden Tip Egedal")

###

                                    Fejl i GPS'ens vejvisning

Nogle gange kan GPS’en eller det digitale kort ikke opdateret med de nyeste og rigtige vejnavne og adresser.

#### Sådan kan du gøre

[Se om et vejnavn eller adresse findes ved at søge i kortet på Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs hjemmeside.](https://danmarksadresser.dk/adresser-i-danmark "Se om et vejnavn eller adresse findes ved at søge i kortet på Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs hjemmeside.")

Findes adressen her, har kommunen registreret adressen korrekt og kan ikke gøre mere.

Løsningen er i så fald at opdatere det system eller den enhed, du bruger. Hvordan det gøres afhænger af hvilket system og fabrikat, der er tale om - henvend dig til producenten eller leverandøren. Hvis du benytter en digital korttjeneste på nettet eller en app på din smartphone, skal du henvende dig til den pågældende udbyder. Ofte findes der en fejlrapporteringsmulighed på deres hjemmeside.

#### Kan kommunen hjælpe?

Nej. Vi kan desværre ikke hjælpe med at kontakte udbydere af GPS-navigationssystemer.
Vi kan kun hjælpe med at oprette en adresse, hvis du er sikker på, at adressen er gyldig og findes. I så fald kan du bede os om at kigge på sagen og undersøge, om det er en fejl, som skal rettes.

[Se mere her på danmarksadresser.dk](https://danmarksadresser.dk/om-adresser/gps-og-adresser/indberetning-af-fejl/ "Se mere her på danmarksadresser.dk")

## Kontakt

### Byggesag

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

### Ring til os

[Tlf.: 7259 7260](tel:Tlf.:%207259%207260)

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/b8ab970d-1718-45e0-a0e1-d0f65460a158/)
