Smørum - Ballerup indsatsplan

Smørum-Ballerup Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Forslaget til indsatsplan er blevet fremlagt for Koordinationsforum den 1. september 2020.

Forslag til indsatsplanen har været til politisk behandling i Ballerup og Egedal Kommuner. Forslaget til Smørum-Ballerup Indsatsplan blev godkendt i Ballerup Kommune den 26. oktober 2020 og i Egedal kommune den 28. oktober 2020.

Herefter har planforslaget været fremlagt i 12 ugers offentlig høring, fra den 21. november 2020 til den 12. februar 2021.

De indkomne høringssvar er blevet behandlet og indarbejdet i indsatsplanen, som dernæst fremlagt til endelig politisk godkendelse i Ballerup og Egedal Kommuner.

Den endelige Smørum-Ballerup Indsatsplan er behandlet politisk og godkendt i Egedal Kommune den 22. juni 2021 og i Ballerup Kommune den 21. juni 2021.

Indsatsplanen for Smørum-Ballerup har til formål at danne grundlag for grundvandsbeskyttelse. Planen er udarbejdet på baggrund af den statslige grundvandskortlægning.

Planområdet dækker hele Ballerup Kommune, og dele af Egedal Kommune.

Kort til Smørum-Ballerup indsatsplan

Egedal og Ballerup kommune har udarbejdet Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Smørum-Ballerup.

Se kortet over indsatsplanen herunder. På den øverste knap med 3 streger kan du klikke, og få vist de tilgængelige korttemaer med oplande, BNBO, boringer m.m. Du kan klikke temaerne af og på. Desuden kan du på de øvrige knapper zoom ind og ud, samt få vist kortet i stor skærm, og gå tilbage til startkortet.

Baggrund og proces

Her kan du læse nærmere om indsatsplanen, samt dens baggrund og proces

I generationer har rent drikkevand direkte fra hanen været en selvfølge i Danmark og det ønsker Ballerup Kommune og Egedal Kommune også det skal være i fremtiden. Rent drikkevand er kun en selvfølge så længe der arbejdes for at beskytte grundvandsressourcen.

Grundvandet i Danmark hentes fra sand og kalklag dybt nede i jorden, og den naturlige beskyttelse af disse lag er meget forskellig.

Staten udarbejder kortlægning af grundvandsressourcen og dens sårbarhed, og det er på den baggrund kommunernes opgave at sikre, at grundvandet beskyttes i de områder der er særligt sårbare. Beskyttelsen af de særligt sårbare områder beskrives i indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

Om Indsatsplanen

Egedal og Ballerup kommuner har udarbejdet og vedtaget en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Smørum-Ballerup.

Indsatsplanen dækker arealerne i Egedal og Ballerup Kommuner i ’Smørum-Ballerup Kortlægningsområde’, og er derudover udvidet til at dække den resterende del af Ballerup Kommune. Indsatsplanen omfatter et areal på i alt 56 km2 og er vedtaget efter både §§ 13 og 13 a i Vandforsyningsloven.

Se kortet over indsatsplanområdet på forsiden "Smørum-Ballerup Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse".

For vandværkerne Måløv, Måløvhøj og Pilegårdens vandværk er der tale om en revision af en indsatsplan, der hidtil har været gældende. Desuden er der beregnet nye oplande for de tre vandværker /1/, som er godkendt af Miljøstyrelsen, og disse nye oplande er indarbejdet i denne indsatsplan. Indsatser for de 3 vandværker er tidligere beskrevet i Søndersø Indsatsplan, der er udarbejdet af Ballerup Kommune i samarbejde med Herlev Kommune og Furesø Kommune. Den del af Søndersø Indsatsplan, der omhandler Måløv, Måløvhøj og Pilegårdens vandværker, vil jf. § 6 stk. 4 i indsatsplanbekendtgørelsen med vedtagelse af denne nye indsatsplan ikke længere være gældende for de tre vandværker.

Hvorfor en indsatsplan?

Her kan du læse nærmere om, hvad der ligger til grund for en indsatsplan

Staten udpeger områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), hvor områderne i stor grad er udpeget på baggrund af tilstedeværelsen af vandindvinding. Inden for OSD områderne er staten forpligtet til at udarbejde en kortlægning af grundvandsressourcen, og i den forbindelse udpeges der særligt følsomme indvindingsområder – på Sjælland udpeges disse primært ift. nitrat – hvorfor områderne kaldes nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Inden for de følsomme indvindingsområder kortlægges det, hvor sårbar grundvandsressourcen er i forhold til nedsivende forurening. Dette vurderes primært i forhold til hvor tykt et lerlag der ligger oven på den grundvandsressource der udnyttes. Hvis der ikke er så meget beskyttelse over grundvandsressourcen udpeges der indsatsområder (IO).
Det er indenfor IO, at kommunen er forpligtet til at udarbejde indsatsplaner. Derudover kan kommunen vælge at udarbejde indsatsplaner i andre områder, hvor der er brug for en yderligere beskyttelse af grundvandsressourcen, eks. inden for de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

I henhold til Vandforsyningslovens § 13 skal der udarbejdes en indsatsplan for de af Staten udpegede indsatsområder (IO) (LBK nr. 118 af 22. februar 2018), og derudover kan kommunen jf. § 13a vælge at udarbejde en indsatsplan for et større område, hvis de udpegede indsatsområder ikke er tilstrækkelige til at sikre kommunens vandforsyningsinteresser.
Lovgivningsmæssige krav til indsatsplanen fremgår af ”Bekendtgørelse om indsatsplaner” (BEK nr. 912 af 27. juni 2016).
I henhold til §2 i bekendtgørelsen om indsatsplaner skal en indsatsplan indeholde følgende:

1. et resumé af den kortlægning, der lægges til grund for indsatsplanen,
2. en angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres,
3. en angivelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres, samt retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen,
4. en angivelse af i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, og hvem der skal gennemføre overvågningen,
5. en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse for alle relevante forureningskilder, samt
6. en tidsplan for gennemførelse af både den samlede indsatsplan og de enkelte foranstaltninger og indsatser.

Processen i indsatsplanen

Arbejdet med indsatsplanen er sket i samarbejde med en række repræsentanter

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Smørum-Ballerup Indsatsplanområde er udarbejdet af Egedal og Ballerup Kommune i samarbejde med omkringliggende kommuner (Glostrup og Roskilde), HOFOR, NOVAFOS og 4 private almene vandværker i planområdet: Hove Overdrev Vandværk, Hove Vandværk, Måløvhøj Vandværk og Smørumovre Vandværk.
Der er til arbejdet med indsatsplanen nedsat et koordinationsforum med repræsentanter fra vandforsyninger, myndigheder og organisationer.

Koordinationsforum for Egedal og Ballerup Kommuner har den 1. september 2020 drøftet planforslaget forud for den øvrige. Forslaget til indsatsplan er vedtaget af kommunalbestyrelserne i Ballerup Kommune den 26. oktober 2020 og i Egedal Kommune den 28. oktober 2020 og. Forslaget til indsatsplanen har været i offentlig høring fra den 21. november 2020 til 12. februar 2021.

Følgende vandforsyninger har været involveret i arbejdet med indsatsplanen:
• HOFOR
• Hove Overdrev Vandværk
• Hove Vandværk
• Måløvhøj Vandværk
• Novafos
• Smørumovre Vandværk

Koordinationsforum for Smørum-Ballerup indsatsplanen består af repræsentanter fra:
• Ballerup Kommune
• Egedal Kommune
• Furesø Kommune
• Høje-Taastrup Kommune
• Glostrup Kommune
• Roskilde Kommune
• Albertslund Kommune
• Herlev Kommune
• Danmarks Naturfredningsforening, Ballerup
• Danmarks Naturfredningsforening, Egedal
• Fonden Grantoftegård
• Nordsjællands Landboforening
• Landboforeningen Gefion
• Kontaktudvalget for vandværker i Egedal Kommune
• Grundvandspuljen i Egedal Kommune
• Hove Vandværk
• Hove Overdrev Vandværk
• Smørumovre Vandværk
• Måløvhøj Vandværk
• HOFOR
• Novafos
• Region Hovedstaden

Aktører og interessenter

Her kan du læse nærmere om de væsentligste aktører og interessenter ift. indsatsplanen

De væsentligste aktører i forhold til at gennemføre de indsatser, der er beskrevet i denne indsatsplan er Ballerup Kommune, Egedal Kommune, de berørte vandforsyninger, Region Hovedstaden samt landmænd og private grundejere inden for indsatsplanområdet.
Kommunernes rolle er at sikre at indsatsplanernes mål og retningslinjer følges, via den lovpligtige behandling af godkendelser, tilsyn og anden relevant miljøsagsbehandling. Indsatsplanerne er bindende for kommunens administration.
De berørte vandforsyningers rolle er at sikre det grundvand, de indvinder til drikkevand. De skal sikre at de indsatser der kommer til at gælde for det enkelte vandværk bliver gennemført, og det enkelte vandværk skal kun udføre indsatser indenfor eget indvindingsopland. Nogen af indsatserne kan udføres i samarbejde med andre aktører.

Vandforsyningerne bør arbejde på at de planlagte indsatser gennemføres for den enkelte vandforsyning.

Vandforsyningerne, bør i samarbejde med de lodsejere, der ejer jord indenfor vandforsyningernes BNBO, arbejde på at opnå frivillige aftaler om at stoppe brug af pesticider, der hvor det er vurderet at være relevant.

Region Hovedstadens rolle er at kortlægge forurenede og muligt forurenede lokaliteter samt forhindre at en eventuel forurening spredes. Regionen prioriterer oprydningen af forurenede grunde, så de grunde hvor drikkevandsinteresserne er størst prioriteres højest.
Private grundejere bør overveje nødvendigheden af brug af pesticider til bekæmpelse af ukrudt og lign., og i stedet sikre at bekæmpelsen sker uden risiko for forurening af grundvandet. Kommuner og vandforsyninger kan sætte fokus på at mindske privat brug af pesticider, via kampagner eller lignende tiltag.

Opfølgning på indsatsplanen

En indsatsplan for et område udarbejdes første gang på baggrund af den statslige kortlægning. Indsatsplanen er en dynamisk plan, hvor indsatserne vurderes og eventuelt ændres, når der fremkommer ny viden. Indsatsplanen gælder til der vedtages en ny. Det er dog hensigten at indsatsplanen revideres, når der opstår situationer, som på væsentlig måde påvirker grundlaget for indholdet i den vedtagne plan. Dette kan både være lovændringer, ændringer i beskyttelsesbehov og indsatsområder (IO), ændringer i aktiviteter og indvinding i området m.v. Det er kommunens vurdering, hvorvidt indsatsplanen skal revideres, men kommunerne vil løbende have dialog med Koordinationsforum for Smørum- Ballerup Indsatsplan om behov for ændringer eller tilføjelser til indsatsplanen.

Hvad er en indsatsplan?

Læs nærmere om planens formål

Planens formål er, gennem beskyttende indsatser at afhjælpe, forebygge og sikre grundvandsressourcens fremtidige anvendelighed som drikkevand. Dette supplerer Egedal Kommunes målsætning om at sikre, at drikkevandsforsyningen skal baseres på rent grundvand, og Ballerup Kommunes målsætning om at beskytte grundvandet mod miljøfremmede stoffer og sikre ressourcen til efterkommerne.

Planen skal danne administrationsgrundlag i forhold til nødvendige indsatser for
grundvandsbeskyttelse, i de to kommuners myndighedsarbejde. Desuden skal planen danne dokumentation og hjemmel i forhold til eventuelle krav fra Forsyningssekretariatet, i forbindelse med vandselskabers ansøgning efter Vandsektorlovens § 11 om tillæg til statsligt eller kommunalt fastsatte, pålagte eller godkendte mål.

Politisk behandling

Læs nærmere om den politiske behandling af indsatsplanen Smørum-Ballerup, som dækker hele Ballerup Kommune samt dele af Egedal Kommune

POLITISK BEHANDLING AF INDSATSPLAN SMØRUM-BALLERUP

Indsatsplanområdet dækker hele Ballerup Kommune, og dele af Egedal Kommune.

Forslag til Smørum-Ballerup Indsatsplan er drøftet i Koordinationsforum i d. 1. september 2020. Ændringer og bemærkninger er modtaget. Forslag til Smørum-Ballerup Indsatsplan er behandlet politisk i Ballerup Kommune den 26. oktober 2020 og i Egedal Kommune den 28. oktober 2020.

Forslag til indsatsplan har været i i 12 ugers offentlig høring, fra den 21. november 2020 til den 12. februar 2021. Der er modtaget fire høringssvar fra hhv. Miljøstyrelsen, HOFOR, Novafos og en privat lodsejer, hvoraf tre har givet anledning til mindre rettelser i planen.

Den endelige Smørum-Ballerup Indsatsplan er behandlet politisk og godkendt i Egedal Kommune den 22. juni 2021 og i Ballerup Kommune den 21. juni 2021.

POLITISK GODKENDELSE AF ANVENDELSE AF MBL. § 26A

I Egedal Kommune har Byrådet d. 27. maj 2020 godkendt en sag vedrørende administrationens anvendelse af miljøbeskyttelsesloven § 26 a i Egedal Kommunes kommende indsatsplaner.

I Egedal Kommune er der i alt tre indsatsplanområder, Smørum-Ballerup, Nybølle og Egedal Nord.

Byrådet har godkendt, at administrationen i Egedal Kommune har bemyndigelse til at meddele påbud efter § 26a i miljøbeskyttelsesloven, om rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger til sikring af nuværende eller fremtidige drikkevandinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider, for så vidt angår ejendomme beliggende inden for en vedtaget indsatsplans geografiske område.

Desuden har Byrådet givet samtykke til, at erstatning for pålagte rådighedsindskrænkninger m.v. betales af den vandforsyning, der har gavn af indsatsen.

I afsnittet 'Indsatsprogram' kan læses mere om indsatser.

Miljøvurdering (VVM)

Smørum-Ballerup Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse er vurderet at ikke være omfattet af miljøvurderingspligt efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 973 af 25/06/2020).

Indsatsplanen fastlægger ikke rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter angivet på lovens bilag 1 og 2 og vurderes ikke at medføre krav om konsekvensvurdering af habitatområder, herunder habitatområde ’Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov’, da planen vurderes ikke at ville medføre forstyrrelser eller skadelige virkninger på habitatområdet. Indsatsplanen er endvidere screenet i forhold til, om planen vurderes at kunne medføre væsentlige påvirkninger på miljøet. Der vurderes imidlertid ikke at være forhold i planen eller kendetegn ved planens indvirkning, der vurderes at kunne medføre en væsentlig påvirkning af miljøet.

Egedal Kommune og Ballerup Kommune har på ovenstående årsag truffet afgørelse efter Miljøvurderingslovens § 10 om, at planen ikke skal undergå en miljøvurdering.

Beskrivelse af området

Indsatsplanen dækker et område der er en blanding af by, landbrug, industri og rekreative områder. Der sker stor indvinding af grundvand både til lokalt og regionalt brug.

Resume af kortlægningen

Indsatsplanområdet Smørum-Ballerup dækker et område, hvor der er gennemført to kortlægninger.

Naturstyrelsen har gennemført én kortlægning af grundvandsforholdene i Smørum-Ballerup, som blev afsluttet med en redegørelse i 2014 /2/ og Københavns Amt har gennemført en kortlægning af grundvandsforholdene i Søndersø, som blev afsluttet i 2005 /3/. Det er dog kun et lille hjørne af Søndersø-kortlægningen, der er med i indsatsplanområdet, så beskrivelsen af geologien i indsatsplanområdet bygger primært på kortlægningen fra Smørum-Ballerup. Det er dog undersøgt, at der ikke er specielle forhold for de tre vandværker (Måløv, Måløvhøj og Pilegårdens vandværker) som ligger i den sydvestlige del af Søndersø-kortlægningen og samtidig på kanten af den geologiske struktur Søndersødalen.
Begge kortlægninger havde til formål at samle al tilgængelig viden, suppleret med nye undersøgelser af de forhold, som har betydning for beskyttelse af grundvandet i de pågældende områder.
I forbindelse med kortlægningen af Smørum-Ballerup er der opstillet en geologisk, en hydrostratigrafisk og en hydrologisk model for området, og der er foretaget en kortlægning af grundvandskemien. Kortlægningen for Søndersø er lavet på baggrund af eksisterende data og der er ikke opstillet nye modeller.
Størstedelen af indsatsplanområdet er en del af et stort sammenhængende OSD-område. I den østlige del af indsatsplanområdet er der dog et område, der udpeget som OD-område. Her ligger dele af indvindingsoplandet til Lautrup Vandværk.

Geologi

Terrænoverfladen i indsatsplanområdet ligger mellem kote 0 m og kote 45 m. De lavest liggende områder findes i den sydøstlige samt nordvestlige del af indsatsplanområdet. I den nordøstlige del er terrænet lidt højere end i resten af området.

I indsatsplanområdet består den kvartære geologi af tre sandlag med varierende tykkelse af moræneler mellem sandmagasinerne. I hovedparten af området findes ét eller flere lerlag, der udgør den vigtigste beskyttelse af grundvandsmagasinet i kalken. Tykkelsen af lerdækket over kalken varierer meget inden for området. I den nordlige del af området er lerdækket generelt 10-50 m tykt, mens det i den sydlige del er meget tyndere og varierer mellem 0 og 15 m.I store dele af indsatsplanområdet ligger kalken generelt højt og træffes i kote 10-0 m, men mod nordvest findes Søndersødalens sydlige grænse, og her falder kalkoverfladen ned til kote -40 m.

Kort over lerlagstykkelse i området ses her, fra Grundvandskortlægningen /2/:

Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande

Et indvindingsopland til en boring er defineret som det område i magasinet, hvor grundvandet strømmer hen imod indvindingsboringen.

Indvindingsoplandet er endvidere defineret af de strømlinjer, som markerer grænsen mellem vand, der indfanges af indvindingsboringen, og vand der ikke indfanges.
Det grundvandsdannende opland til en boring omfatter hele det areal på jordoverfladen, hvor nedbør infiltrerer, og tilgår grundvandsmagasinet, hvor det pumpes op i den pågældende boring. I det grundvandsdannende opland har vandpartiklerne forskellig transporttid til boringen. Ud fra transporttiden kan man differentiere det grundvandsdannende opland efter transporttid til boringen.

Figur: De optegnede 200-års grundvandsdannende- og indvindings oplande /2/.

I grundvandskortlægningen til denne indsatsplan er det de 200-års indvindingsoplande og 200-års grundvandsdannede oplande der er optegnet og som kan ses i det digitale kort, samt på kortet ovenfor.
Afgrænsningen af indvindingsoplandene viser overlap mellem flere af indvindingsoplandene, især i den østlige del af området. Det betyder at de pågældende vandværker konkurrerer om grundvandet og at oplandene påvirkes af indvinding på naboværkerne. Der er ikke udført ny kortlægning for de vandværker i Ballerup Kommune der ligger indenfor Søndersø Kortlægningen, men oplandene for Pilegården, Måløv og Måløvhøj Vandværker er blevet beregnet efterfølgende /1/.

Oplande kan ses på det digitale kort her.

Grundvandsbeskyttelsen kan målrettes inden for det grundvandsdannende opland, ved at benytte viden om transporttiderne. På kortet herunder ses transporttider i år for partikler til de grundvandsdannende oplande. Med grønne prikker er vist indvindingsboringer, der beregnes oplande for, mens sorte prikker viser øvrige indvindingsboringer (ikke-almene) /5/. Transporttiden er det antal år en vandpartikel er undervejs fra terræn til den når boringen.

Ved gennemførelse af grundvandsbeskyttelse kan kommune og vandforsyninger vælge at indsatsen målrettes mod de 50-års grundvandsdannende oplande. Der kan også udføres grundvandsbeskyttelse i hele det 200-års opland, men ønskes der en prioritering inden for oplandene, er beskyttelsen i de nære oplande vigtigere end i de områder længere væk fra boringerne.

Figur: Transporttid i år for partikler til de grundvandsdannende oplande. Med grønne prikker er vist indvindingsboringer, der beregnes oplande for, mens sorte prikker viser øvrige indvindingsboringer (ikke-almene) /5/.

Grundvandsdannelse og sårbarhed

Generelt er der en stor grundvandsdannelse i Smørum-Ballerup indsatsplanområdet, trods en forholdsvis stor befæstelsesgrad i Ballerup, og der sker en udstrømning af vand til de omkringliggende kortlægningsområder. I den nordvestlige del af indsatsplanområdet, sker der ingen grundvandsdannelse til kalken, på grund af stor afdræning fra sandmagasinerne til vandløb.
I indsatsplanområdet ses det generelt, at vandet strømmer ud af indsatsplanområdet med undtagelse af et lille område i det nordøstlige hjørne. Flere steder ses det, at strømningen påvirkes af indvindingen til nogle af de store kildepladser.
De nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) er udlagt, hvor der er nogen til stor grundvandsdannelse.

Grundvandets sårbarhed

Den samlede lertykkelse over et grundvandsmagasin har stor betydning for grundvandsbeskyttelsen, fordi den kemiske omsætning af nitrat og andre forurenende stoffer sker væsentligt mere effektivt i ler end sand. Den akkumulerede lertykkelse over kalkmagasinet er i størstedelen af indsatsplanområdet mindre end 15 m, men i den nordlige del af indsatsplanområdet bl.a. nord for Smørumnedre er lerdækket over 15 m.
Det tynde lerdække i det meste af området medfører bl.a. en begrænset omsætning af nitrat, og indsatsplanområdet kommer til at fremstå med nogen/stor nitratsårbarhed. Vandkvalitet i kalken er kendetegnet ved en reduceret vandtype med forhøjet sulfatindhold og et stigende kloridindhold. Der er ikke fund af nitrat større end 25 mg/l, hvilket sandsynligvis kan henføres til en lav nitratbelastning, da der ikke er landbrug.
Størstedelen af indsatsplanområdet er udpeget som nitratfølsomt indvindingsopland (NFI), med undtagelse af områderne hvor lerdækket over 15 m. Størstedelen af NFI er udpeget som indsatsområder (IO), hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet i forhold til nitrat.

Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Grundvandet skal beskyttes mest indenfor de områder, hvor grundvandsdannelsen er størst og hvor der er størst sårbarhed overfor forurening. Formålet med BNBO er at forhindre eller begrænse risikoen for forurening af grundvand i boringens nærområde og derved at beskytte drikkevandet. Desuden at sikre responstid, hvis der indenfor BNBO sker spild eller anden form for forurening. BNBO er defineret som arealet af det opland i magasinet, hvor vand strømmer til en boring ved en given indvinding inden for et år. Med den korte transporttid kan være svært at nå at reagere og afværge en forurening af ressourcen inden skaden er uoprettelig. BNBO er derfor ekstra sårbart over for forurening.

Naturstyrelsen oprettede i 2012-13 et BNBO-tilskud, hvor kommunerne kunne ansøge om midler til at beregne og risikovurdere BNBO omkring almene vandindvindingsboringer. Egedal Kommune søgte denne pulje, og fik beregnet BNBO for de almene vandforsyningers boringer i kommunen. I 2015 og 16 beregnede Miljøstyrelsen BNBO for de resterende almene boringer i Danmark, således at der omkring alle almene boringer nu er beregnet et BNBO.
BNBO er udpeget af Miljøstyrelsen i en bekendtgørelse. Miljøstyrelsen har siden 2018 mindst en gang om året lavet opdateringer af ”Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer”. Der kommer ændringer i udpegningerne, når kommunerne udsteder nye tilladelser til eksisterende eller nyetablerede indvindingsboringer. Det er kommunerne der er myndighed for administrationen inden for BNBO, og dermed har muligheden for at nedlægge forbud eller udarbejde retningslinjer for aktiviteter i områderne.

BNBO fastlægges på baggrund af konkrete beregninger og vurderinger af forskellige forhold omkring den enkelte boring, herunder indvindingsmængde, geologiske og hydrogeologiske forhold. Da fastlæggelsen af arealerne beregnes individuelt fra boring til boring, kan arealerne variere i størrelse og form.

I Januar 2019 blev der i Folketinget vedtaget en tillægsaftaletekst til ”Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021”. Af tillægsaftaleteksten fremgår der blandt andet, at kommunerne pålægges inden 31. december 2022, at risikovurdere alle BNBO på landbrugsjord eller andre arealer hvor der anvendes pesticider til erhvervsmæssigt formål. Denne del af aftales benævnes Fase 1. I fase 1 er der desuden politisk ønske om, at der om muligt arbejdes på at indgå frivillige aftaler om dyrkningsrestriktioner, eller på anden måde arbejdes på frivillige tiltag, som kan sikre at der ikke benyttes pesticider i BNBO. Det er både kommuner, vandforsyninger og landbrug der i samarbejde, skal indgå i denne proces.

Forudsætningen for frivillige tiltag i fase 1, er at kommunerne har foretaget konkrete risikovurderinger af forureningstruslen mod vandindvindingen fra aktiviteter eller forhold inden for beskyttelsesområdet. I denne vurdering indgår også risikoen for forurening som konsekvens af uheld. Hvis det vurderes, at der i et BNBO er grundvandstruende aktiviteter eller andre forhold, som udgør en risiko for forurening af grundvandet, kan der således arbejdes på at opnå frivillige aftaler.

I tillægsaftalens fase 2 (efter 2022), er det endnu uafklaret om der vil komme et generelt forbud mod erhvervsmæssig brug af pesticider i BNBO. Aftalen åbner op for at dette er en mulighed.

Kommunen kan, hvis der ikke opnås frivillige aftaler, vælge at nedlægge forbud eller give påbud efter § 24. Eller hvis restriktionen er et led i en indsatsplan, efter § 26a i Miljøbeskyttelsesloven. Det kan eksempelvis være ved anvendelse eller opbevaring af ukrudtsmidler eller gødning.

Restriktionerne skal have til formål at forhindre, at der sker en forurening eller begrænse risikoen for uheld, som kan føre til forurening af vandindvindingen.
Restriktioner kan kun pålægges, såfremt der er foretaget en samlet vurdering af proportionaliteten i forhold til bl.a. indvindingsboringens samfundsmæssige betydning, økonomiske betragtninger samt at den nødvendige beskyttelse ikke kan opnås ved andre mindre indgribende tiltag. Desuden skal betydningen af andre potentielle forureningskilder vurderes.

I tilfælde af, at kommunen udsteder forbud eller påbud mod lovlige forhold, vil grundejer være berettiget til en erstatning for eventuelle tab som følge af restriktionerne i det pågældende område.

Boringsnære beskyttelsesområder kan ses på kortet her.

Vandindvindingen i området

Inden for Smørum-Ballerup kortlægningen er der registret 11 almene vandforsyninger, hvoraf to af vandforsyningerne (Smørumvang Vandværk og Stangkær Vandværk) efterfølgende er nedlagt og forbrugere er overdraget til anden vandforsyning.

Inden for Søndersø kortlægningen findes der 3 kildepladser og 6 almene vandværker, men det er kun 3 af disse vandværker (Måløv, Måløvhøj og Pilegårdens vandværker), der ligger indenfor indsatsplanområdet.

Vandværkerne indenfor indsatsplanområdet indvinder fra kalken, som udgør det primære magasin i hele indsatsplanområdet. Langt størstedelen af vandet indvindes fra de store kildepladser, hvor de 5 største vandværker/kildepladser står for 92% af den samlede indvinding.

Indvindingsboringer til almene vandværker kan ses på kort her.

Nedenfor ses en oversigt med de 12 vandværker og kildepladser der er inden for indsatsplanområdet til denne indsatsplan:

Arealanvendelse og forureningskilder

Arealanvendelsen i indsatsplanområdet er meget blandet, men i øst er der store sammenhængende byområder, mens der i vest er landbrug og åbent land.

Inden for indsatsplanområdet er der også flere små områder med beskyttet natur. Der er en stort set ligelig fordeling af områder med landbrug, boligområder og rekreative områder.
Inden for indsatsplanområdet er skovrejsning generelt uønsket, men ved Lille Smørum og i et området ved Hove Overdrev er skovrejsning ønsket. I forhold til beskyttelse af grundvandet er der kun udpeget et landområde i den vestlige del af indsatsplanområdet, som ”særlig følsomt landbrugsområde” (SFL).

Region Hovedstaden laver en løbende registrering og kortlægning af forureningskilder og lokaliteter. Forureningskilderne/lokaliteterne er fordelt udover hele indsatsplanområdet, men der ses umiddelbart en større andel af forurenede lokaliteter i byområderne. Region Hovedstaden screener de enkelte lokaliteter for hvilke typer forurening der formodes at være og foretager derefter en vurdering af hvornår hvilke lokaliteter skal undersøges nærmere. Region Hovedstaden har til arbejdet med denne indsatsplan fremsendt en liste med forurenede lokaliteter indenfor indsatsplanområdet. Det fremgår af beskrivelserne for de enkelte vandværker, hvilke forurenede lokaliteter der er beliggende indenfor vandværkets indvindingsopland.

Den alvorligste trussel mod grundvandskvaliteten fra forurenede grunde vurderes primært at være chlorerede opløsningsmidler.

Grundvandskemi

De største udfordringer indenfor indsatsplanområdet i forhold til grundvandskemi er miljøfremmede stoffer og pesticider. Der ses kun meget få fund af nitrat i indvindingsboringerne.

Generelt er kvaliteten af grundvandet god og i størstedelen af indsatsområdet er det primære grundvand svagt reduceret, hvilket tyder på, at der er nogen sårbarhed overfor påvirkning fra overfladen, samt at grundvandsressourcen ikke er så godt beskyttet i indsatsplanområdet.

Der er dog også i det nordvestlige hjørne af indsatsplanområdet enkelte boringer med stærkt reduceret vandtype, hvilket tyder på en god beskyttelse og dermed meget lille sårbarhed.

I den sydlige del af indsatsplanområdet er grundvandet i det primære magasin oxideret vand, hvilket tyder på stor sårbarhed overfor overfladepåvirkning.

Der er fundet pesticider, et eller flere miljøfremmede stoffer i 48% af boringerne i det primære magasin. Det hyppigst forekommende enkeltstof er BAM, som ses i 38% af boringerne.

Der er konstateret fund af BAM, Desphenyl-chloridazon og DMS i drikkevandet fra Hove Overdrev Vandværk. Derudover er der kun fundet BAM tilbage i 2003 i vandet fra Hove Vandværk - stoffet er ikke påvist i efterfølgende analyser.
Der er ikke registreret analyser for nitrat og miljøfremmede stoffer i de boringer, der er tilknyttet Hove Kildeplads.

I drikkevandet fra Ballerup Vandværk og Pilegården Vandværk er der efter kortlægningen gjort fund af DMS. Derudover er der også gjort fund af BAM i vandet fra Ballerup Vandværk både før og efter kortlægningens afslutning. Også Måløvhøj Vandværk har efter kortlægningens afslutning konstateret indhold af BAM i vandet, der er dog ikke registreret boringskontroller efter 2015.
Der er i alle boringer tilknyttet HOFORs kildepladser i Ballerup Kommune (Kilde III, Kilde VI og Kilde XI), fundet enten BAM eller DMS, og i flere af boringerne er det over drikkevandskvalitetskriteriet.

Vandtyper

Oxideret vandtype (A): Den oxiderede vandtype indeholder nitrat. Grundvandet er ungt og er ty¬deligt påvirket af landbrugsdrift.

Forvitret vandtype/svagt oxideret (B): Den forvitrede vandtype kendetegnes ved et højt indhold af sulfat, men et lavt eller intet indhold af nitrat. Vandtypen er relativt ungt, typisk min¬dre end 50 år. Grundvandet er kraftigt påvirket af pyritoxidation enten fra landbrugsdrift og/eller vandindvinding.

Svagt reduceret vandtype (C1 og C2): Den svagt reducerede vandtype har en relativt høj alder, typisk over 50 år og er kun i mindre grad påvirket af menneskelige aktiviteter. C2: sulfatindhold på >75 mg/l. C1: sulfatindhold 20-75 mg/l.

Reduceret vandtype (D): Den reducerede vandtype er ikke påvirket af menneskelige aktiviteter og grundvandet er gammelt. Sulfatindhold < 20 mg/l.

Miljømål

Jf. vejledningen for indsatsplanlægning skal beskyttelsesindsatsen defineres som miljømål i indsatsplanen.

Målene skal fastsættes for at tilgodese to formål. Dels skal den beskyttelsesindsats der defineres i indsatsplanen sikre, at ressourcen har en tilfredsstillende kvalitet og mængde, så der fortsat kan indvindes vand til drikkevand, og dels skal synliggørelsen af miljømålene sikre vandselskabernes mulighed for at opnå tillæg til deres økonomiske ramme via forsyningssekretariatet.
Miljømålene skal fastsættes i henhold til de hensyn, der nævnes i vandforsyningslovens og miljøbeskyttelseslovens indledende bestemmelser og samtidig anvendes de forvaltningsretlige principper (bl.a. proportionalitetsprincippet) i udmøntningen af miljømålene.

Målsætning for nitrat

Nitrat stammer først og fremmest fra husdyrgødning og kunstgødning, som landmanden spreder ud på marken. Nitrat opløses let i vand og bliver med regnvandet ført ud i vandløbene og ned i grundvandet. Det er kun den nitrat, som ikke bliver optaget af afgrøderne, der skyller væk med vandet. Derfor er der i Danmark, ligesom i resten af EU, skrappe regler for, hvordan man skal gøde markerne.

Nitrat er især et problem i grundvandet, hvor jordbunden består af sand og grus, eller der hvor kalken ligger tæt ved jordoverfladen. Her siver nitrat lettere ned i grundvandet end der, hvor stoffet skal igennem et lerlag.

Det overordnede miljømål for grundvand på 50 mg nitrat/l er fastsat i EU’s grundvandsdirektiv. I Danmark er grundvandsdirektivet gennemført i miljømålsloven. Samtidig skal forringelse af grundvandets tilstand forebygges i henhold til miljømålslovens bestemmelser.

Egedal og Ballerup kommune opstiller følgende målsætning for nitrat for at sikre, at vandkvaliteten i grundvandet eller drikkevandet ikke på noget tidspunkt overskrider kvalitetskravene.

1. For at der er sikkerhed for, at kvalitetskravet på 50 mg nitrat/l kan overholdes i grundvandet, må den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen i indsatsområder (IO), inden for indsatsplanområdet, ikke overstige kvalitetskravet for grund- og drikkevand på 50 mg nitrat/l.
2. For at der er sikkerhed for, at kvalitetskravet på 50 mg nitrat/l kan overholdes i drikkevandet fra det enkelte vandværk eller kildeplads i Smørum-Ballerup Indsatsplanområde, må den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen i det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) og i indsatsområder (IO), inden for oplande til det pågældende vandværk/kildeplads, ikke overstige 50 mg nitrat/l.

Hvis begge målsætninger for nitrat er opfyldt, er det ikke nødvendigt at stille restriktioner i forhold til udvaskning af nitrat. Hvis en af målsætningerne ikke er opfyldt og der ses stigende tendenser af nitrat i grundvandet, skal nitratudvaskningen stabiliseres eller reduceres.

Målsætning for pesticider

Pesticider bliver brugt til ukrudtsbekæmpelse o. lign. i landbruget, skovbrug, gartnerier, på fortove og i private haver. Det er blandt andet pesticider fra tidligere tiders brug af stoffer der i dag er forbudt, der udgør et problem for grundvandet. Udover den generelle regulering af pesticider gennem godkendelsesordningen for pesticider er det muligt at sikre, at der ikke sker en uacceptabel anvendelse på særligt sårbare arealer gennem kommunernes indsatsplanlægning.

Det overordnede miljømål for pesticider i grundvand er maksimalt 0,1 µg/l og er fastsat i EU’s Grundvandsdirektiv, og som er gældende grænseværdi for drikkevand i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

En indsatsplan skal indeholde en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse. For pesticider er det ikke muligt at opgøre udvaskningen til grundvandet, som det er for nitrat. Kommunens detaljerede opgørelse over behovet for beskyttelse beror derfor på en konkret vurdering indeholdende nuværende og mulig fremtidig arealanvendelse og anvendelsen af sprøjtemidler, inddragende:

• Aktuelle anvendelser af sprøjtemidler (jordbrug, golfbaner og private arealer)
• Vandkvalitetsundersøgelser (fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandet)
• Lokal viden om jordbundsforhold.

Egedal og Ballerup kommuner opstiller følgende målsætning for pesticider for at sikre, at vandkvaliteten i grundvandet eller drikkevandet ikke på noget tidspunkt overskrider kvalitetskravene.

1. Drikkevandskvalitetskravet på <0,1 µg/l for enkeltstoffer og kvalitetskravet på 0,5 µg/l for summen af pesticider skal overholdes i grundvandet og drikkevandet fra det enkelte vandværk eller kildeplads i Smørum-Ballerup Indsatsplanområde.

Vurdering af behov for beskyttelse

For vurdering af behov for beskyttelse er der bl.a. udført en gennemgang af indberettede vandanalyser til Jupiter, en vurdering af arealanvendelsen indenfor vandværkernes indvindingsoplande, en udvælgelse af særligt pesticidfølsomme arealer samt en beregning af nitratudvaskningen fra landbrugsarealer. Udvælgelsen af de særligt pesticidfølsomme arealer er beskrevet i afsnittet ”Opfyldelse af målsætning for pesticider”. Beregningen af nitratudvaskningen er beskrevet herunder.

Metode for beregning af nitratudvaskning

Til beregning af nitratudvaskning er der for hvert vandværk/kildeplads lavet en beregning i ConTerras værktøj CT zoom. For hvert vandværk/kildeplads er der beregnet nitratudvaskning fra rodzonen, for et areal som omfatter vandforsyningens boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) samt Indsatsområder (IO) beliggende inden for vandforsyningens grundvandsdannende opland.

For Egedal Kommune er der udpeget indsatsområde (IO) i hele de grundvandsdannende oplande. For Ballerup er der kun udpeget indsatsområde (IO) i dele af de grundvandsdannende oplande. Arealer uden IO udpegning, er således ikke medtaget i CT zoom beregningen.

Resultater fra CT zoom giver mulighed for at vurdere og dokumentere behovet for særlige indsatser som dyrkningsaftaler efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a, eller andre foranstaltninger med henblik på at sikre, at den nuværende nitratudvaskning i oplandet ikke fører til, at drikkevandskvalitetskravet ikke kan overholdes. Udvaskningsberegningerne er udført for de enkelte år fra 2010-2017.

I CT zoom beregnes kvælstofudvaskning og nettonedbøren for alle arealer i oplandet. Beregningerne foretages under hensyntagen til arealanvendelsen, jordbundsforhold (dominerende JB-nr. i rodzonen), geografisk lokalitet, og giver et detaljeret billede af nitratudvaskningen fra rodzonen i oplandet. Arealanvendelsen ud over arealer anmeldt under enkeltbetalingsordningen ( registeret i Det Generelle Landbrugsregister), beskrives gennem et kort som CT zoom generer ud fra FOT-data og markblokafgrænsninger. Den gennemsnitlige udvaskning for hele oplandet beregnes slutteligt under hensyntagen af udvaskningstab fra alle arealtyper.

Resultaterne af CT zoom beregningerne for de enkelte vandværker/kildepladser fremgår af vandværksbeskrivelserne og indgår i vurderingen af behovet for indsatser og hvilke indsatser der er valgt. Resultater for vandforsyninger i de to kommuner er desuden samlet i 'Opfyldelse af målsætninger for nitrat'.

Opfyldelse af målsætninger for nitrat

Læs nærmere om de to opsatte målsætninger for nitrat

Målsætning 1: Målsætningen for nitratudvaskning fra rodzonen, for det samlede indsatsplanområde, er 50 mg/l. Beregninger i CT zoom, viser at den gennemsnitlige udvaskning er 23,4 mg NO3/l, beregnet som et gennemsnit over årene 2010-2017./4/

Beregningen viser, at nitratudvaskningen er under 50 mg NO3/l for hele området og der skal derfor ikke udføres indsatser overfor nitrat for grundvandsressourcen overordnet. Behovet kan være et andet på vandværksniveau, og derfor vurderes også på målsætning 2.

Målsætning 2: Målsætningen for nitratudvaskning for de enkelte vandforsyninger, opfyldes for 11 vandforsyninger ud af 12 i indsatsplanområdet. Vurderingerne fremgår under de enkelte vandforsyningsbeskrivelser og det overordnede billede kan ses i nedenstående tabeller./4/

*: Beregning af nitratudvaskning på et areal som omfatter vandforsyningens boringsnære beskyttelsesområde (BNBO) samt Indsatsområder og/eller Indsatsområder (IO), som er beliggende inden for vandforsyningens grundvandsdannende opland. /4/

Målsætning 2 er således opfyldt for alle vandforsyninger, undtagen for Hove Vandværk i Egedal Kommune. Det fremgår af vandværksbeskrivelsen for Hove Vandværk, at der er forskellige forhold, som kan have betydning for boringens placering og opland inden for de nærmeste år. Egedal kommune kan derfor ikke på nuværende tidspunkt udføre indsatser for vandværket, på trods af at målsætning 2 ikke er opfyldt.

Opfyldelse af målsætninger pesticider

Målsætning for pesticider:
Kvalitetskravet på <0,1 µg/l for enkeltstoffer og kvalitetskravet på 0,5 µg/l for summen af pesticider skal overholdes i grundvandet og drikkevandet fra det enkelte vandværk eller kildeplads i Smørum-Ballerup Indsatsplanområde.

I tabellen nedenfor fremgår fund over grænseværdierne for drikkevand på hhv. 0,1 og 0,5 µg/l for drikkevand og grundvand. Disse værdier er fastsat på baggrund af kvalitetskravene i drikkevandsbekendtgørelsen og grundvandsdirektivet. Fundene i drikkevand, er værdien ved afgang værk. Derfor fremgår ikke værdien for HOFORs kildepladser, da vandet derfra behandles på centrale værker. Fundene i grundvand er fra råvandsanalyse (boringskontroller), og afspejler derfor fund på boringsniveau. Boringskontrollerne er i flere tilfælde af ældre dato end afgang værk.

Det er de indrapporterede vandanalyser fra Jupiter, der ligger til grund for opgørelsen. Det er kun hos Måløv Vandværk og Smørumovre Vandværk, at der aldrig er konstateret fund af pesticider i indvindingsboringerne. Hos en række af vandværkerne er der således fund under grænseværdierne, og disse fremgår ikke i dette skema. I beskrivelserne af vandforsyningerne, fremgår en beskrivelse af pesticidfund og øvrig grundvandskemi for hvert vandværk og kildeplads i indsatsplanen. Desuden fremgår fundne stoffer nedenfor i afsnittet ’Overblik over fundne stoffer’.

*: baseret på seneste råvandsanalyse/boringskontrol.

Fund af pesticider over grænseværdien kan dog ikke i sig selv eller alene bestemme at der skal ske en indsats mod pesticider. Det er et samlet overblik over nuværende og tidligere fund, geologisk sårbarhed og en helhedsbetragtning af vandværkets forsyningsforhold, der skal afgøre om der er grundlag for at stille restriktioner for pesticider.

Overblik over fundne stoffer
Nedenfor er listet op for hvert vandværk og kildeplads, hvilke specifikke stoffer der har været fundet i indvindingsboringerne. Det er både fund over og under grænseværdien. For nogle vandværker og kildepladser er stofferne genfundet adskillige gange, mens det for andre vandværker kan være tale om enkelte fund, som ikke siden er genfundet. I vandværks- og kildepladsbeskrivelserne fremgår det mere detaljeret af teksten hvor hyppigt der er gjort fund mv.
Tabellen viser de grundvandkemiske fund i råvandsanalyser fra vandværkernes indvindingsboringer.

Punktkilder
Fund af miljøfremmede stoffer kan stamme fra både punktkilder og fladekilder. Indsatser for punktkilder ligger hos Region Hovedstaden, som er myndighed for at kortlægge jordforeningerne, samt vurdere truslen mod grundvandet. De ’Øvrige miljøfremmede stoffer’ er typisk punktkilder. Pesticidforureninger kan ligeledes stamme fra punktkilder, og i så fald vil Region Hovedstaden være myndighedsansvarlig for vurdering og udførelse af indsats.

Fladekilder
Pesticidfund i drikkevand kan også stamme fra fladekilder. Indsatser for fladekilder ligger hos kommunerne, og skal typisk udføres gennem indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

De mest gennemgående pesticidfund i Smørum-Ballerup området er DMS og BAM, som er stoffer der ikke længere er tilladte at anvende. I vurdering af pesticidfund i et område, skal det medtages i betragtningen om der er tale om tilladte eller forbudte stoffer. Alle fund giver dog stadig en vigtig indikation af at magasinet er sårbart, og at der kan være behov for at begrænse eller forbyde brugen af pesticider i oplandene til vandværk/kildeplads.

Kommuner og vandværker kan iværksætte indsatser overfor fladekilder. For pesticider kan det betyde en indsats som indebærer pesticidfri drift på arealer.

Samlet vurdering af behov for beskyttelse

På baggrund af kortlægningens resultater og de oplysninger der er omkring de forskellige vandværker og kildepladser er det præciseret i vandforsyningsbeskrivelserne, hvilket behov der er for beskyttelse af grundvandsressourcen indenfor vandværkets indvindingsopland.

Behovet for beskyttelse vurderes overordnet at dreje sig om følgende emner:

• Overvågning af vandkvalitet i kontrolprogrammer
• Sikring af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) med risikovurderinger og dyrkningsaftaler, der hvor det er nødvendigt
• Overvågning af og opfølgning på nitratudvaskning i IO
• Øget fokus på muligheden for dyrkningsrestriktioner for pesticidanvendelse i grundvandsdannende oplande
• Opretholde fokus på monitering ved forurenede lokaliteter (punktkilder)
• Skabe fokus hos private haveejere omkring beskyttelsen af grundvandet
• Øget og vedvarende fokus på grundvandsbeskyttelse i kommunernes generelle administrationspraksis gennem retningslinjer og lovgivning.

Målsætningerne - nitrat og pesticider

Målsætningerne for nitrat og pesticider, samt opfyldelsen af disse, indgår i det samlede billede af behovet for grundvandsbeskyttelse.

For nitrat kan det opsummeres, at der ikke generelt er et nitratproblem for vandværker og kildepladser i indsatsplanområdet. Udviklingen i nitratudvaskningen skal følges i kommunerne årligt. På nuværende tidspunkt ses der kun at være i et enkelt grundvandsdannende opland til et vandværk, at udvaskningen overstiger 50 mg NO3 /l. Det pågældende vandværk er under afklaring i forhold til andre forhold med betydning for vandværkset fremtidige indvinding.

For pesticider ses et mere blandet billede. Tre kildepladser har haft pesticider i råvandet over grænseværdierne, og to vandværket har pesticidindhold i råvandet over grænseværdien, mens ét af dem har haft pesticider i drikkevandet over grænseværdien. 10 ud af 12 vandværker har gjort fund af et eller flere pesticider, enten én eller flere gange, på et tidspunkt. Der er i vandværks- og kildepladsbeskrivelserne gennemgået mulige indsatser. Smørum-Ballerup Indsatsplanområdets karakter betyder, at potentielle kilder til forureninger er vidt forskellige, da der er områder med hhv. by, industri og landbrug. Behovet og mulighederne for beskyttelse er derfor komplekst.

Øvrige fokusområder for beskyttelse mod pesticider

Målsætningen for pesticider, samt opfyldelse af denne, udgør en del af grundlaget for grundvandsbeskyttelsen.

Ud over målsætningen er der også brug for en bredere betragtning af pesticidsårbarheden i et opland. Dette skyldes at pesticidsårbarhed ikke kan gøres simpelt op, på samme måde som fx nitratudvaskning. Pesticider er en meget bred stofgruppe, og pesticiderne har vidt forskellige kemiske egenskaber og opfører sig dermed også forskelligt ved nedsivning og nedbrydning.

Derfor ønsker Egedal og Ballerup kommuner også andre fokusområder for pesticider, end målsætningen for pesticider.

Indsatsområderne (IO) er statens udpegning af de områder, der vurderet som mest sårbare, og hvor kommunerne skal tage stilling til behovet for grundvandsbeskyttelse. I forhold til at vurdere behov for pesticidbeskyttelse, er Egedal og Ballerup kommuner endvidere særligt opmærksomme på aktiviteter på følgende fokusarealer (kortlink: https://www.egedalkommune.dk/grundvandsbeskyttelse):

• Indsatsområder (IO) udpeget i grundvandskortlægningen
• Grundvandsdannende oplande til vandforsyninger
• Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
• Pesticidfølsomme arealer, defineret som Sandholdige jorder (udpeget af Miljøstyrelsen) beliggende inden for IO

Egedal og Ballerup kommuner tager nedenstående anvendelser, aftaler og mål i forhold til pesticider i betragtning, for at sikre, at vandkvaliteten i grundvandet eller drikkevandet ikke på noget tidspunkt overskrider kvalitetskravet.

• For at sikre at der ikke tilføres pesticider til grundvandet fra vedligeholdelsen af de offentlige arealer drives disse uden brug af pesticider i Egedal og Ballerup Kommuner.
• For at sikre at der ikke tilføres pesticider til grundvandet fra drift af golfbaner, kan kommunerne foretage en kortlægning af, hvilke stoffer der bruges på golfbanerne indenfor de grundvandsdannende oplande, efterfulgt af en undersøgelse af grundvandsressourcen for de relevante stoffer i golfbanernes nærområde.
• For at begrænse mængden af pesticider til grundvandet fra private haver, skal der udarbejdes oplysningskampagner mod brug af sprøjtemidler i private haver.
• For at begrænse mængden af pesticider til grundvandet fra aktiviteter på terræn, bør kommuner og vandforsyninger have opmærksomhed på ovenstående fokusarealer - IO, grundvandsdannende opland, BNBO, sandholdige jorder. Herunder muligheden for at inddrage disse arealer i grundvandsbeskyttende tiltag.
• For det enkelte vandværk er der fokus på overvågning af stoffer via kontrolprogram, pejling af grundvandsspejl, pumpestrategi, og kendskab til lokale forhold.

Indsatsprogram

Indsatsplanen indeholder en række indsatser for hvert vandværk primært med fokus på nitrat, pesticider og miljøfremmede stoffer.

Det samlede indsatsprogram er en oversigt over indsatser med angivelse af, hvem der er ansvarlig for at gennemføre indsatsen, eventuelle andre aktører (vandforsyninger, Region Hovedstaden eller nabokommuner) og forventet tidshorisont for indsatsen. Indsatserne varetages som hovedregel af kommunens miljøafdeling, men en del udføres af eller i samarbejde med vandforsyninger, Region Hovedstaden og nabokommuner. Indsatserne består således blandt andet af kampagner, egne undersøgelser og samarbejdsprojekter.

Vandforsyningerne har forskellig sårbarhed, udfordringer og forskellige muligheder for indsatser afhængig af arealanvendelse, og derfor er der også forskel på hvilke indsatser der er angivet for de enkelte vandforsyninger.

Status for relevante indsatser for vandforsyningerne vurderes løbende, og der foretages en prioritering af hvilke indsatser kommunen vil arbejde med i det kommende år. Den foreløbige tidsplan for hver indsats fremgår af oversigten med indsatser. Tidsplanen har en vis fleksibilitet hen over planperioden for at imødekomme, at der kan ske ændringer i prioriteringerne på grund af nye lovgivningsmæssige muligheder og ny viden.

Beregning af nyt Indvindingsopland, IO og risikovurdering af BNBO

For nogle få vandværker er der behov for at beregne indvindingsopland, IO og/eller BNBO. Beregning af oplande og IO kan indmeldes til Miljøstyrelsen, som en del af den nationale grundvandskortlægning som de forestår

Ballerup Kommune skal foretage risikovurdering af alle BNBO. Vurderingen foretages i henhold til Tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017-22 samt bekendtgørelse om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning, senest i oktober 2022. Kommunerne skal vurdere behovet for at beskytte arealer, hvor der anvendes pesticider til erhvervsmæssige formål, med henblik på at igangsætte nødvendige indsatser. Såfremt der vurderes at være et behov for beskyttelse, skal kommune og vandforsyninger forsøge at indgå frivillige aftaler med lodsejere, om pesticidfri drift på arealer inden for BNBO.

Egedal Kommune har risikovurderet vandforsyninger beliggende i indsatsplanområdet for Smørum-Ballerup Indsatsplan. Vurderingerne fremgår i beskrivelsen af vandværker og kildepladser.

Anvendelse af § 26 a i miljøbeskyttelsesloven

Miljøbeskyttelsesloven § 26a kan anvendes til at stille varige eller midlertidige restriktioner for anvendelse af pesticider og nitrat, når der er vedtaget en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, i henhold til vandforsyningslovens §§ 13 og 13a.

Bestemmelsen kan bruges, hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale om restriktioner i anvendelsen af pesticider og nitrat, og kun hvis andre mindre indgribende indsatser ikke kan bruges til at opnå beskyttelsesformålet.

Ifølge indsatsplanbekendtgørelsen § 7 kan pålæg efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a kun pålægges den enkelte ejer, når foranstaltningen er nødvendig for at opfylde målet med en indsatsplan, der opfylder kravene i bekendtgørelsen.

Restriktioner for pesticider og/eller nitrat kan gennemføres både for at beskytte nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser, hvilket også fremgår af § 7 i indsatsplanbekendtgørelsen.

Eventuelle restriktioner pålægges mod fuldstændig erstatning.

Beskyttelse af nuværende drikkevandsinteresser

Muligheden for at benytte miljøbeskyttelseslovens § 26a til at beskytte nuværende drikkevandsinteresser indgår af tre indsatser i denne indsatsplan:

• Dyrkningsaftaler om pesticidfri drift i BNBO
• Dyrkningsaftaler om pesticidfri drift i grundvandsdannende oplande
• Dyrkningsaftaler om restriktioner i anvendelse af nitrat

I beskrivelsen af de tre indsatser her i planen kan der læses nærmere om proces og forudsætninger for indsatserne.

Mulige indsatser for de eksisterende vandforsyninger/vandværker i indsatsplanen, fremgår under det enkelte vandværks indsatsprogram i denne plan.

Beskyttelse af fremtidige drikkevandsinteresser

Kommunerne kan vælge at benytte miljøbeskyttelseslovens § 26 a til at beskytte arealer i Smørum-Ballerup Indsatsplanområde, hvor der kan være mulige fremtidige interesser for at indvinde vand til drikkevandsforsyning. En sådan beskyttelse kan kun gennemføres, under inddragelse af en samlet vurdering af de hydrogeologiske forhold samt arealanvendelsen, herunder f.eks.

1) data fra vandanalyser, f.eks. fra den lovpligtige boringskontrol,

2) forekomst af miljøfremmede stoffer i grundvandet,

3) stigende tendenser af nitrat, pesticider eller øvrige relevante stoffer, eller

4) andre relevante forhold.

Der er ikke på nuværende tidspunkt planer om beskyttelse af fremtidige drikkevandsinteresser i Smørum-Ballerup indsatsplanområde. Denne indsatsplan danner grundlag for, at der på et senere tidspunkt kan indføres en sådan beskyttelse, under hensyntagen til de ovennævnte vilkår.

Dyrkningsaftaler om pesticidfri drift i BNBO

Dyrkningsrestriktioner ved indgåelse af aftaler med lodsejerne er en indsats, der kan benyttes til at regulere brugen af pesticider. Indsatsplanen danner grundlag for, at der kan iværksættes dyrkningsrestriktioner i BNBO, hvis dette er vurderet at være nødvendigt for beskyttelsen af grundvandet.

Kommunen risikovurderer BNBO, med udgangspunkt i ’Bekendtgørelse om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning’. Bekendtgørelsen og tilhørende vejleding, gælder for erhvervsmæssig anvendelse af pesticider, og således ikke privates brug af pesticider. Vandforsyningen informeres af kommunen om risikovurderingen. Ud fra den samlede risikovurdering bestemmes, om der er behov for at beskytte mod pesticider inden for BNBO.

Herefter kan vandforsyningen forsøge at indgå frivillige aftaler om pesticidfri drift, med lodsejere inden for BNBO. Såfremt det efter en periode på ca. 2 år viser sig, ikke at kunne lade sig gøre, er kommunerne villige til at meddele et forbud mod pesticider, jf. miljøbeskyttelsesloven § 26a.

Processen for at stille restriktioner jf. miljøbeskyttelsesloven § 26 a er overordnet skitseret her;

• Risikovurdering af BNBO foretages af myndigheden i dialog med vandforsyninger.
• Kommunen informerer pågældende vandforsyning om BNBO risikovurdering og resultatet af denne.
• Hvis det ud fra risikovurderingen vurderes at være nødvendigt, opfordres vandforsyningen til at forsøge at indgå dyrkningsaftaler med henblik på pesticidfri drift inden for BNBO.
• Lodsejer er berettiget til fuld erstatning.
• Omkostninger for dyrkningsrestriktioner til erstatning, deklaration mv., indgået ved frivillig aftale eller pålagt efter miljøbeskyttelsesloven, skal afholdes af den relevante vandforsyning.
• Kommunen fastsætter i samråd med vandforsyningen, en rimelig tidsfrist, eksempelvis 2-3 år, for at indgå dyrkningsaftaler for at opnå beskyttelse i BNBO. De indgåede aftaler skal sikre, at der ikke anvendes pesticider til erhvervsmæssige formål inden for det boringsnære beskyttelsesområde.
• Kan der ikke indgås aftaler på rimelige vilkår mellem vandforsyning og lodsejere inden for en aftalt tidsfrist, er kommunerne indstillet på at pålægge dyrkningsrestriktioner efter miljøbeskyttelseslovens § 26a mod fuld erstatning til lodsejer, således at den nødvendige beskyttelse opnås.

Dyrkningsaftaler om pesticidfri drift i grundvandsdannende oplande

Ved gennemførelse af grundvandsbeskyttelse kan kommune og vandforsyninger vælge at indsatsen målrettes inden for det grundvandsdannende opland.

De optegnede grundvandsdannende oplande i denne indsatsplan er 200-års oplande. Kommunerne ønsker en målretning af indsatser inden for de grundvandsdannende oplande, og derfor kan beskyttelsen målrettes til de 50-års grundvandsdannende oplande.

Frivillige dyrkningsaftaler uden efterfølgende forbud
Dyrkningsaftaler inden for de 50-års grundvandsdannende oplande, kan indgås mellem vandforsyning og lodsejer.
Vandforsyningen kan søge at indgå frivillige aftaler om pesticidfri dyrkning, uanset om målsætning for pesticider er opfyldt eller ej.

Processen for at indgå aftaler om pesticidfri drift;
• Vandforsyningen skal søge at indgå frivillige dyrkningsaftaler med henblik på pesticidfri drift på landbrugsarealer i det grundvandsdannende opland til vandforsyningens boringer.
• Lodsejer er berettiget til fuld erstatning.
• Omkostninger for dyrkningsrestriktioner til erstatning, deklaration mv., indgået ved frivillig aftale skal afholdes af den relevante vandforsyning.

Dyrkningsaftaler med efterfølgende forbud i henhold til miljøbeskyttelsesloven § 26 a
Dyrkningsaftaler kan indgås som indsats for, at målsætningen for pesticider kan opfyldes:
For pesticidindholdet i drikkevand er det indsatsplanens mål, at kvalitetskravet på <0,1 µg/l for enkeltstoffer og kvalitetskravet på 0,5 µg/l for summen af pesticider overholdes for det enkelte vandværk eller kildeplads. Målsætningen er nærmere beskrevet under ’Miljømål’.

Myndigheden vurderer om miljømål for pesticider kan opfyldes for det enkelte opland. Desuden vurderes, om eventuelle fund af pesticider kan forventes at stamme fra en punktkilde, såfremt dette er tilfældet skal regionen inddrages, og en indsats skal rettes mod punktkildeforureningen.
Det er et samlet overblik over nuværende og tidligere fund, geologisk sårbarhed, arealanvendelse og en helhedsbetragtning af vandværkets forsyningsforhold, der skal afgøre, om der er behov for en aktiv indsats for beskyttelse mod pesticider, og om det er dyrkningsaftaler, der er mest hensigtsmæssigt.

Dyrkningsaftaler målrettes som udgangspunkt til de 50-års grundvandsdannende oplande.

Proces for at søge at indgå dyrkningsaftaler, med efterfølgende forbud jf. § 26a:
• Kommunen fastsætter i samråd med vandforsyningen, en rimelig tidshorisont, eksempelvis 2-3 år, hvor vandforsyningen skal søge at indgå dyrkningsaftaler for at opnå målsætningen for pesticider. De indgåede aftaler skal sikre, at der ikke anvendes pesticider på aftalearealet.
• Kan der ikke indgås aftaler på rimelige vilkår mellem vandforsyning og lodsejere inden for tidshorisonten, er kommunerne indstillet på at pålægge dyrkningsrestriktioner efter miljøbeskyttelseslovens § 26a mod fuld erstatning til lodsejer, således at den ønskede beskyttelse opnås.
• Lodsejer er berettiget til fuld erstatning.
• Kommunen og vandforsyningen indgår aftale omkring fordeling af arbejdsopgaver og omkostninger.
• Omkostning til erstatning afholdes af vandforsyningen.

Dyrkningsaftaler om restriktioner i anvendelse af nitrat

Der er beregnet udvaskning af nitrat fra rodzonen, for de dele af vandværkernes grundvandsdannende oplande der er omfattet af indsatsområder (IO) eller boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Beregningen viser hvor stor nitratudvaskningen er for de enkelte vandværker/kildepladser. På den baggrund vurderes hvorvidt det er nødvendigt at stille restriktioner for anvendelsen af nitrat.

Dyrkningsrestriktioner i form af frivillige aftaler mellem lodsejer og vandforsyning, er en indsats, der kan benyttes til at regulere brugen af nitrat. Indsatsplanen danner grundlag for, at der kan iværksættes dyrkningsrestriktioner, såfremt indsatsplanens målsætninger ikke opfyldes. Målsætningerne for nitrat fremgår i denne indsatsplan. Målsætningen er at den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen ikke overstiger 50 mg nitrat/l. Se nærmere beskrivelse under ’Miljømål’.

Processen for at stille restriktioner for nitrat jf. miljøbeskyttelsesloven § 26 a kan overordnet skitseres her;

• Kommunen beregner udvaskning fra rodzonen ca. én gang årligt. I denne indsatsplan fremgår den gennemsnitlige udvaskning for årene 2010-17. Når data for et nyt år er tilgængelig, opdateres beregningerne af nitratudvaskning fra rodzonen.
• Såfremt nitratmålsætningerne i denne indsatsplan ikke opfyldes, skal kommunen i gangsætte indsatser, således at dette kan ske.
• Ved overskridelse af målsætning for et vandværk/kildeplads, skal kommunen informere pågældende vandforsyning om miljø- og reduktionsmål for nitrat.
• Kommunen fastsætter i samråd med vandforsyningen, en rimelig tidsfrist for at indgå dyrkningsaftaler for at opnå målsætningerne for nitrat, eksempelvis 2-3 år. De indgåede aftaler skal samlet set modsvare det beregnede reduktionsmål for nitrat (antal kg N).
• Kommunen og vandforsyningen indgår aftale omkring fordeling af arbejdsopgaver og omkostninger.
• Lodsejer er berettiget til fuld erstatning.
• Erstatnings-omkostninger for dyrkningsrestriktioner m.v. indgået ved frivillig aftale eller pålagt efter miljøbeskyttelsesloven skal afholdes af den relevante vandforsyning.
• Kan der ikke indgås dyrkningsaftaler på rimelige vilkår mellem vandforsyning og lodsejere inden for den fastsatte tidsfrist, er kommunerne indstillet på at pålægge dyrkningsrestriktioner efter miljøbeskyttelseslovens § 26 a mod fuld erstatning til lodsejer, således at det beregnede reduktionsmål for nitrat nås.

Overvågning af udviklingen i nitratudvaskning fra rodzonen

Udvaskningen af nitrat fra rodzonen skal beregnes og følges for Indsatsområderne (IO) inden for det grundvandsdannende opland samt BNBO. For vedtagelsestidspunktet for indsatsplanen, er data tilgængelig for årene 2010-17, og den beregnede gennemsnitlige udvaskning for disse år fremgår af indsatsplanen.

Kommunerne skal fremadrettet foretage en opdatering af den gennemsnitlige udvaskning, når data for et nyt år foreligger. Beregningerne foretages med CTzoom beregningsværktøj eller tilsvarende. Opdateringerne skal vise hvorvidt nitratudvaskningen ligger på et stabilt niveau, eller om det er faldende eller stigende. Ved en stigende udvaskning, skal kommunerne tage stilling til om der opstår et behov for restriktioner for nitratanvendelse.

For de vandforsyninger, som har grundvandsdannende oplande og BNBO der skal genberegnes, afventer beregningerne disse. Når nye oplabde ligger fast, foretages beregningerne for tidperioden fra 2010 og frem til nyeste tilgængelige data. Ud fra disse beregneinger, tages stilling til behovet for indsats for nitrat.

Vurdering af forureningskilde ved pesticidfund

Hvis der i indvindingsboringer til en almen vandforsyning gøres gentagne fund af pesticider, og hvis disse fund viser en stigende koncentration af det pågældende pesticid, skal kommunen undersøge og vurdere kilden for at afgøre, om der er tale om punktkilde.
Hvis der er tale om en formodet punktkildeforurening, skal regionen inddrages med henblik på at afklare den videre indsats i samarbejde med regionen.
Hvis der tale om en formodet fladekilde med pesticider, skal anvendelsen af pesticider i det grundvandsdannende opland vurderes.
Hvis det viser sig nødvendigt, kan anvendelsen af pesticider reguleres ved dyrkningsaftaler. Se indsats vedr. dyrkningsaftaler om pesticidfri drift i grundvandsdannende oplande.

Tætning af boring

Boringens tilstand skal vurderes, for at fastslå at den er tæt, og at der ikke kan sive overfladevand og dermed uønskede stoffer ind i boringen, fra terræn og fra de øverste jordlag.
Indsatsen er særlig relevant i tilfælde, hvor der er konstateret uønskede stoffer i grundvandet, og hvor der eventuelt er mistanke om utætheder i boringen. Desuden er indsatsen relevant forud for indsatser, hvor der påtænkes restriktioner for anvendelse af nitrat og pesticider, eller tilfælde hvor der opstår akutte forureninger i indvindingsboringer.

Skovrejsning

Skovrejsning er godt for grundvandet fordi nitratudvaskningen er lav og fordi skove relativt nemt kan drives uden brug af pesticider. Mange steder er skovrejsning dog uønsket på grund af landskabet eller kulturhistoriske værdier.

Egedal: Områder til skovrejsning, er af kommunen udpeget, hvor skovene kan gavne grundvandsbeskyttelsen, og hvor skovene kan skabe rekreative værdi til glæde for borgere og besøgende.

Skovdriften bør tage hensyn til grundvandsinteresserne ved at undgå brug af pesticider og gødning samt ved primært at bestå af løvskov.

I Egedal Kommuneplan fremgår følgende af retningslinje 4.8.3: Ved tilplantning med skov skal der tages hensyn til landskab, natur, kulturhistorie, friluftsliv samt drikke- og grundvandsinteresser.

Ballerup: Der er i Ballerup Kommune, i den sydligste del af Harrestrup Ådal, udpeget et nyt skovrejsningsområde. Skovrejsningsområdet er sammenfaldende med en ny udpegning af et værdifuldt landskab. Ved plantning af skov indenfor skovrejsningsområdet, vil der i valg af træer og strukturen de plantes i, blive taget hensyn til de landskabelige værdier, således at de to værdier kommer til at komplimentere hinanden.

I Ballerup Kommuneplan fremgår følgende af retningslinjerne 8.11.1, 8.11.2 og 8.11.3 De udpegede skovrejsningsområder (positivområderne) ønskes tilplantet med skov. Inden for de områder, hvor skovrejsning er uønsket (negativområderne) må der ikke plantes skov. Inden for det øvrige landområde (neutralområderne) kan der plantes skov.

Tilsyn med virksomheder og dyrehold

Kommunerne skal føre miljøtilsyn med godkendelsespligtige virksomheder, virksomheder omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen, udvalgte branchevirksomheder og erhvervsmæssige husdyrbrug.

Tilsyn på virksomhederne er en mulighed for at opdage og påpege potentielle forureningskilder, og derved forhindre forurening af grundvandet. Især anvendelse, opbevaring og bortskaffelse af kemikalier og olieprodukter på virksomheder, kan give anledning til forurening af jord og grundvand.

Virksomhedernes miljøforhold reguleres individuelt efter bestemmelserne i miljøloven og tilsynene udføres med baggrund i principperne om det differentierede miljøtilsyn.

Alt efter virksomhedens art og beliggenhed kan der stilles der krav om afstande til omgivelserne, og der fastsættes grænser for støj samt for udledning af stoffer med spildevandet og til luften. Hertil kommer krav til virksomhedernes sortering, opbevaring og bortskaffelse af affald, herunder farligt affald samt sikring mod jord- og grundvandsforurening.

Virksomheder

Kommunerne fører regelmæssigt tilsyn med virksomheder, i henhold til reglerne. Under beskrivelserne af vandforsyninger fremgår hvilke tilsynspligtige virksomheder der er på nuværende tidspunkt.
Kommunerne har ved tilsyn allerede stor fokus på hvordan pesticider og kemikalier opbevares og håndteres så der ikke sker forurening. Derudover vurderer kommunerne på tilsynene om der skal indskærpes eller stilles yderligere krav i forhold til at undgå risiko for forurening.

Erhvervsmæssigt dyrehold

Der føres tilsyn med erhvervsmæssige dyrehold indsatsplanområdet i henhold til reglerne. Ved tilsyn med husdyrhold er der fokus på gylletanke og møddinger, samt muligheden for bortskaffelsen af gylle/mødding. Gylletanke, ajlebeholder og møddingspladser kan give anledning til grundvandsforurening ved udsivning gennem revner og utætheder. Den største risiko vil være i forbindelse med uheld og større udslip af gylle, f.eks. defekte spjæld/pumper.

Ekstra overvågning i kontrolprogrammet

Der ses stigende tendens i indholdet af nitrat, phosphor, nikkel, chlorid, sulfat og pesticider på forskellige vandværker. Derfor kan der være behov for at justere eller udvide kontrolprogrammerne for disse vandværker, så udviklingen i de forskellige stoffer kan følges.

Kommunen skal vurdere behovet i afgørelse om kontrolprogram. Såfremt der ses kritiske stigninger af nogle parametre i drikkevandskontrollen, kan kommunen øge analysehyppigheden.

Overvågning af indsatser

Det er nødvendigt løbende at undersøge om indsatserne for beskyttelse af grundvandet virker efter hensigten. Grundvandskvaliteten undersøges løbende i forbindelse med de lovpligtige analyser, der udføres både på vandværkerne, indvindingsboringerne og hos forbrugerne. Derudover er det vigtigt, at der sker en overvågning af udviklingen i grundvandsstanden, så der ikke sker en overudnyttelse af grundvandsressourcen. Ændring i grundvandsstanden kan også skyldes klimaændringer. Overvågningen af grundvandskvantiteten sker ved pejling af udvalgte boringer både på vandværkerne og i området omkring indvindingsboringerne.

Den løbende overvågning af grundvandets kvalitet og kvantitet sikrer, at der kan sættes tidligt ind, hvis der ses tegn på forurening eller anden ændring i ressourcen.

Andre relevante forhold

Her kan der læses nærmere om en række relevante forhold i henhold til indsatsplanen

Pesticidkampagne

Kommunen vil i samarbejde med vandforsyningerne gennemføre informationskampagne om ukrudtsbekæmpelse uden brug af pesticider. En sådan kampagne vil være med private haveejere som målgruppe.

Pejling af boringer

Mange vandværker har allerede krav i deres indvindingstilladelse om pejling af deres boring(er). Det optimale er en gang om året i oktober, da mange kommuner/forsyninger samler data ind til brug for udarbejdelse af potentialekort.

Pumpestrategi

Skånsom og mindst mulig påvirkning ift. sænkning af grundvandsspejl er godt for grundvandsmagasinet, da man nedsætter blotlægningen af lag, som ved iltning kan frigive f.eks. nikkel.

Sløjfning af ubenyttede brønde og boringer

Der er allerede lavet flere tiltag med at sløjfe ubenyttede brønde og boringer, men det er en løbende opgave, som kommuner og vandværker skal samarbejde om. Det optimale er, at brønde og boringer sløjfes så snart de ikke længere anvendes, da de kan være en spredningsvej for forurening ned i grundvandsmagasinet.

Forurenede grunde

Der bør foretages en prioritering af V2-lokaliteter og en gennemgang af V1-lokaliteter de steder, hvor der er sådanne lokaliteter beliggende indenfor indvindingsopland og/eller BNBO.

Revurdering af afværgeanlæg

Nogle steder er der behov for en gennemgang af eksisterende afværgeanlæg, for at undersøge om der skal inddrages supplerende stoffer i analyseprogrammet i samarbjede med REgion Hovedstaden, der er myndighed på afværgeanlægene.

Retningslinjer

I det følgende er kommunens retningslinjer for tilladelser og afgørelser indenfor indsatsplanområdet nærmere beskrevet for aktiviteter, der vurderes at kunne medføre forurening af grundvandsressourcen.

Aktiviteterne der er beskrevet nærmere er:

• Jordvarmeanlæg
• Planlægning i OSD
• Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
• 25 meter beskyttelseszone
• Sløjfning af brønde og boringer
• Husdyrbrug og kvælstof
• Miljøgodkendelser
• Brug af sprøjtemidler på kommunale arealer
• Udbringning af spildevandsslam
• Nedsivning af overfladevand

I kommunernes sagsbehandling er der behov for et løbende fokus på, om afgørelser i medfør af den eksisterende lovgivning sikrer en opnåelse af indsatsplanens mål. Retningslinjerne skal medvirke til at sikre dette.

Jordvarmeanlæg

Der er udstedt regler for etablering af jordvarmeanlæg til private og offentlige formål. Reglerne er beskrevet i jordvarmebekendtgørelsen, og kommunen har mulighed for at stille skærpede krav til placering, frostsikringsmiddel, afstande og etablering. Desuden har kommunerne mulighed for at vurdere om anlæggene udgør en forureningsrisiko jf. miljøbeskyttelseslovens § 19.

Egedal: I 2011 blev det politisk vedtaget i Egedal Kommune, at der som udgangspunkt ikke gives tilladelse til etablering af vertikale jordvarmeanlæg i landzoneområder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Ved ansøgning skal der foretages en konkret vurdering af risici for det ansøgte anlæg.

Yderligere er det bestemt i kommuneplanen, at der inden for BNBO ikke må etableres ATES-anlæg og vertikale jordvarmeanlæg, med mindre det kan godtgøres, at det ikke vil medføre risiko for grundvandsressourcen eller tilsidesætte miljømæssige hensyn.

Planlægning i OSD

Kommunen er forpligtet til at friholde områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD for virksomhedstyper eller anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Forbuddet mod etablering af virksomheder og andre evt. forurenende anlæg gælder ikke for arealer, der er udlagt i kommuneplanen til at rumme disse typer anlæg. Derudover skal kommunen friholde boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) til almene vandforsyninger for udlæg af nye arealer til en arealanvendelse der medfører øget fare for forurening af grundvandet.

Der kan dog udvikles indenfor OSD og indvindingsoplande, hvis der ikke kan findes alternative placeringer i kommunen, og hvis der træffes særlige foranstaltninger for at beskytte grundvandsressourcen. Der er udarbejdet en bekendtgørelse og en vejledning om kommunernes fysiske planlægning indenfor OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD. Bekendtgørelsen og vejledningen er en del af kommunernes administrationsgrundlag for beskyttelse af grundvandsressourcen.

OSD er udpeget af staten som områder, hvor grundvandet er særlig vigtigt for indvindingen af drikkevand.

Boringsnære beskyttelsesområder(BNBO)

Boringsnære beskyttelsesområder er ekstra sårbare overfor forurening, fordi området er defineret som arealet af det opland i magasinet, hvor vandet strømmer til en boring ved en given indvinding indenfor et år. Det er derfor svært at nå at reagere og afværge en forurening af ressourcen indenfor dette område, og der skal handles hurtigt i tilfælde af der sker et uheld.

I henhold til bekendtgørelsen om kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser, gælder der nogle generelle regler for BNBO. I bekendtgørelsen er det bestemt, at der inden for boringsnære beskyttelsesområder, ikke må udlægges nye arealer til formål, der medfører øget fare for forurening af grundvandet.

Inden for BNBO må der ikke etableres nye vaskepladser for sprøjteudstyr, i henhold til vaskepladsbekendtgørelsen.

Inden for BNBO må der i Egedal og Ballerup Kommuner ikke udbringes spildevandsslam eller etableres ATES-anlæg og vertikale jordvarmeanlæg, med mindre det kan godtgøres, at det ikke vil medføre risiko for grundvandsressourcen eller tilsidesætte miljømæssige hensyn.

I henhold til Tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017-22 samt bekendtgørelse om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning, skal kommunerne senest i oktober 2022, risikovurdere alle BNBO. Kommunerne skal vurdere behovet for at beskytte arealer, hvor der anvendes pesticider til erhvervsmæssige formål, med henblik på at igangsætte nødvendige indsatser. Såfremt der vurderes at være et behov for beskyttelse, skal kommuner og vandforsyninger forsøge at indgå frivillige aftaler med lodsejere, om pesticidfri drift på arealer inden for BNBO. Se endvidere beskrivelse af indsatsen i denne Indsatsplan; Risikovurdering og dyrkningsaftaler i BNBO. Egedal Kommune har risikovurderet vandforsyninger beliggende i indsatsplanområdet for Smørum-Ballerup Indsatsplan, mens Ballerup Kommune ikke foretager vurderingen som en del af denne indsatsplan.

25 meter Beskyttelseszone

Omkring alle indvindingsboringer til almene vandværker er der en lovpligtig 25 meters beskyttelseszone. Inden for denne zone må der ikke anvendes pesticider eller dyrkes og gødes til erhvervsmæssige eller offentlige formål.

Sløjfning af brønde og Boringer

Ubenyttede brønde og boringer kan udgøre en trussel mod grundvandsressourcen, hvis de er så dybe at forurenet overfladevand eller spild uhindret kan løbe ned i grundvandsmagasinet. Det er grundejers pligt at betale for sløjfningen af brønden eller boringen.

Egedal: Overflødiggjorte brønde og boringer skal sløjfes. I Egedal Kommune er der ’Grundvandspuljen’ som er en sammenslutning af vandforsyningerne i Egedal, der arbejder på at fremme grundvandsbeskyttelse, bl.a. gennem at finansiere sløjfning af gamle ubenyttede boringer og brønde. Såfremt en boring eller en brønd er taget ud af brug FØR d. 21. nov. 2007, kan man søge Grundvandspuljen om at få den sløjfet. Anlæg der er taget ud af brug efter skæringsdatoen, skal sløjfes af ejer selv.

Ballerup: er ikke nævnt i KP2019

Husdyrbrug og Kvælstof

Vedtagelsen af landbrugspakken har medført at den tilladte mængde husdyrgødning der må udbringes på markerne er øget. Samtidig er lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug ændret, så kommunerne ikke længere skal godkende udbringningsarealerne til husdyrproduktion, men kun skal godkende produktionsanlægget.

Anvendelsen af husdyrgødning frem for handelsgødning er forbundet med en merudvaskning af kvælstof, primært i form af nitrat. En del af kvælstoffet i organisk gødning er organisk bundet og skal nedbrydes inden kvælstoffet bliver tilgængeligt for planterne eller for udvaskning. Nitrat er i visse koncentrationer sundhedsskadeligt i drikkevand, og der er derfor bl.a. i forbindelse med grundvand fokus på udvaskning af nitrat fra organisk gødning.

Husdyrreguleringen indeholder en generel beskyttelse mod merudvaskning af nitrat fra organisk gødning til vandmiljøet, herunder til grundvand/drikkevand, bl.a. i kraft af harmonireglerne, der begrænser udbringningen af kvælstof fra husdyrgødning til 170 kg N/ha. Samtidig bidrager kravet i medfør af gødskningsloven om pligtige efterafgrøder på enten 10 pct. eller 14 pct. for jordbrugsvirksomheder, der udbringer henholdsvis under eller over 80 kg N pr. ha, også til den generelle beskyttelse af vandmiljøet.

Miljø- og Fødevareministeriet har udarbejdet et kort, som viser en opgørelse over mængden af uudnyttet nitrat, der er udbragt med handelsgødning og organisk gødning. Sagt med andre ord, så viser kortet den del af den udbragte organiskgødning som er organisk bundet, og som formentlig vil ende som udvasket nitrat. Kortet kan kommunerne bruge til vurdering af om der er behov for en indsats som følge af påvirkning fra husdyrproduktionen.

I henhold til gældende regler kan en kommune kun godkende ansøgninger om husdyrudvidelser, hvis der fra markerne ikke udledes mere kvælstof end, hvad der svarer til et planteavlsbrug.

Egedal: Store husdyrbrug defineres som mindre grundvandstruende og kan placeres inden for Område med Særlige Drikkevandsinteresser (herefter OSD), hvis der er vægtige plan­lægningsmæssige hensyn, og der ikke findes alternative beliggenheder uden for OSD.

Ballerup: Det er kun en meget lille del af de nitratsårbare områder omkring Ballerup, der omfatter landbrugsjorde, hvor der udbringes kvælstof. De sårbare områder findes hovedsagelig inden for arealtyperne vej, skov, vådområder samt lav bebyggelse.

Miljøgodkendelser

Større husdyrbrug og virksomheder, som kan forurene omgivelserne, skal have en miljøgodkendelse.

Miljøstyrelsen meddeler godkendelse til de største virksomheder og kommunerne meddeler godkendelse til mindre godkendelsespligtige virksomheder samt husdyrbrug. Godkendelsen rummer en vurdering af virksomhedens samlede miljøpåvirkning og fastsætter en række vilkår, der blandt andet skal medvirke til at sikre grundvandsbeskyttelsen i særligt sårbare områder som f.eks. BNBO

Brug af sprøjtemidler på kommunale arealer

I en årrække er der ikke anvendt pesticider til vedligeholdelse af kommunale arealer i Egedal og Ballerup.

I Egedal har det endvidere i en årrække været praksis, at der i forpagtningsaftaer for kommunal landbrugsjord, er krav om, at der ikke må anvendes pesticider i driften af disse jorde.

Desuden er Ballerup og Egedal Kommuner i 2019 tilmeldt kampagnen 'Giftfri Kommuner', hvilket forpligter kommunerne til fortsat ikke at anvende pesticider på de kommunalt ejede arealer.

Udbringning af spildevandsslam

En stor del af indsatsområdet ligger i landzone, og udbringning af spildevandsslam i disse områder kan udgøre en potentiel trussel.

Såfremt udbringning vurderes at udgøre en trussel for forurening af grundvandet, kan kommunerne nedlægge forbud mod udbringning af slam. I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 24 kan der nedlægges forbud med udgangspunkt i en risikovurdering for den konkrete vandforsyning.

Hvis det vurderes, at udbringningen af slam kan give anledning til ikke uvæsentlige gener for grundvandsressourcen, vil kommunerne om nødvendigt meddele forbud eller påbud efter slambekendtgørelsens § 28 /BEK nr. 1001 af 27/06/2018/.

Egedal: Inden for BNBO må der ikke udbringes spildevandsslam, med mindre det kan godtgøres, at det ikke vil medføre risiko for grundvandsressourcen eller tilsidesætte miljømæssige hensyn.

Ballerup: Kommunen tillader ikke udbringning af spildevandsslam grundet afstandskrav til eksisterende by.

Nedsivning af overfladevand

P-pladser og veje

Nedsivning af tag- og overfladevand følger spildevandsbekendtgørelsens § 38. Det betyder at der ikke må ske nedsivning inden for 25 m til en boring med krav om drikkevandskvalitet.

Det betyder også, at der normalt ikke gives tilladelse til nedsivning fra parkeringspladser med mere end 20 biler, og ligeledes ikke gives tilladelse til nedsivning fra offentlige veje.

Såfemt der ansøges nedsivning fra en p-plads med mere end 20 biler eller fra offentlige veje, kan kommunen lave en konkret vurdering ud fra bestemmelserne i § 40, om hvorvidt der kan meddeles tilladelse til dette.

I den konkrete vurdering kan indgå vurdering af saltbelastning fra veje, såfremt dette er relevant. Der skal tages stilling til belastning af chlorid fra vintervedligeholdelse, herunder hvilken vintervejklasse den pågældende vej er, og dermed hvor stor den potentielle belastning fra glatførebekæmpelse er. Kommunen skal i sin vurdering tage stilling til, om chloridbelastningen er i et sådan omfang, at den kan udgøre en risiko for grundvandsressourcen i området. Desuden tages stilling til eventuelle andre miljøfremmede stoffer fra køre- og parkeringsarealer.

Saltbelastningen fra vejklasse A og B er størst, og nedsivning fra disse veje kan derfor være problematisk i forhold til chloridtilførsel til nærliggende boringer. Dette skal vurderes konkret i det enkelte tilfælde.

P-pladser inden for BNBO: Såfremt der ansøges om nedsivning fra parkeringspladser med plads til mere end 10 biler, inden for BNBO, skal grundvandsgruppen i Egedal Kommune foretage en konkret vurdering af dette, med henblik på at risikovurdere p-pladsens nærhed til almene vandforsyningsboringer.

Nedsivning fra tage og tagrender af kobber, zink og bly

Nedsivning fra tage og facader belagt med zink, kobber, bly, tombak og lignende materialer, skal vurderes ud fra risiko for forurening af grundvand og jord. Der kan kun meddeles tilladelse såfremt det kan godtgøres, at nedsivningen ikke vil medføre risiko for forurening af jord eller grundvand, og det må forventes at kommunen vil stille krav om renseløsninger for tagvandet.

Vandværker og Kildepladser

Vandværkerne/kildepladserne indenfor indsatsplanområdet er vist på nedenstående kort med boringer, samt oplande og øvrige udpegninger. https://www.egedalkommune.dk/grundvandsbeskyttelse

For hvert vandværk/kildeplads er der lavet en separat beskrivelse af hvilke indsatser der er nødvendige for at beskytte grundvandsressourcen, og der er også lavet en nærmere beskrivelse af hvilke trusler mod grundvandsressourcen, der ses indenfor hvert vandværks indvindingsopland.

Da vandværkerne/kildepladserne oprindeligt er beskrevet i to forskellige kortlægninger, der er lavet på to forskellige måder, vil det også gøre at den beskrivelse og de figurer der kan vises for de forskellige vandværker/kildepladser vil være forskellige.

Ballerup Vandværk

Ballerup Vandværk er beliggende Præstevænget 18, 2750 Ballerup. Vandværket indvinder fra tre boringer:

• DGU nr. 200.1345
• DGU nr. 200.1585
• DGU nr. 200.3141

Samt 2 afværgeboringer:

• DGU nr. 200.4430 (i drift)
• DGU nr. 200.4474

Alle boringerne er placeret i den nordlige del af Ballerup tæt ved vandværket.

Indvindingsboringerne er tilknyttet et anlæg med tilladelse til at indvinde 650.000 m³/år for perioden 31. januar 2017 - 31. januar 2047.

Se kortet over indsatsplanen herunder. På den øverste knap med 3 streger kan du klikke, og få vist de tilgængelige korttemaer med oplande, BNBO, boringer m.m. Du kan klikke temaerne af og på. Desuden kan du på de øvrige knapper zoom ind og ud, samt få vist kortet i stor skærm, og gå tilbage til startkortet.

Ballerup Vandværk er en del af forsyningsselskabet NOVAFOS. Arealer for indvindingsopland og grundvandsdannende opland til Ballerup Vandværk er meget større end tidligere tilsvarende benyttede arealer.

De krævede indsatser for beskyttelsen af grundvandsressourcen i området omkring Ballerup Vandværks boringer fremgår af de følgende afsnit.

Beskrivelse af indsatser

Tabel: Indsatser for Ballerup Vandværk

Beskrivelse af Vandværket

Beskrivelse forholdene omkring værket/boringerne

Ballerup Vandværk indvinder fra Bryozokalken. Kortlægningen/2/ har vist, at det primære grundvandsmagasin i dele af indvindingsoplandet har nogen til stor nitratsårbarhed, bl.a. fordi tykkelsen af det beskyttende lerlag over kalkmagasinet er begrænset. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder (NFI).

Der er bl.a. på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for NFI også afgrænset indsatsområder (IO). Her er det specifikt vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse overfor nitrat. Omfanget og arten af beskyttelsen overfor nitrat fastsættes i denne indsatsplan.

Størstedelen af Ballerup Vandværks grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet ligger inden for et område afgrænset som et nyt nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) og indsatsområde (IO) i kortlægningen /2/.

Arealerne omkring Ballerup Vandværk er by. Indvindingsoplandet spreder sig omkring vandværket i alle retninger, her er ligeledes er by kombineret med industri, anden bebyggelse, rekreative arealer og jernbane.

Geologi og magasin

I kortlægningen /2/ er der optegnet to geologiske profiler af Ballerup Vandværks opland (et fra nordvest mod sydøst og et fra sydvest mod nordøst). Derudover er der optegnet et geologisk profil af det der tidligere blev betegnet som vandværkets kildeplads (fra sydvest mod sydøst). På profilerne er indvindingsboringerne og de geologiske lag vist.

Kortlægningen /2/ beskriver at dæklagstykkelsen over magasinet ved Ballerup Vandværk er mellem 22,5 og 23 meter. I forbindelse med tolkningen af de strømningssystemer, der er i jorden ved Ballerup Vandværk er det i kortlægningen vurderet, at ler udgør mellem 11 og 17,5 meter. Det nederste sandlag ligger direkte ovenpå bryozokalken og det må vurderes, at der er hydraulisk kontakt mellem de to magasiner. Det primære magasin betegnes på baggrund af ovenstående som sårbart.

Da området er påvirket af pyritoxidation, bør der være fokus på nikkel. Nikkel vurderes ikke på nuværende tidspunkt at udgøre et problem, idet nikkelindholdet er under 5 µg/l i vandet. Fremadrettet bør der dog være fokus på nikkel, idet der ses forhøjede indhold af nikkel udenom kortlægningsområdet, samt at der muligvis kan ske øget sekundær nikkelfrigivelse, hvis vandspejlet hæves.

Ballerup Vandværk indvinder grundvand, der i kortlægningen /2/ er beskrevet som svagt reduceret med en sulfat koncentration på mellem 62 og 99 mg/l og uden registreret indhold af nitrat, og kloridkoncentrationen i boringerne er relativt lave, men med stigende tendenser. Der er udført flere analyser siden kortlægningen er afsluttet, og kloridkoncentrationen ses at have varierende tendenser.

I forbindelse med kortlægningen er det konstateret, at der er sprøjtemidler og miljøfremmede stoffer i en eller flere af boringerne. Der er således i DGU nr. 200.1345 gjort fund af phenoxysyre, mens der i DGU nr. 200.1585 både er fundet 2,6-dichlorbenzamid (BAM) under grænseværdien og triaziner. I DGU nr. 200.3141 er der fundet phenoxysyre, 2,6-dichlorbenzamid (BAM) og N,N-Dimethylsulfamid (DMS) under grænseværdien og klorerede forbindelser under grænseværdien.

I DGU nr. 200.1345 er der således konstateret indhold af dichlorprop (0,013 µg/l) i én prøve i 2007.

I DGU nr. 200.1585 er der fundet indhold af benzen (0,13 µg/l) og Toluen (0,05 µg/l) i én enkelt prøve i 1997, derudover er der konstateret indhold af desethyl-hydroxy-atrazin (mellem 0,019 og 0,034 µg/l) i alle analyser fra 2012 til 2021 med undtagelse af 2019, indhold af Didealkyl-hydroxy-atrazin i to prøver 2014 og 2016 (henholdsvis 0,052 og 0,021 µg/l), indhold af 2,6-dichlorbenzamid (BAM) i alle analyser fra 2010-2017 (mellem 0,019 og 0,026 µg/l), indhold af N,N-Dimethylsulfamid (DMS) i alle prøver fra 2018-2021 (mellem 0,019 og 0,085 µg/l) samt indhold af 2,6-dichlorbenzosyre i to analyser 2012 og 2016 (henholdsvis 0,011og 0,014 µg/l).

I DGU nr. 200.3141 er der fundet indhold af Cis-1,2-dichlorethyl i flere analyser siden 2004 (mellem 0,06 og 0,18 µg/l), indhold af tetrachlorethylen (0,05 µg/l) i én enkelt prøve i 2001, indhold af trichlorethylen (mellem 0,098 og 0,61 µg/l) i alle årlige prøver siden 2001, indhold af mechlorprop (0,01 µg/l) i en enkelt analyse i 1996, indhold af N,N-Dimethylsulfamid (DMS) i alle prøver fra 2018-2020 (mellem 0,073 og 0,18 µg/l) og tre gange over grænseværdien samt fund af 2,6-dichlorbenzamid (BAM) i alle analyser fra 2007-2019 (mellem 0,012 og 0,017 µg/l) med undtagelse af årene 2008, 2009 og 2017.

Ballerup Vandværk foretager almindelig simpel vandbehandling (med iltning og filtrering).

Der er varierende indhold af trichlorethylen i drikkevandet og kvalitetskravet blev overskredet (2,4 µg/l) i en analyse i september 2017, men stoffet er ikke genfundet i en opfølgende analyser i oktober 2017. Samme sag gør sig gældende for Cis-1,2-dichlorethylen der har varierende indhold i drikkevandet gennem tiden med overskridelse af kvalitetskravet i (3,7 µg/l) i en analyse fra november 2017. Stoffet er siden fundet i tre prøver i 2019 og 2020 under kvalitetskravet (mellem 0,029-0,088 µg/l).
Der har været konstateret 1,1,1-trichlorethan i to vandprøver i 2005 og 2007, men stoffet er ikke genfundet i de opfølgende analyser siden. I syv analyser (2010, 2011, 2015, 2015, 2017, 2019 og 2019) er der fundet ca. 0,01 µg/l 2,6-dichlorbenzamid (BAM) i drikkevandet, med den højeste målte værdi i november 2019 (0,014 µg/l).
Der har været indhold af N,N-Dimethylsulfamid (DMS) under kvalitetskravet for drikkevand i alle drikkevandsanalyser fra 2018-januar 2021 (mellem 0,047-0,082 µg/l).

Forureninger

I forbindelse med kortlægningen er der indhentet oplysninger om kortlagte forurenede ejendomme. Af kortlægningen fremgår det, at der er 30 V2-kortlagte, 26 V1-kortlagte lokaliteter indenfor indvindingsoplandet til Ballerup Vandværk.

Region Hovedstaden har efterfølgende registreret yderligere lokaliteter og der er nu registreret 32 V2-kortlagte, 24 V1-kortlagte lokaliteter og tre lokaliteter som både indeholder en V1- og V2-kortlægning indenfor indvindingsoplandet til Ballerup Vandværk (se tabel):

Region Hovedstaden har i sin vurdering af risiko ikke lavet en kategorisering.

Kortlægningen /2/ beskriver, at der er gjort mange fund af miljøfremmede stoffer indenfor kortlægningsområdet. Fundene er gjort både i de kvartære magasiner og i kalken. Kortlægningen beskriver fund af en lang række forskellige pesticider, klorerede forbindelser samt olie- og benzinstoffer. Tidligere tiders pesticidanvendelse har sammen med områdets mange punktkilder og industrivirksomheder påvirket grundvandet. Kortlægningen vurderer at både pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer stadig er et problem for grundvandskvaliteten i området.

Figur: Fra kortlægningen /2/ Ballerup Vandværks indvindingsopland med profiler, kortlagte forurenede lokaliteter samt NFI-område og udpeget IO.

Ballerup Kommune har godkendt et kontrolprogram for Ballerup Vandværk, og der er tilføjet ekstra kontrolparametre på baggrund af tidligere fund og analyseplaner. Tilføjelserne til minimumkontrolprogrammet består i analyse for frugtavlspesticidet Diuron og Cyanid, samt et udvidet analyseprogram for Pesticider og nedbrydningsprodukter, PAH, aromatiske kulbrinter, phenoler samt organiske klorforbindelser.

Indenfor indvindingsoplandet til Ballerup Vandværk er der etableret et afværgeanlæg ved Ballerup Gasværk med en overvågningsboring. Afværgeanlægget har ikke indrapporteret oppumpede vandmængder siden 2001. Gamle data kan fremskaffes fra Vand Ballerups SRO- system. Fra 2017 er data meget let tilgængelig, da Novafos løbende har fulgt op på indvindingsmængde pr. måned og afrapporterer til kommunen i henhold til den nye indvindingstilladelse.

Vurdering af nitrat

Med CT zoom er 2010-2017 niveauet for nitratudvaskning indenfor IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til vandværkets boringer beregnet. Arealanvendelse indenfor IO i det grundvandsdannede opland og BNBO er i 2017 fordelt som det fremgår af nedenstående tabel:

Nitratudvaskningen er beregnet som en potentiel udvaskning for landbrugsarealet i oplandet og for hele oplandet. Udvaskningen er beregnet som et vægtet gennemsnit for arealerne og for årene 2010 til 2017. For Ballerup Vandværks IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til vandværkets boringer er det beregnet, at der udvaskes 11,0 mg NO₃/liter fra hele området, mens det er beregnet at der udvaskes 63,4 mg NO₃/liter fra landbrugsarealerne.

Tabellen viser resultat af beregning af nitratudvaskning fra rodzonen.

De landbrugsarealer der bidrager til nitratudvaskningen i 2017 fremgår af nedenstående figur:

Figur: Kort over Ballerup Vandværk – BNBO samt IO inden for det grundvandsdannende opland til vandværkets boring. Der er beregnet nitratudvaskning i de viste områder.

Da den gennemsnitlige nitratudvaskning for området er mindre end det fastsatte drikkevandskvalitetskriterium på 50 mg NO₃/liter, vil der ikke på baggrund af de gennemsnitlige nitratudvaskningsværdier blive fastsat indsatser indenfor IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til vandværkets boring.

Vurdering af Miljøfremmede stoffer

Kortlægningen /2/ beskriver, at der er gjort mange fund af miljøfremmede stoffer indenfor kortlægningsområdet. Fundene er gjort både i de kvartære magasiner og i kalken. Kortlægningen vurderer at både pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer stadig er et problem for grundvandskvaliteten i området.

Der er dog fundet BAM, Triaziner og N,N-Dimethylsulfamid (DMS), samt Phenoxysyrer og chlorerede forbindelser i vandværkets indberettede vandanalyser. Derfor vurderes der at være behov for indsatser overfor brug af pesticider og overfor øvrige miljøfremmede stoffer.

Kilde III

Kilde III er en kildeplads tilknyttet Værket ved Islevbro (ejet af HOFOR).

Kildepladsen har 5 aktive indvindingsboringer:

• DGU nr. 200.4715
• DGU nr. 200.4962
• DGU nr. 200.4963
• DGU nr. 200.4964
• DGU nr. 200.4965

Boringerne er lokaliseret i den sydvestlige del af Ballerup, lige nord for Vestskoven, på den anden side af Frederikssundmotorvejen.

Boringerne er tilknyttet et anlæg med tilladelse til at indvinde 775.000 m³/år for perioden 29. november 2016 - 30. november 2046.

Se kortet over indsatsplanen herunder. På den øverste knap med 3 streger kan du klikke, og få vist de tilgængelige korttemaer med oplande, BNBO, boringer m.m. Du kan klikke temaerne af og på. Desuden kan du på de øvrige knapper zoom ind og ud, samt få vist kortet i stor skærm, og gå tilbage til startkortet.

De krævede indsatser for beskyttelsen af grundvandsressourcen i området omkring Kilde IIIs boringer fremgår af de følgende afsnit.

Tabel 1. Indsatser for Kilde III

Beskrivelse af Vandværket

Kilde III indvinder fra Bryozokalken. Kortlægningen/2/ har vist, at det primære grundvandsmagasin i indvindingsoplandet har nogen til stor nitratsårbarhed, bl.a. fordi tykkelsen af det beskyttende lerlag over kalkmagasinet er begrænset. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder (NFI).

Der er bl.a. på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for NFI også afgrænset indsatsområder (IO). Her er det specifikt vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse overfor nitrat. Omfanget og arten af beskyttelsen overfor nitrat er fastsat i forbindelse med indsatsplanlægningen.

Størstedelen af Kilde IIIs indvindingsopland ligger indenfor et området afgrænset som et NFI-område og IO i kortlægningen /2/.

Arealerne ved Kilde III er primært by med parker og rekreative arealer, samt landbrug og skov.

Geologi og magasin

I kortlægningen /2/ er der optegnet to geologisk profil af Kilde IIIs opland - fra sydvest mod nordøst og fra nord mod syd. Derudover er der tegnet et profil af det der tidligere blev betegnet som boringernes kildeplads (fra sydvest mod nordøst). På profilerne er indvindingsboringerne og de geologiske lag vist (se figur).

Kortlægningen /2/ beskriver at dæklagstykkelsen over magasinet ved Kilde III er mellem 11,5 og 12,5 meter. I forbindelse med tolkningen af de strømningssystemer, der er i jorden ved Kilde III er det i kortlægningen vurderet, at ler udgør mellem 11,2 og 15 meter. Det ses af profilet at sand 2 i størstedelen af indvindingsoplandet ligger direkte ovenpå bryozokalken og det må vurderes, at der er hydraulisk kontakt mellem de to magasiner.

Kilde III indvinder grundvand, der i kortlægningen /2/ er beskrevet som svagt reduceret med en sulfat koncentration på mellem 60 og 130 mg/l og uden registreret indhold af nitrat. Der er gjort fund af nedbrydningsproduktet BAM (2,6-dichlorbenzamid) i seneste analyser i indvindingsboringen med DGU nr. 200.4965 og i afværgeboringen med DGU nr. 200.4716. I boring med DGU nr. 200.4964 viste seneste analyse en koncentration af BAM under grænseværdien. I de resterende tre indvindingsboringer er der i tidligere analyser påvist BAM.

I den seneste analyse for indvindingsboring DGU nr. 200.4965 er der gjort fund under grænseværdien af aromatiske kulbrinter og olie stoffer, samt klorede forbindelser.

Siden kortlægningen blev afsluttet blev der fortsat fundet BAM i indvindingsboringerne 200.4964 og 200.4965. Derudover er der fundet N,N-Dimethylsulfamid (DMS) i fire af de fem indvindingsboringer, kun 200.4715 er uden påvisning af pesticider efter kortlægningen.

Vandbehandlingen af vandet fra Kilde III sker på HOFORs Værket ved Islevbro, der ligger i Rødovre Kommune.

Forureninger

I forbindelse med kortlægningen er der indhentet oplysninger om kortlagte forurenede ejendomme. Af kortlægningen fremgår det, at der er 17 V2-kortlagte og 13 V1-kortlagte lokaliteter inden for indvindingsoplandet til Kilde III.

Region Hovedstaden har ikke registreret yderligere lokaliteter siden kortlægningen blev afsluttet. Nedenfor ses de V2 og V1 kortlagte lokaliteter inden for indvindingsoplandet til Kilde III (se tabel):

Region Hovedstaden har i sin vurdering af risiko ikke lavet en kategorisering.

Kortlægningen /2/ beskriver, at der er gjort mange fund af miljøfremmede stoffer indenfor kortlægningsområdet. Fundene er gjort både i de kvartære magasiner og i kalken. Kortlægningen beskriver fund af en lang række forskellige pesticider, klorerede forbindelser samt olie- og benzinstoffer. Tidligere tiders pesticidanvendelse har sammen med områdets mange punktkilder og industrivirksomheder påvirket grundvandet. Kortlægningen vurdere at både pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer stadig er et problem for grundvandskvaliteten i området.

Figur fra kortlægningen /2/: Kilde IIIs indvindingsopland med profiler, kortlagte forurenende lokaliteter samt NFI-område og udpeget IO.

Ballerup Kommune har modtaget et kontrolprogram for Kilde III fra HOFOR. Vandet der indvindes på kildepladsen behandles på vandværket Islevbro der er beliggende i Rødovre Kommune. Det er Københavns Kommune der er myndighed for at godkende kontrolprogram. Dette sker årligt i samarbejde med aftagerkommunerne.

HOFOR har meddelt, at boringskontrollen udover det minimumsprogram der er pålagt jf. bekendtgørelsen er tilføjet analyser for mikrobiologi, oliekomponenter og chlorerede opløsningsmidler, og hvis der er yderligere kendte forureninger i indvindingsoplandet vil programmet blive suppleret med relevante stoffer. HOFOR foretager analyser af samlevandet for kildepladsen. Kontrol af samlevand udføres 1 gang om året og det består af boringskontrol med uorganiske sporstoffer, udvidet pesticidanalyse (72 stoffer), olieprodukter, aromater, MTBE, PAH’er, chlorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter, phenoler samt PFAS-forbindelser.

HOFOR har angivet i kontrolprogrammet, at der i 2017 blev foretaget månedlige kontroller af vandet i boring DGU nr. 200.4965 og samlevandet for BAM, de øvrige boringer analyseres med andre intervaller. Kilde III fik udtaget ordinære boringskontroller i 2017, og der vil således gå tre år før boringerne igen udtages til kontrol.

Der er etableret to afværgeboringer DGU nr. 200.4716 og 200.4966 tilknyttet Kilde III. Der er analyseret for BAM, sidste analyse der er indrapporteret i Jupiter for disse boringer er fra 2006.

Vurdering af nitrat

Med CT zoom er 2010-2017 niveauet for nitratudvaskning inden for IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til kildepladsens boringer beregnet. Arealanvendelse inden for IO i det grundvandsdannede opland og BNBO er i 2017 fordelt som det fremgår af nedenstående tabel:

Nitratudvaskningen er beregnet som en potentiel udvaskning for landbrugsarealet i oplandet og for hele oplandet. Udvaskningen er beregnet som et vægtet gennemsnit for arealerne og for årene 2010 til 2017. For Kilde IIIs IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til kildepladsens boringer er det beregnet, at der udvaskes 17,3 mg NO₃/liter fra hele området, mens det er beregnet at der udvaskes 30,7 mg NO₃/liter fra landbrugsarealerne.

De landbrugsarealer der bidrager til nitratudvaskningen i 2017 fremgår af nedenstående figur:

Da den gennemsnitlige nitratudvaskning for området er mindre end det fastsatte drikkevandskvalitetskriterium på 50 mg NO₃/liter, vil der ikke på baggrund af de gennemsnitlige nitratudvaskningsværdier blive fastsat indsatser inden for IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til vandværkets boring.

Vurdering af Miljøfremmede stoffer

Kortlægningen /2/ beskriver, at der er gjort mange fund af miljøfremmede stoffer indenfor kortlægningsområdet. Fundene er gjort både i de kvartære magasiner og i kalken. Kortlægningen vurderer at både pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer stadig er et problem for grundvandskvaliteten i området.

Der er dog fundet BAM og N,N-Dimethylsulfamid (DMS) i vandværkets indberettede vandanalyser. Derfor vurderes der at være behov for indsatser overfor brug af pesticider.

Kilde VI

Kilde VI er en kildeplads tilknyttet Værket ved Islevbro (ejet af HOFOR).

Kildepladsen har 6 aktive indvindingsboringer:

• DGU nr. 200.65D
• DGU nr. 200.65E
• DGU nr. 200.65F
• DGU nr. 200.65G
• DGU nr. 200.3280
• DGU nr. 200.3281

Boringerne er lokaliseret i den østlige del af Ballerup, syd for Skovlunde ved Harrestrup Å.

Boringerne er tilknyttet et anlæg med tilladelse til at indvinde 250.000 m³/år for perioden 29. november 2016 - 30. november 2046.

Se kortet over indsatsplanen herunder. På den øverste knap med 3 streger kan du klikke, og få vist de tilgængelige korttemaer med oplande, BNBO, boringer m.m. Du kan klikke temaerne af og på. Desuden kan du på de øvrige knapper zoom ind og ud, samt få vist kortet i stor skærm, og gå tilbage til startkortet.

De krævede indsatser for beskyttelsen af grundvandsressourcen i området omkring Kilde VIs boringer fremgår af de følgende afsnit.

Tabel 1. Indsatser for Kilde VI

Beskrivelse af Kildepladsen

Kilde VI indvinder fra Bryozokalken. Kortlægningen/2/ har vist, at det primære grundvandsmagasin i dele af indvindingsoplandet har nogen til stor nitratsårbarhed, bl.a. fordi tykkelsen af det beskyttende lerlag over kalkmagasinet er begrænset. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder (NFI).

Der er bl.a. på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for NFI også afgrænset indsatsområder (IO). Her er det specifikt vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse overfor nitrat. Omfanget og arten af beskyttelsen overfor nitrat er fastsat i forbindelse med indsatsplanlægningen.

Størstedelen af Kilde VIs indvindingsopland ligger indenfor et området afgrænset som et NFI-område og IO i kortlægningen /2/.

Arealerne ved Kilde VI er primært by og industri med parker og rekreative arealer og omkring byen er marker der dyrkes på forskellige vis.

Geologi og magasin

I kortlægningen /2/ er der optegnet to geologisk profil af Kilde VIs opland - fra nordvest mod sydøst og fra vest mod øst. Derudover er der tegnet et profil af det der tidligere blev betegnet som boringernes kildeplads (fra nordvest mod sydøst). På profilerne er indvindingsboringerne og de geologiske lag vist (se figur).

Kortlægningen /2/ beskriver at dæklagstykkelsen over magasinet ved Kilde VI er mellem 10,2 og 14,6 meter. I forbindelse med tolkningen af de strømningssystemer, der er i jorden ved Kilde VI er det i kortlægningen vurderet, at ler udgør mellem 7,3 og 12,9 meter. Det ses af profilet at sand 2 ligger i den nordvestlige del af indvindingsoplandet direkte ovenpå bryozokalken og det må vurderes, at der er hydraulisk kontakt mellem de to magasiner.

Kilde VI indvinder grundvand, der i kortlægningen /2/ er beskrevet som svagt reduceret med en sulfat koncentration på mellem 60 og 130 mg/l og uden registreret indhold af nitrat. Der er gjort fund af nedbrydningsproduktet BAM (2,6-dichlorbenzamid) i indvindingsboring 200.65D under grænseværdien i seneste analyse og i tidligere analyse i boringerne 200.3280 og 200.3281. I tidligere analyser er der også påvist phenoxysyrer i indvindingsboring 200.65G og i boringerne 200.65C og 200.65D har tidligere analyser påvist BAM og også triaziner i boring 200.65C. Der er i alle 6 indvindingsboringer konstateret indhold af N,N-Dimethylsulfamid (DMS) i maj 2018, det er kun i boring 200.65D at indholdet er under grænseværdien.

Der er tidligere gjort fund af klorede forbindelser i indvindingsboringerne 200.65C og 200.65G.

I indvindingsboringerne 200.3280 og 200.3281 er der blevet gjort fund ad klorede forbindelser under grænseværdien i seneste analyser. I boring 200.3281 er der ydermere tidligere blevet gjort fund af phenoler.

Siden kortlægningen blev afsluttet ses der fortsat forhøjede koncentrationer af Cis-1,2-dichlorethyl og trichlorethylen i indvindingsboringerne 200.3280 og 200.3281.

Vandbehandlingen af vandet fra Kilde VI sker på HOFORs Værket ved Islevbro, der ligger i Rødovre Kommune.

Forureninger

I forbindelse med kortlægningen er der indhentet oplysninger om kortlagte forurenede ejendomme. Af kortlægningen fremgår det, at der er ti V2-kortlagte, ni V1-kortlagte og én V1/V2-kortlagte lokaliteter inden for indvindingsoplandet til Kilde VI.

Region Hovedstaden har efterfølgende registreret yderligere lokaliteter og der er nu registreret 14 V2-kortlagte, ti V1-kortlagte og én V1/V2-kortlagt lokaliteter inden for indvindingsoplandet til Kilde VI (se tabel):

Region Hovedstaden har i sin vurdering af risiko ikke lavet en kategorisering.

Kortlægningen /2/ beskriver, at der er gjort mange fund af miljøfremmede stoffer indenfor kortlægningsområdet. Fundene er gjort både i de kvartære magasiner og i kalken. Kortlægningen beskriver fund af en lang række forskellige pesticider, klorerede forbindelser samt olie- og benzinstoffer. Tidligere tiders pesticidanvendelse har sammen med områdets mange punktkilder og industrivirksomheder påvirket grundvandet. Kortlægningen vurdere at både pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer stadig er et problem for grundvandskvaliteten i området.

• Kort med virksomheder med tilsyn i indvindingsoplandet.

Figur fra kortlægningen/2/: Kilde VIs indvindingsopland med profiler, kortlagte forurenende lokaliteter samt NFI-område og udpeget IO.

Ballerup Kommune har modtaget et kontrolprogram for Kilde VI fra HOFOR. Vandet der indvindes på kildepladsen behandles på Værket ved Islevbro der er beliggende i Rødovre Kommune. Det er Københavns Kommune der er myndighed for at godkende kontrolprogram. Dette sker årligt i samarbejde med aftagerkommunerne.

HOFOR har meddelt, at boringskontrollen udover det minimumsprogram der er pålagt jf. bekendtgørelsen er tilføjet analyser for mikrobiologi, oliekomponenter og chlorerede opløsningsmidler, og hvis der er yderligere kendte forureninger i indvindingsoplandet vil programmet blive suppleret med relevante stoffer. HOFOR foretager analyser af samlevandet for kildepladsen én gang om året. Kontrol af samlevandet består af boringskontrol med uorganiske sporstoffer, udvidet pesticidanalyse (72 stoffer), olieprodukter, aromater, MTBE, PAH’er, chlorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter, Phenoler samt PFAS-forbindelser.

HOFOR har angivet i kontrolprogrammet, at der i 2017 blev foretaget halvårlige kontroller af vandet i afværgeboring DGU nr. 200.65C og samlevandet for BAM. Kilde VI skal have udført boringskontroller i 2018, og derefter vil således gå tre år før boringerne igen udtages til kontrol.

Der er etableret en afværgeboring DGU nr. 200.65C tilknyttet Kilde VI. Der analyseres for chlorerede opløsningsmidler.

Vurdering af nitrat

Med CT zoom er 2010-2017 niveauet for nitratudvaskning inden for IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til kildepladsens boringer beregnet. Arealanvendelse indenfor IO i det grundvandsdannede opland og BNBO er i 2017 fordelt som det fremgår af nedenstående tabel:

Nitratudvaskningen er beregnet som en potentiel udvaskning for landbrugsarealet i oplandet og for hele oplandet. Udvaskningen er beregnet som et vægtet gennemsnit for arealerne og for årene 2010 til 2017. For Kilde VIs IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til vandværkets boring er det beregnet, at der udvaskes 18,1 mg NO₃/liter fra hele området, mens det er beregnet at der udvaskes 35,7 mg NO₃/liter fra landbrugsarealerne.

De landbrugsarealer der bidrager til nitratudvaskningen i 2017 fremgår af nedenstående figur:

Da den gennemsnitlige nitratudvaskning for området er mindre end det fastsatte drikkevandskvalitetskriterium på 50 mg NO₃/liter, vil der ikke på baggrund af de gennemsnitlige nitratudvaskningsværdier blive fastsat indsatser inden for IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til vandværkets boring.

Vurdering af Miljøfremmede stoffer

Kortlægningen /2/ beskriver, at der er gjort mange fund af miljøfremmede stoffer indenfor kortlægningsområdet. Fundene er gjort både i de kvartære magasiner og i kalken. Kortlægningen vurderer at både pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer er et problem for grundvandskvaliteten i området.

Fundene spændt bredt og omfatter bla. DMS (N,N-Dimethylsulfamid), BAM, triaziner, phenoler, Phenoxysyrer og chlorerede forbindelser.

Siden kortlægningen blev afsluttet ses der forhøjede koncentrationer af Cis-1,2-dichlorethyl og trichlorethylen i to indvindingsboringer.

Derfor vurderes der at være behov for indsatser overfor brug af pesticider og overfor øvrige miljøfremmede stoffer.

Kilde XI

Kilde XI er en kildeplads tilknyttet Værket ved Islevbro (ejet af HOFOR).

Kildepladsen har 4 aktive indvindingsboringer:

• DGU nr. 200.3870
• DGU nr. 200.3871
• DGU nr. 200.4915
• DGU nr. 200.4916

Boringerne er lokaliseret i den vestlige del af Ballerup, to på den nordlige side af Ågerupvej ved Råmosen og to på den sydlige side af Ågerupvej langs Morgenfruestien. Den nordligste boring fungerer også som kompensationsboring.

Boringerne er tilknyttet et anlæg med tilladelse til at indvinde 975.000 m³/år for perioden 29. november 2016 - 30. november 2046.

Se kortet over indsatsplanen herunder. På den øverste knap med 3 streger kan du klikke, og få vist de tilgængelige korttemaer med oplande, BNBO, boringer m.m. Du kan klikke temaerne af og på. Desuden kan du på de øvrige knapper zoom ind og ud, samt få vist kortet i stor skærm, og gå tilbage til startkortet.

De krævede indsatser for beskyttelsen af grundvandsressourcen i området omkring Kilde XIs boringer fremgår af de følgende afsnit.

Tabel 1. Indsatser for Kilde XI

Beskrivelse af Kildepladse

Kilde XI indvinder fra Bryozokalken. Kortlægningen/2/ har vist, at det primære grundvandsmagasin i dele af indvindingsoplandet har nogen til stor nitratsårbarhed, bl.a. fordi tykkelsen af det beskyttende lerlag over kalkmagasinet er begrænset. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder (NFI).

Der er bl.a. på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for NFI også afgrænset indsatsområder (IO). Her er det specifikt vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse overfor nitrat. Omfanget og arten af beskyttelsen overfor nitrat er fastsat i forbindelse med indsatsplanlægningen.

Størstedelen af Kilde XI's indvindingsopland ligger indenfor et området afgrænset som et NFI-område og IO i kortlægningen /2/.

Arealerne ved Kilde XI er primært by med parker og rekreative arealer og omkring byen er marker der dyrkes på forskellige vis.

Geologi og magasin

I kortlægningen /2/ er der optegnet to geologisk profil af Kilde XI's opland - fra nordvest mod sydøst og fra vest mod øst. Derudover er der tegnet et profil af det der tidligere blev betegnet som boringernes kildeplads (fra nordvest mod sydøst). På profilerne er indvindingsboringerne og de geologiske lag vist (se figur).

Kortlægningen /2/ beskriver at dæklagstykkelsen over magasinet ved Kilde XI er mellem 14,05 og 17,9 meter. I forbindelse med tolkningen af de strømningssystemer, der er i jorden ved Kilde XI er det i kortlægningen vurderet, at ler udgør mellem 8,1 og 17,7 meter. Det ses af profilet at det nederste sandlag ligger i den nordvestlige del af indvindingsoplandet direkte oven på bryozokalken og det må vurderes, at der er hydraulisk kontakt mellem de to magasiner.

Kilde XI indvinder grundvand, der i kortlægningen /2/ er beskrevet som svagt reduceret med en sulfat koncentration på mellem 80 og 94 mg/l og uden registreret indhold af nitrat. Der er gjort fund af nedbrydningsproduktet BAM (2,6-dichlorbenzamid) i alle indvindingsboringerne under grænseværdien. I forbindelse med kortlægningen er det konstateret at kloridkoncentrationen i indvindingsboringerne er relativt lav (30-75 mg/l), men at der ses stigende tendenser i 3 af boringerne.

Siden kortlægningen blev afsluttet ses der fortsat BAM i indvindingsboringerne og der fortages ofte analyser for indholdet. Derudover kan den stigende tendens i kloridkoncentrationen ses i alle 4 indvindingsboringer. Der er ydermere konstateret indhold af N,N-Dimethylsulfamid (DMS) i alle 4 indvindingsboringer, kun i boring 200.4915 er indholdet lige under grænseværdien. I boring 200.4915 er der desuden påvist indhold af MTBE i juni 2018, stoffet er dog udtaget af kontrolprogrammet med bekendtgørelsen i 2019. Desuden er der fundet Chloridazon-Desphenyl i samlevandet i 2019.

Vandbehandlingen af vandet fra Kilde XI sker på HOFORs Værket ved Islevbro, der ligger i Rødovre Kommune.

Forureninger

I forbindelse med kortlægningen er der indhentet oplysninger om kortlagte forurenede ejendomme. Af kortlægningen fremgår det, at der er 6 V2-kortlagte og 5 V1-kortlagte lokaliteter inden for indvindingsoplandet til Kilde XI.

Region Hovedstaden har efterfølgende registreret yderligere lokaliteter og der er nu registreret otte V2-kortlagte og syv V1-kortlagte lokaliteter inden for indvindingsoplandet til Kilde XI (se tabel):

Region Hovedstaden har i sin vurdering af risiko ikke lavet en kategorisering.

Kortlægningen /2/ beskriver, at der er gjort mange fund af miljøfremmede stoffer indenfor kortlægningsområdet. Fundene er gjort både i de kvartære magasiner og i kalken. Kortlægningen beskriver fund af en lang række forskellige pesticider, klorerede forbindelser samt olie- og benzinstoffer. Tidligere tiders pesticidanvendelse har sammen med områdets mange punktkilder og industrivirksomheder påvirket grundvandet. Kortlægningen vurdere at både pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer stadig er et problem for grundvandskvaliteten i området.

Figur fra kortlægningen: Kilde XI's indvindingsopland med profiler, kortlagte forurenende lokaliteter samt NFI-område og udpeget IO.

Ballerup Kommune har modtaget et kontrolprogram for Kilde XI fra HOFOR. Vandet der indvindes på kildepladsen behandles på Værket ved Islevbro der er beliggende i Rødovre Kommune. Det er Københavns Kommune der er myndighed for at godkende kontrolprogram. Dette sker årligt i samarbejde med aftagerkommunerne.

HOFOR har meddelt, at boringskontrollen udover det minimumsprogram der er pålagt jf. bekendtgørelsen er tilføjet analyser for mikrobiologi, oliekomponenter og chlorerede opløsningsmidler, og hvis der er yderligere kendte forureninger i indvindingsoplandet vil programmet blive suppleret med relevante stoffer. HOFOR foretager analyser af samlevandet for kildepladsen 1 gang om året. Kontrol af samlevand består af boringskontrol med uorganiske sporstoffer, udvidet pesticidanalyse (72 stoffer), olieprodukter, aromater, MTBE, PAH’er, chlorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter, Phenoler samt PFAS-forbindelser.

HOFOR har angivet i kontrolprogrammet, at der i 2017 blev foretaget kvartals kontroller af vandet i to af boringerne DGU nr. 200.4916 og 200. 3871 samt af samlevandet for BAM, de to andre boringer foretages der halvårlige BAM-kontroller på. Kilde XI skal have udført boringskontroller i 2018, og derefter vil således gå tre år før boringerne igen udtages til kontrol.

Der er ikke etableret afværgeboringer med tilknytning til Kilde XI.

Vurdering af nitrat

Med CT zoom er 2010-2017 niveauet for nitratudvaskning indenfor IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til kildepladsens boringer beregnet. Arealanvendelse indenfor IO i det grundvandsdannede opland og BNBO er i 2017 fordelt som det fremgår af nedenstående tabel:

Nitratudvaskningen er beregnet som en potentiel udvaskning for landbrugsarealet i oplandet og for hele oplandet. Udvaskningen er beregnet som et vægtet gennemsnit for arealerne og for årene 2010 til 2017. For Kilde XI's IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til kildepladsens boringer er det beregnet, at der udvaskes 15,9 mg NO₃/liter fra hele området, mens det er beregnet at der udvaskes 50,1 mg NO₃/liter fra landbrugsarealerne.

De landbrugsarealer der bidrager til nitratudvaskningen i 2017 fremgår af nedenstående figur:

Da den gennemsnitlige nitratudvaskning for området er mindre end det fastsatte drikkevandskvalitetskriterium på 50 mg NO₃/liter, vil der ikke på baggrund af de gennemsnitlige nitratudvaskningsværdier blive fastsat indsatser indenfor IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til vandværkets boring.

Vurdering af Miljøfremmede stoffer

Kortlægningen /2/ beskriver, at der er gjort mange fund af miljøfremmede stoffer indenfor kortlægningsområdet. Fundene er gjort både i de kvartære magasiner og i kalken. Kortlægningen vurdere at både pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer stadig er et problem for grundvandskvaliteten i området.

Der er fundet BAM og N,N-Dimethylsulfamid (DMS), samt MTBE i kildepladsens indberettede vandanalyser. Derfor vurderes der at være behov for indsatser overfor brug af pesticider og overfor øvrige miljøfremmede stoffer.

Lautrup Vandværk er beliggende Klausdalsbrovej 629, 2750 Ballerup. Vandværket indvinder fra tre boringer:

• DGU nr. 200.4186
• DGU nr. 200.4689
• DGU nr. 200.4690

Boringerne ligger i den nordøstlige del af Ballerup ved Sømosen tæt ved kommunegrænsen til Herlev. Derudover har vandværket en moniteringsboring tilknyttet DGU nr. 200.4565.

Lautrup Vandværk er en del af forsyningsselskabet NOVAFOS.

Indvindingsboringerne er tilknyttet et anlæg med tilladelse til at indvinde 600.000 m³/år for perioden 30. januar 2016 - 30. januar 2046.

Se kortet over indsatsplanen herunder. På den øverste knap med 3 streger kan du klikke, og få vist de tilgængelige korttemaer med oplande, BNBO, boringer m.m. Du kan klikke temaerne af og på. Desuden kan du på de øvrige knapper zoom ind og ud, samt få vist kortet i stor skærm, og gå tilbage til startkortet.

De krævede indsatser for beskyttelsen af grundvandsressourcen i området omkring Lautrup Vandværks boringer fremgår af de følgende afsnit.

Beskrivelse af indsatser

Tabel 1. Indsatser for Lautrup Vandværk

Beskrivelse af Vandværket

Beskrivelse forholdene omkring værket/boringerne

Lautrup Vandværk indvinder vand fra kalken (Bryozokalk/Skrivekridt). Kortlægningen/2/ har vist, at det primære grundvandsmagasin i den sydlige del af indvindingsoplandet har nogen til stor nitratsårbarhed, bl.a. fordi tykkelsen af det beskyttende lerlag over kalkmagasinet er begrænset. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder (NFI).

Der er bl.a. på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for NFI også afgrænset indsatsområder (IO). Her er det specifikt vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse overfor nitrat. Omfanget og arten af beskyttelsen overfor nitrat fastsættes i denne indsatsplan.

Den sydlige del af Lautrup Vandværks grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet er afgrænset som et nyt nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) og indsatsområde (IO) i kortlægningen /2/.

Arealerne omkring Lautrup Vandværk er primært industri og rekreative arealer. Indvindingsoplandet spreder sig ud mod øst, syd og sydvest, hvor der ligeledes er industri, spredt bebyggelse og rekreative arealer.

Geologi og magasin

I kortlægningen /2/ er der optegnet et geologisk profil af vandværkets opland (fra sydvest mod nordøst) og et af det der tidligere blev betegnet som vandværkets kildeplads (fra nordvest mod sydøst). På profilerne er indvindingsboringen og de geologiske lag vist.

Kortlægningen /2/ beskriver at dæklagstykkelsen over magasinet ved Lautrup Vandværk er mellem 10 og 16 meter. I forbindelse med tolkningen af de strømningssystemer, der er i jorden ved Smørumovre Vandværk er det i kortlægningen vurderet, at ler udgør mellem 9,5 og 15,5 meter. Det nederste sandlag ligger direkte ovenpå kalken og det må vurderes, at der er hydraulisk kontakt mellem de to magasiner. Det primære magasin betegnes på baggrund af ovenstående som sårbart.

Kortlægningen /2/ viser at de steder, hvor der er frit magasin i Sand 2, ses der et stigende indhold af sulfat, især hvor sandet har direkte kontakt med kalken. Det er tilfældet for Lautrup Vandværk. Da området er påvirket af pyritoxidation, bør der være fokus på nikkel. Nikkel vurderes ikke på nuværende tidspunkt at udgøre et problem, idet nikkelindholdet er under 5 µg/l i vandet. Fremadrettet bør der dog være fokus på nikkel, idet der ses forhøjede indhold af nikkel udenom kortlægningsområdet, samt at der muligvis kan ske øget sekundær nikkelfrigivelse, hvis vandspejlet hæves.

Lautrup Vandværk indvinder grundvand, der i kortlægningen /2/ er beskrevet som svagt reduceret med en sulfat koncentration på mellem 31 og 58 mg/l og uden registreret indhold af nitrat. Der ses ingen ændring i vandkvaliteten i de boringskontroller der er udført på Lautrup Vandværks indvindingsboringer efter kortlægningen er afsluttet. I kortlægningen /2/ er det anført at der har været fund af miljøfremmede stoffer i DGU nr. 200.4689. Der henvises til enkelt påvisninger af trichlorethylen (0,16 µg/l) i 2003 samt af M+P-xylen (0,035µg/l) og chloroform (0,026 µg/l) i 2010. Der har ikke været genfund af de påviste stoffer og der har heller ikke været påvist andre miljøfremmede stoffer siden kortlægningen er afsluttet, seneste boringskontrolprogram er udført i september 2017. Der er dog undersøgt for Chlorthalonilamid sulfonsyre (CTASS) uden at konstatere indhold af stoffet.

Lautrup Vandværk foretager almindelig simpel vandbehandling (med iltning og filtrering).

Forureninger

I forbindelse med kortlægningen er der indhentet oplysninger om kortlagte forurenede ejendomme. Af kortlægningen fremgår det, at der er 13 V2-kortlagte, 11 V1-kortlagte samt én lokalitet der både indeholder en V1- og V2-kortlægning indenfor indvindingsoplandet til Lautrup Vandværk.

Region Hovedstaden har efterfølgende registreret yderligere lokaliteter og der er nu registreret 16 V2-kortlagte og otte V1-kortlagte lokaliteter indenfor indvindingsoplandet til Lautrup Vandværk, der er tre lokaliteter som både indeholder en V1- og V2-kortlægning (se tabel):

Region Hovedstaden har i sin vurdering af risiko ikke lavet en kategorisering.

Kortlægningen /2/ beskriver, at der er gjort mange fund af miljøfremmede stoffer indenfor kortlægningsområdet. Fundene er gjort både i de kvartære magasiner og i kalken. Kortlægningen beskriver fund af en lang række forskellige pesticider, klorerede forbindelser samt olie- og benzinstoffer. Tidligere tiders pesticidanvendelse har sammen med områdets mange punktkilder og industrivirksomheder påvirket grundvandet. Kortlægningen vurdere at både pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer stadig er et problem for grundvandskvaliteten i området.

Figur: Fra kortlægningen Lautrup Vandværks indvindingsopland med profiler, kortlagte forurenede lokaliteter samt NFI-område og udpeget IO.

Ballerup Kommune har godkendt et kontrolprogram for Lautrup Vandværk, og der er tilføjet ekstra kontrolparametre på baggrund af tidligere fund og analyseplaner. Tilføjelserne til minimumkontrolprogrammet består i analyse for Diuron (frugtavlspesticid) og Cyanid, samt et udvidet analyseprogram for PAH, aromatiske kulbrinter, phenoler samt organiske klorforbindelser.

Vurdering af nitrat

Med CT zoom er 2010-2017 niveauet for nitratudvaskning indenfor IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til vandværkets boringer beregnet. Arealanvendelse indenfor IO i det grundvandsdannede opland og BNBO er i 2017 fordelt som det fremgår af nedenstående tabel:

Nitratudvaskningen er beregnet som en potentiel udvaskning for landbrugsarealet i oplandet og for hele oplandet. Udvaskningen er beregnet som et vægtet gennemsnit for arealerne og for årene 2010 til 2017. For Lautrup Vandværks IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til vandværkets boring er det beregnet, at der udvaskes 14,8 mg NO₃/liter fra hele området, mens det er beregnet at der udvaskes 53,0 mg NO₃/liter fra landbrugsarealerne.

Tabellen viser resultat af beregning af nitratudvaskning fra rodzonen.

De landbrugsarealer der bidrager til nitratudvaskningen i 2017 fremgår af nedenstående figur:

Figur: Kort over Lautrup Vandværk – BNBO samt IO inden for det grundvandsdannende opland til vandværkets boring. Der er beregnet nitratudvaskning i de viste områder.

Da den gennemsnitlige nitratudvaskning for området er mindre end det fastsatte drikkevandskvalitetskriterium på 50 mg NO₃/liter, vil der ikke på baggrund af de gennemsnitlige nitratudvaskningsværdier blive fastsat indsatser indenfor IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til vandværkets boring.

Vurdering af Miljøfremmede stoffer

Kortlægningen /2/ beskriver, at der er gjort mange fund af miljøfremmede stoffer indenfor kortlægningsområdet. Fundene er gjort både i de kvartære magasiner og i kalken. Kortlægningen vurderer at både pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer stadig er et problem for grundvandskvaliteten i området.

Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i indvindingsboringerne til Lautrup Vandværk.

Måløv Vandværk

Måløv Vandværk er beliggende Engtoften 44, 2760 Måløv. Vandværket indvinder fra to boringer:

• DGU nr. 200.436B
• DGU nr. 200.5351

Boringerne er beliggende på grønne arealer tæt ved vandværket. Måløv Vandværk er en del af forsyningsselskabet NOVAFOS.

Indvindingsboringerne er tilknyttet et anlæg med tilladelse til at indvinde 250.000 m³/år for perioden 30. november 2016 - 1. november 2046.

Se kortet over indsatsplanen herunder. På den øverste knap med 3 streger kan du klikke, og få vist de tilgængelige korttemaer med oplande, BNBO, boringer m.m. Du kan klikke temaerne af og på. Desuden kan du på de øvrige knapper zoom ind og ud, samt få vist kortet i stor skærm, og gå tilbage til startkortet.

De krævede indsatser for beskyttelsen af grundvandsressourcen i området omkring Måløv Vandværks boringer fremgår af de følgende afsnit.

Tabel 1. Indsatser for Måløv Vandværk

Beskrivelse af Vandværket

Beskrivelse forholdene omkring værket/boringerne

Måløv Vandværk indvinder fra Bryozokalken og det overliggende sandlag. Kortlægningen/3/ viser, at det primære grundvandsmagasin spændte forhold fordi der er et lerlag over sandmagasinet og kalken. Der er ikke i kortlægningen /3/ afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) omkring Måløv Vandværk.

NOVAFOS har i 2018 fået beregnet nye indvindings- og grundvandsdannende oplande for bl.a. Måløv Vandværk. Oplandene er efterfølgende blevet godkendt af Miljøstyrelsen, men der er ikke blevet fastlagt IO i ft. de nye oplande.

Arealerne omkring Måløv Vandværk er primært by/spredt bebyggelse. Indvindingsoplandet forsætter mod sydøst, hvor der ligeledes er spredt bebyggelse, rekreative arealer samt både ekstensiv og intensiv landbrug.

Geologi og magasin

I kortlægningen /3/ er der optegnet et geologisk profil af vandværkets opland (fra nordvest mod sydøst). På profilet er indvindingsboringen og de geologiske lag vist.

Af boringsprofiler på Jupiterdatabasen tolkes dæklagstykkelsen over magasinet ved Måløv Vandværk til at være mellem 30 og 46 meter. Af kortlægningen /3/ fremgår det, at der i indvindingsoplandet er et beskyttende lerlag som er optil 20 meter tykt.

Måløv Vandværk indvinder grundvand, der i kortlægningen /3/ er beskrevet som reduceret med en sulfat koncentration på under 20 mg/l og uden registreret indhold af nitrat. Efter kortlægningens afslutning er der foretaget jævnlige boringskontroller af begge boringer.

For DGU nr. 200.436B ses at NVOC indholdet overskrider kvalitetskravet i 2007, 2012 og 2013 (den højeste måling i 2013 på 4,8 mg/l), et sulfatindhold i seneste analyse på 20 mg/l. Derudover er der kun påvisning af nitrat (0,36 mg/l) i en analyse i 2015. Der ses i DGU nr. 200.436B et stigende indhold af nikkel, der har været målt 7,4 µg/l, men ved seneste anslyse er der målt 1,3 µg/l (2018).

Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer eller pesticider i DGU nr. 200.463B. Der er analyseret tre gange for DMS i 2018 og 2019 uden fund.

Seneste analyse af DGU nr. 200.5351 viser et chlorid-indhold på 62 mg/l, et sulfat-indhold på 20 mg/l og ingen indhold af nitrat. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer og pesticider i DGU nr. 200.5351. Der er analyseret for N,N-Dimethylsulfamid (DMS) i boringen to gange, i juni og oktober 2019 uden fund.

Måløv Vandværk foretager almindelig simpel vandbehandling (med iltning og filtrering) af grundvandet, som i kortlægningen beskrives af god kvalitet. Der er ikke i forbindelse med kortlægningen /3/ lavet en beskrivelse af drikkevandets kvalitet. Det ses i Jupiterdatabasen at drikkevandet fra Måløv Vandværk til tider har udfordringer med NVOC-indholdet, der er i seneste analyse målt 4 mg/l (som er kvalitetskravet, og der har i analyser fra 2013, 2014 og 2015 været overskridelser af kravet. Derudover har der ikke været overskridelser af kvalitetskravene i vandet fra Måløv Vandværk.

Forureninger

I forbindelse med kortlægningen er der indhentet oplysninger om kortlagte forurenede ejendomme. Af kortlægningen /3/ fremgår det, at der er én V2-kortlagt lokalitet indenfor indvindingsoplandet til Måløv Vandværk. Det fremgår også at det formodes at den afværgepumpning der foregår ved Flyvestation Værløse holder forurening væk fra vandværket indvindingsboringer.

Efter der er beregnet nye indvindingsoplande for Måløv Vandværk /YY/ har Region Hovedstaden registreret syv V2-kortlagte og én V1-kortlagt lokalitet indenfor indvindingsoplandet til Måløv Vandværk (se tabel):

Kortlægningen /3/ beskriver, at der er gjort mange fund af miljøfremmede stoffer indenfor kortlægningsområdet. Fundene er gjort både i de kvartære magasiner og i kalken. Kortlægningen beskriver fund af en lang række forskellige pesticider, klorerede forbindelser samt olie- og benzinstoffer. Tidligere tiders pesticidanvendelse har sammen med områdets mange punktkilder og industrivirksomheder påvirket grundvandet. Kortlægningen vurdere at både pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer stadig er et problem for grundvandskvaliteten i området.

Ballerup Kommune har godkendt et kontrolprogram for Måløv Vandværk, og der er tilføjet ekstra kontrolparametre på baggrund af tidligere fund og analyseplaner. Tilføjelserne til minimumkontrolprogrammet består i analyse for frugtavlspesticidet Diuron og Cyanid, samt et udvidet analyseprogram for Pesticider og nedbrydningsprodukter, PAH, aromatiske kulbrinter, phenoler samt organiske klorforbindelser.

Vurdering af nitrat

Med CT zoom er 2010-2017 niveauet for nitratudvaskning indenfor IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til vandværkets boringer beregnet. Arealanvendelse indenfor IO i det grundvandsdannede opland og BNBO er i 2017 fordelt som det fremgår af nedenstående tabel:

Nitratudvaskningen er beregnet som en potentiel udvaskning for landbrugsarealet i oplandet og for hele oplandet. Udvaskningen er beregnet som et vægtet gennemsnit for arealerne og for årene 2010 til 2017. For Måløv Vandværks IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til vandværkets boring er det beregnet, at der udvaskes 41,1 mg NO₃/liter fra hele området, mens det er beregnet at der udvaskes 57,6 mg NO₃/liter fra landbrugsarealerne.

Tabellen viser resultat af beregning af nitratudvaskning fra rodzonen.

De landbrugsarealer der bidrager til nitratudvaskningen i 2017 fremgår af nedenstående figur:

Vurdering af Miljøfremmede stoffer

Kortlægningen /2/ beskriver, at der er gjort mange fund af miljøfremmede stoffer indenfor kortlægningsområdet. Fundene er gjort både i de kvartære magasiner og i kalken. Kortlægningen vurdere at både pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer stadig er et problem for grundvandskvaliteten i området.

Der er dog hverken fundet pesticider eller øvrige miljøfremmede stoffer i vandværkets indberettede vandanalyser.

Måløvhøj Vandværk er beliggende Mellemvej, 2750 Ballerup. Vandværket indvinder fra én boring DGU nr. 200.3649, der er beliggende på vandværksgrunden.

Se kortet over indsatsplanen herunder. På den øverste knap med 3 streger kan du klikke, og få vist de tilgængelige korttemaer med oplande, BNBO, boringer m.m. Du kan klikke temaerne af og på. Desuden kan du på de øvrige knapper zoom ind og ud, samt få vist kortet i stor skærm, og gå tilbage til startkortet.

De krævede indsatser for beskyttelsen af grundvandsressourcen i området omkring Måløvhøj Vandværks boring fremgår af de følgende afsnit.

Tabel 1. Indsatser for Måløvhøj Vandværk

Beskrivelse af Vandværket

Beskrivelse forholdene omkring værket/boringerne

Måløvhøj Vandværk indvinder fra Bryozokalken og et overliggende sandlag. Kortlægningen/3/ viser, at det primære grundvandsmagasin i den del af indvindingsoplandet der ligger tættest på vandværkets boring er frit, mens den øvrige del af indvindingsoplandet har spændte forhold fordi der er et lerlag mellem sandmagasinet og kalken. Der er ikke i kortlægningen /3/ afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) omkring Måløvhøj Vandværk.

NOVAFOS har i 2018 fået beregnet nye indvindings- og grundvandsdannende oplande for bl.a. Måløvhøj Vandværk. Oplandene er efterfølgende blevet godkendt af Miljøstyrelsen, men der er ikke blevet fastlagt IO i ft. de nye oplande.

Arealerne omkring Måløvhøj Vandværk er by/spredt bebyggelse. I resten af indvindingsoplandet der forsætter mod sydøst, er der ligeledes er by/spredt bebyggelse, rekreative arealer, skov samt intensiv landbrug.

Geologi og magasin

I kortlægningen /3/ er der optegnet et geologisk profil af vandværkets opland (fra nordvest mod sydøst). På profilet er indvindingsboringen og de geologiske lag vist.

Af boringsprofilet i Jupiterdatabasen tolkes dæklagstykkelsen over magasinet ved Måløvhøj Vandværk til at være ca. 36 meter. I boreprofilet på Jupiter ses der ca. otte meter mere leret sand, men et beskyttende lerlag ses ikke at være til stede i boringen. Af kortlægningen fremgår det at der i resten af indvindingsoplandet er et beskyttende lerlag som er mellem 15 og 20 meter tykt.

Måløvhøj Vandværk indvinder grundvand, der i kortlægningen /3/ er beskrevet som svagt reduceret lige omkring indvindingsboringen, mens der i den sydlige del af indvindingsoplandet forekommer en reduceret grundvandstype. Efter kortlægningens afslutning er der foretaget flere boringskontroller og der ses i seneste analyse fra 2015 et chlorid-indhold på 68 mg/l, et sulfatindhold på 95 mg/l og ingen indhold af nitrat. I 2009 og 2015 er der fundet henholdsvis 0,041 og 0,06 µg/l 2,6-dichlorbenzamid (BAM) i boringen, stoffet er ikke fundet i en analyse fra 2010, men der er ikke foretaget analyser efter 2015. Der er ikke fundet andre miljøfremmede stoffer eller pesticider i boringen, sidste analyse for miljøfremmede stoffer blev foretaget i 2009 og sidste analyse for pesticider blev foretaget i 2015.

Måløvhøj Vandværk foretager almindelig simpel vandbehandling (med iltning og filtrering) af grundvandet, som i kortlægningen beskrives af god kvalitet. Der er ikke i forbindelse med kortlægningen /3/ lavet en beskrivelse af drikkevandets kvalitet. Det ses i Jupiterdatabasen at drikkevandet fra Måløvhøj Vandværk har udfordringer med de mikrobiologiske parametre, der er således fundet coliforme bakterier, kim37 og kim22 over kvalitetskriterierne i tre på hinanden følgende analyser i 2017, der har ikke været indberettet en ren opfølgende prøve efter den sidste overskredne analyse, derudover har der tidligere i 2013 og 2015 været enkeltstående analyser med overskridelser af det mikrobiologiske indhold. Af miljøfremmede stoffer har der været fund af Chloroform (0,05 µg/l) i 2005 uden at det er genfundet i en opfølgende prøve, og der er konstateret 2,6-dichlorbenzamid (BAM) i drikkevandet siden 2007 i stigende mængde fra 0,018 µg/l til 0,055 µg/l i 2017 indholdet er dog fortsat under grænseværdien på 0,1 µg/l.

Forureninger

I forbindelse med kortlægningen er der indhentet oplysninger om kortlagte forurenede ejendomme.

I indvindingsoplandet for Måløvhøj Vandværk /1/ har Region Hovedstaden registreret én lokalitet der både er V1 og V2-kortlagt, én V2-kortlagt og fem V1-kortlagte lokalitet indenfor indvindingsoplandet til Måløvhøj Vandværk (se tabel):

Region Hovedstaden har i sin vurdering af risiko ikke lavet en kategorisering.

Kortlægningen /3/ beskriver, at der er gjort mange fund af miljøfremmede stoffer indenfor kortlægningsområdet. Fundene er gjort både i de kvartære magasiner og i kalken. Kortlægningen beskriver fund af en lang række forskellige pesticider, klorerede forbindelser samt olie- og benzinstoffer. Tidligere tiders pesticidanvendelse har sammen med områdets mange punktkilder og industrivirksomheder påvirket grundvandet. Kortlægningen vurderer at både pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer stadig er et problem for grundvandskvaliteten i området.

Ballerup Kommune har godkendt et nyt kontrolprogram for Måløvhøj Vandværk, og der er ikke på baggrund af generel overvågning eller af de forurenede lokaliteter tilføjet ekstra kontrolparametre.

Vurdering af nitrat

Med CT zoom er 2010-2017 niveauet for nitratudvaskning indenfor IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til vandværkets boring beregnet. Arealanvendelse indenfor IO i det grundvandsdannede opland og BNBO er i 2017 fordelt som det fremgår af nedenstående tabel:

Nitratudvaskningen er beregnet som en potentiel udvaskning for landbrugsarealet i oplandet og for hele oplandet. Udvaskningen er beregnet som et vægtet gennemsnit for arealerne og for årene 2010 til 2017. For Måløvhøj Vandværks IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til vandværkets boring er det beregnet, at der udvaskes 21,4 mg NO₃/liter fra hele området, mens det er beregnet at der udvaskes 48,4 mg NO₃/liter fra landbrugsarealerne.

De landbrugsarealer der bidrager til nitratudvaskningen i 2017 fremgår af nedenstående figur:

Da den gennemsnitlige nitratudvaskning for området er mindre end det fastsatte drikkevandskvalitetskriterium på 50 mg NO₃/liter, vil der ikke på baggrund af de gennemsnitlige nitratudvaskningsværdier blive fastsat indsatser indenfor IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til vandværkets boring.

Vurdering af Miljøfremmede stoffer

Kortlægningen /2/ beskriver, at der er gjort mange fund af miljøfremmede stoffer indenfor kortlægningsområdet. Fundene er gjort både i de kvartære magasiner og i kalken. Kortlægningen vurdere at både pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer stadig er et problem for grundvandskvaliteten i området.

Der er dog fundet BAM i vandværkets indberettede vandanalyser. Derfor vurderes der at være behov for indsatser overfor brug af pesticider.

Pilegården Vandværk

Pilegårdens Vandværk er beliggende Lindbjergvej 87, 2750 Ballerup. Vandværket indvinder fra to boringer:

• DGU nr. 200.711C
• DGU nr. 200.5041

DGU nr. 200.5041 er etableret i 2003, men er ikke beskrevet i kortlægningen /3/. Boringerne ligger langs vejen Gl. Østerhøjvej ca. 500 meter nord for vandværket. Pilegårdens Vandværk er en del af forsyningsselskabet NOVAFOS.

Indvindingsboringerne er tilknyttet et anlæg med tilladelse til at indvinde 250.000 m³/år for perioden 30. november 2016 - 1. november 2046.

Se kortet over indsatsplanen herunder. På den øverste knap med 3 streger kan du klikke, og få vist de tilgængelige korttemaer med oplande, BNBO, boringer m.m. Du kan klikke temaerne af og på. Desuden kan du på de øvrige knapper zoom ind og ud, samt få vist kortet i stor skærm, og gå tilbage til startkortet.

De krævede indsatser for beskyttelsen af grundvandsressourcen i området omkring Pilegården Vandværks boringer fremgår af de følgende afsnit.

Beskrivelse af indsatser

Tabel 1. Indsatser for Pilegården Vandværk

Beskrivelse af Vandværket

Beskrivelse forholdene omkring værket/boringerne

Pilegårdens Vandværk indvinder fra Bryozokalken og et overlejrende sandlag. Kortlægningen/3/ viser, at det primære grundvandsmagasin i den del af indvindingsoplandet der ligger tættest på vandværkets boring (DGU nr. 200.711C) er spændt, mens der længere mod sydøst i indvindingsoplandet er direkte hydraulisk kontrakt mellem et overliggende sandlag og kalken, og der dermed er frie forhold i magasinet. Der er ikke i kortlægningen /3/ afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) omkring Pilegårdens Vandværk.

NOVAFOS har i 2018 fået beregnet nye indvindings- og grundvandsdannende oplande for bl.a. Pilegårdens Vandværk. Oplandene er efterfølgende blevet godkendt af Miljøstyrelsen, men der er ikke blevet fastlagt IO i ft. de nye oplande.

Arealerne omkring Pilegårdens Vandværk er primært by og anden form for spredt bebyggelse. I resten af indvindingsoplandet er der ligeledes by, spredt bebyggelse, rekreative arealer samt både ekstensiv og intensiv landbrug.

Geologi og magasin

I kortlægningen /3/ er der optegnet et geologisk profil af vandværkets opland (fra nordvest mod sydøst). På profilet er indvindingsboringen og de geologiske lag vist.

Af boringsprofiler på Jupiterdatabasen tolkes dæklagstykkelsen over magasinet ved Pilegårdens Vandværk til at være ca. 37 meter. I forbindelse med tolkningen af de strømningssystemer, der er i jorden ved Pilegårdens Vandværk er det i kortlægningen /3/ vurderet, at ler udgør op til 20 meter. Det nederste sandlag ligger direkte ovenpå bryozokalken, men omfanget af sandlaget og et overliggende lerlag gør at det må vurderes, at det primære magasin ved vandværkets indvindingsboringer er spændt. Det primære magasin betegnes på den baggrund ikke som sårbart.

Pilegårdens Vandværk indvinder grundvand, der i kortlægningen /3/ er beskrevet som svagt reduceret af god kvalitet. Det er anført i kortlægningen at NVOC-indholdet er tæt på grænseværdien for drikkevand i DGU nr. 200.711C.

Efter kortlægningens afslutning er der foretaget jævnlige boringskontroller af begge boringer. For DGU nr. 200.711C ses i seneste analyse et NVOC indhold på 4,8 mg/l (som er en overskridelse af kvalitetskravet), et chlorid-indhold på 70 mg/l, et sulfatindhold på 83 mg/l og ingen indhold af nitrat. Chlorid og sulfat er stigende.

Derudover er der i DGU nr. 200.711C konstateret et stigende indhold af nikkel, så der i seneste analyse er målt 13 µg/l. Der er fra 2020-2021 taget otte analyser for alachlor ESA, hvor syv af analyseresultaterne var over kvalitetskravet for drikkevand (mellem 0,16-0,2 µg/l).

Seneste analyse af DGU nr. 200.5041 viser et NVOC indhold på 3,5 mg/l, NVOC blev målt til 4 mg/l både i 2007 og 2013. Derudover ses der i seneste analyse et chlorid-indhold på 29 mg/l, et sulfat-indhold på 59 mg/l og ingen indhold af nitrat. Chlorid og sulfat er stigende.

Der er i begge boringer konstateret indhold af N,N-Dimethylsulfamid (DMS) under grænseværdien.

Pilegårdens Vandværk foretager almindelig simpel vandbehandling (med iltning og filtrering) og der er ikke i forbindelse med kortlægningen /3/ lavet en beskrivelse af drikkevandets kvalitet.

Det ses i Jupiterdatabasen at drikkevandet fra Pilegårdens Vandværk har et højt NVOC indhold, i seneste analyse er det målt til 3,8 mg/l, men der har været en overskridelse i 2013. Derudover ses der ind imellem at være udfordringer med behandlingen af vandet ud fra overskridelser på jern, mangan og nitritindholdet i drikkevandet.

Af miljøfremmede stoffer har der været fund af Toluen (0,048 µg/l) i 2004 uden at det er genfundet i en opfølgende prøve, og der er konstateret 0,011 µg/l 2,6-dichlorbenzamid (BAM) i 2010 uden senere genfund.

I fra 2018-2021 er der konstateret indhold af N,N-Dimethylsulfamid (DMS) i drikkevandet under drikkevandskvalitetskravet (mellem 0,02-0,31 µg/l). I tre ud af fire prøver i 2021 er der fundet indhold af alachlor ESA i drikkevandet over drikkevandskvalitetskravet (mellem 0,46-0,64 µg/l). I februar 2021 indeholdt drikkevandet 4 mg/l NVOC, mens det resten af 2021 har ligget lavere (2,9-3,6 mg/l), den seneste analyse i september 2021 var indholdet 3,1 mg/l.

Forureninger

I forbindelse med kortlægningen er der indhentet oplysninger om kortlagte forurenede ejendomme. Af kortlægningen fremgår det, at der er to V2-kortlagte indenfor indvindingsoplandet til Pilegårdens Vandværk.

​

Efter der er beregnet nye indvindingsoplande for Pilegården Vandværk /YY/ har Region Hovedstaden registreret tre lokaliteter der både er V1 og V2 kortlagt, to V2-kortlagt og ti V1-kortlagte lokalitet indenfor indvindingsoplandet til Pilegården Vandværk (se tabel):

Region Hovedstaden har i sin vurdering af risiko ikke lavet en kategorisering.

Kortlægningen /3/ beskriver, at der er gjort mange fund af miljøfremmede stoffer indenfor kortlægningsområdet. Fundene er gjort både i de kvartære magasiner og i kalken. Kortlægningen beskriver fund af en lang række forskellige pesticider, klorerede forbindelser samt olie- og benzinstoffer. Tidligere tiders pesticidanvendelse har sammen med områdets mange punktkilder og industrivirksomheder påvirket grundvandet. Kortlægningen vurderer at både pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer stadig er et problem for grundvandskvaliteten i området.

Ballerup Kommune har godkendt et kontrolprogram for Pilegårdens Vandværk og der er tilføjet ekstra kontrolparametre på baggrund af tidligere fund og analyseplaner. Tilføjelserne til minimumkontrolprogrammet består i analyse for frugtavlspesticidet Diuron og Cyanid, samt et udvidet analyseprogram for Pesticider og nedbrydningsprodukter, PAH, aromatiske kulbrinter, phenoler samt organiske klorforbindelser.

Der er ikke etableret overvågningsboringer indenfor indvindingsoplandet til Pilegårdens Vandværk.

Vurdering af nitrat

​

Med CT zoom er 2010-2017 niveauet for nitratudvaskning indenfor IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til vandværkets boringer beregnet. Arealanvendelse indenfor IO i det grundvandsdannede opland og BNBO er i 2017 fordelt som det fremgår af nedenstående tabel:

Nitratudvaskningen er beregnet som en potentiel udvaskning for landbrugsarealet i oplandet og for hele oplandet. Udvaskningen er beregnet som et vægtet gennemsnit for arealerne og for årene 2010 til 2017. For Pilegårdens Vandværks IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til vandværkets boring er det beregnet, at der udvaskes 22,1 mg NO₃/liter fra hele området, mens det er beregnet at der udvaskes 38,4 mg NO₃/liter fra landbrugsarealerne.

Tabellen viser resultat af beregning af nitratudvaskning fra rodzonen.

De landbrugsarealer der bidrager til nitratudvaskningen i 2017 fremgår af nedenstående figur:

Da den gennemsnitlige nitratudvaskning for området er mindre end det fastsatte drikkevandskvalitetskriterium på 50 mg NO₃/liter, vil der ikke på baggrund af de gennemsnitlige nitratudvaskningsværdier blive fastsat indsatser indenfor IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til vandværkets boring.

Vurdering af Miljøfremmede stoffer

Kortlægningen /2/ beskriver, at der er gjort mange fund af miljøfremmede stoffer indenfor kortlægningsområdet. Fundene er gjort både i de kvartære magasiner og i kalken. Kortlægningen vurderer at både pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer stadig er et problem for grundvandskvaliteten i området.

Der er endvidere fundet N,N-Dimethylsulfamid (DMS) i drikkevandet, under drikkevandskvalitetskravet.

Hove Vandværk

Hove Vandværk er beliggende Hove Møllevej 13, 2765 Smørum. Vandværket indvinder fra én boring med DGU nr. 200.3616. Boringen er etableret med to indtag, hvor det korte tidligere fungerede som en afværgeboring. Boringen er beliggende 350 meter fra vandværket syd for byen Hove.

Vandværket har en årlig indvindingstilladelse på 13.000 m³/år for perioden 28. april 2016 - 28. april 2046.

Se kortet over indsatsplanen herunder. På den øverste knap med 3 streger kan du klikke, og få vist de tilgængelige korttemaer med oplande, BNBO, boringer m.m. Du kan klikke temaerne af og på. Desuden kan du på de øvrige knapper zoom ind og ud, samt få vist kortet i stor skærm, og gå tilbage til startkortet.

De krævede indsatser for beskyttelsen af grundvandsressourcen i området omkring Hove Vandværks boringer fremgår af de følgende afsnit.

Beskrivelse af vandværket

Hove Vandværk indvinder fra Bryozokalken.
Dele af indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland ligger udenfor indsatsplanområdet og i Roskilde Kommune, og går ind i grundvandskortlægningen i Værebro Kortlægningsområde. Værebro Kortlægningen bliver erstattet af en opdateret kortlægning, som Miljøstyrelsen udarbejder.

Der er i denne indsatsplan lavet nitratberegninger også for de dele af oplandet, som ligger uden for indsatsplanområdet. Der er dog forskellige forhold, der inden for en kort årrække forventes at få betydning for boringens placering og oplande til boringen. Dette har betydning for relevansen af at udføre indsatser på nuværende tidspunkt.

Hove Vandværk ligger nær Hove Kildeplads, og den fremtidige indvinding på kildepladsen, kan have stor betydning for vandværkets indvindings- og grundvandsdannende opland. Når kildepladsens indvinding kendes skal det vurderes, om der skal beregnes nye oplande for Hove Vandværk.

Vandværkets boring ligger desuden placeret i traceet for den kommende Frederikssundsmotorvej. Det er uvist hvad der skal ske med indvindingen ved anlæggelse af motorvejen, samt hvor en mulig ny indvindingsboring kan placeres. Der for vurderes det ikke, at der kan igangsættes langsigtede indsatser på nuværende tidspunkt.

Kortlægningen for Smørum-Ballerup /2/ har vist, at det primære grundvandsmagasin i dele af det nuværende indvindingsopland har nogen til stor nitratsårbarhed, bl.a. fordi tykkelsen af det beskyttende lerlag over kalkmagasinet er begrænset. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Der er bl.a. på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for NFI også afgrænset indsatsområder (IO). Her er det specifikt vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse overfor nitrat. Usikkerheden omkring boringens fremtid og opland betyder dog, at indsats mod nitrat ikke kan igangsættes.

Hele den del af Hove Vandværks grundvandsdannende opland og indvindingsopland som er indenfor indsatsplanområdet er beliggende inden for et område afgrænset som et nyt nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) og indsatsområde (IO) i kortlægningen /2/.

Arealerne omkring Hove Vandværk består af by og ekstensivt landbrug. Indvindingsoplandet forsætter mod syd, hvor der primært er ekstensiv og intensiv landbrug.
Kort over arealanvendelse fremgår herunder.

Geologi og magasin

I kortlægningen /2/ er der optegnet to geologiske profiler af vandværkets opland (fra sydvest mod nordøst) og et geologisk profil af det der tidligere blev betegnet som vandværkets kildeplads (fra vest mod øst). På profilerne er indvindingsboringen og de geologiske lag vist.

Kortlægningen /2/ beskriver at dæklagstykkelsen over magasinet ved Hove Vandværk er 6 meter. I forbindelse med tolkningen af de strømningssystemer, der er i jorden ved Hove Vandværk er det i kortlægningen vurderet, at alle 6 meter udgøres af ler. Der ligger et sandlag direkte ovenpå bryozokalken og det må vurderes, at der er hydraulisk kontakt mellem de to magasiner. Det primære magasin betegnes på baggrund af ovenstående som meget sårbart.

Hove Vandværk indvinder grundvand, der i kortlægningen /2/ er beskrevet som stærkt oxideret med en opløst iltkoncentration på 5,2 mg/l, en sulfat koncentration på 41 mg/l og et nitrat indhold på 1,3 mg/l.

Der er udført boringskontrol på Hove Vandværks indvindingsboring i 2016 og i 2018, hvor der ses en udvikling i nitratindholdet til 3,7 mg/l (2016) og til 3,6 mg/l (2018), derudover ses et markant fald i iltindholdet til 0,6 mg/l (2016) og 0,3 mg/l (2018). Yderligere er indholdet af phosphor målt til 0,007 mg/l (2011), 0,01 mg/l (2016) og til <0,01 mg/l (2018). Indholdet af nikkel i grundvandet ved Hove Vandværk ses at udvikle sig fra 3,8 µg/l (2011) til 5,9 µg/l (2016) og til 4,5 µg/l (2018).

I forbindelse med kortlægningen er der ikke konstateret indhold af pesticider og miljøfremmede stoffer i grundvandet der er indvundet på Hove Vandværk og der ses ingen fund af pesticider og miljøfremmede stoffer efter kortlægningen er afsluttet.

Hove Vandværk foretager almindelig simpel vandbehandling (med iltning og filtrering under tryk) og der er ikke i forbindelse med kortlægningen konstateret kvalitetsproblemer med drikkevandet fra Hove Vandværk. Det ses af vandanalyser der er foretaget efter kortlægningens afslutning at vandværket til tider er udfordret i forhold til fjernelsen af jern i vandet. Der er én gang i 2003 påvist indhold af 2,6-Dichlorbenzamid (BAM) i drikkevandet, men stoffet er ikke genfundet i opfølgende prøver.

Forureninger

I forbindelse med kortlægningen er der indhentet oplysninger om kortlagte forurenede ejendomme. Af kortlægningen fremgår det, at der ikke er registreret kortlagte lokaliteter indenfor den del af indvindingsoplandet til Hove Vandværk der ligger indenfor indsatsplanområdet.

Kortlægningen /2/ beskriver, at der er gjort mange fund af miljøfremmede stoffer indenfor kortlægningsområdet. Fundene er gjort både i de kvartære magasiner og i kalken. Kortlægningen beskriver fund af en lang række forskellige pesticider, klorerede forbindelser samt olie- og benzinstoffer. Tidligere tiders pesticidanvendelse har sammen med områdets mange punktkilder og industrivirksomheder påvirket grundvandet. Kortlægningen vurdere at både pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer stadig er et problem for grundvandskvaliteten i området.

Der er ikke nogle virksomheder med tilsynspligt i indvindingsoplandet til vandværket.

Figur: Kort over Hove Vandværks indvindingsopland med profiler, kortlagte forurenede lokaliteter samt NFI-område og udpeget IO.

Egedal Kommune har udarbejdet et kontrolprogram for Hove Vandværk, og der er ikke på baggrund af generel overvågning eller af de forurenede lokaliteter tilføjet ekstra kontrolparametre hidtil. I indsatsprogrammet lægges op til vurdering af udvalgte parametre.

Udover det ekstra indtag der er lavet i indvindingsboringen er der ikke etableret overvågningsboringer indenfor den del af indvindingsoplandet til Hove Vandværk der er beliggende i indsatsplanområdet.

Vurdering af nitrat

Niveauet for nitratudvaskning fra rodzonen indenfor IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til vandværkets boring, er beregnet med CT zoom, som et gennemsnit over 2010-2017. Arealanvendelse indenfor IO i det grundvandsdannede opland og BNBO er i 2017 fordelt som det fremgår af nedenstående tabel:

Nitratudvaskningen er beregnet som en potentiel udvaskning for landbrugsarealet i oplandet og for hele oplandet. Udvaskningen er beregnet som et vægtet gennemsnit for arealerne og for årene 2010 til 2017. For Hove Vandværks del af IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til vandværkets boring er det beregnet, at der udvaskes 54,0 mg NO3/liter fra hele området, mens det er beregnet at der udvaskes 56,8 mg NO3/liter fra landbrugsarealerne.

Tabellen viser resultat af beregning af nitratudvaskning fra rodzonen.

De landbrugsarealer, der bidrager til nitratudvaskningen i 2017, fremgår af nedenstående figur:

Figur: Kort over Hove Vandværk – BNBO samt IO inden for det grundvandsdannende opland til vandværkets boring. Der er beregnet nitratudvaskning i de viste områder.

Da den gennemsnitlige nitratudvaskning for området ikke opfylder indsatsplanens målsætning 2 for nitratudvaskning, på 50 mg NO3/liter, bør der på baggrund af de gennemsnitlige nitratudvaskningsværdier blive fastsat indsatser indenfor IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til vandværkets boring. Den beskrevne uafklarede situation omkring boringens og oplandenes fremtidige beliggenhed, betyder dog at en indsats omkring nitratudvaskningen bør afvente. Kommunen skal vurdere nitratbelastning når afklaring omkring boringen foreligger. Såfremt det viser sig at være nødvendigt, kan kommunen igangsætte nødvendige indsatser, i form af dyrkningsrestriktioner for nitrat, eller andre indsatser rettet mod nitratbelastning.

Vurdering af Miljøfremmede stoffer

Kortlægningen /2/ beskriver, at der er gjort mange fund af miljøfremmede stoffer indenfor kortlægningsområdet. Fundene er gjort både i de kvartære magasiner og i kalken. Kortlægningen vurdere at både pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer stadig er et problem for grundvandskvaliteten i området.

Der er én gang i 2003 fundet BAM i vandværkets behandlede vand. Der er ikke fundet BAM i boringskontroller af grundvandet. Der er fundet nitrat, hvilket også er en indikation på, at grundvandet er påvirket af aktiviteter på overfladen.

Det primære magasin betegnes på baggrund af geologien, som meget sårbart. Samtidig sker der en stor grundvandsdannelse. Derfor vurderes der at være behov for indsatser overfor brug af pesticider. En indsats afhænger dog af boringens fremtid.

BNBO Risikovurdering

Risikovurdering, som tager højde for de ovenfor beskrevne lokale punkt- og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, belyser om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlægget. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af vandopløselige miljøfremmede stoffer, fx pesticider, indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer i øget grad føres ned til indvindingsfilteret. Risikovurderingen kan medføre restriktioner overfor ellers lovlige aktiviteter.

Forsyningsstruktur og kildepladsens vigtighed
Hove Vandværk ligger nær Hove Kildeplads, og den fremtidige indvinding på kildepladsen, kan have stor betydning for vandværkets indvindings- og grundvandsdannende opland. Når kildepladsens indvinding kendes skal det vurderes, om der skal beregnes nye oplande for Hove Vandværk.

Vandværkets boring ligger desuden placeret i traceet for den kommende Frederikssundsmotorvej. Det er uvist hvad der skal ske med indvindingen ved anlæggelse af motorvejen, samt hvor en mulig ny indvindingsboring kan placeres. Der for vurderes det ikke, at der kan igangsættes indsats i BNBO på nuværende tidspunkt.

Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet
I år 2003 blev der påvist et indhold af 2,6-dichlorbenzamid (BAM) på 0,015 μg/l i vandværkets boring, men i boringskontroller efter ombygningen af boringen er BAM ikke genfundet. Risikoen for stigende nitratindhold i det oppumpede vand er relativ stor, da det må antages at nitratfronten bevæger sig relativt hurtigt nedad grundet kvælstofbelastningen i BNBO, jf. statens kortlægning. Den seneste måling af nitrat, som er fra 2016, viste et nitratindhold på 3,7 mg/l. I år 2000 var værdien på 55 mg/l. Det betyder at nitratindholdet har været over kvalitetskravet for drikkevand på 50 mg/l. Faldet i nitratkoncentrationen fra 55 mg/l til 3,7 mg/l, skyldes at vandværket har etableret en pumpe øverst i boringen til fjernelse af det øverste nitratholdige vand i magasinet. Vandværket har i 2018-2019 droslet meget ned på afværgepumpningen, og ud fra udviklingen i nitratindhold, tegner der sig et billede af at æfværge ikke er nødvendig længere.

Vandtypen i boring 200.3616 er stærkt oxideret.

Tykkelsen af lerdæklaget i den mættede zone er nul, og lerdæklaget yder dermed dårlig beskyttelse mod nitrat. BNBO ligger inden for ION (indsatsområde mht. nitrat), og inden for NFI (nitratfølsomt indvindingsområde).

Vandværket indvinder fra en enkelt boring. Ifølge vandforsyningsplanen for Egedal Kommune skal vandværket etablere nødforsyning og undersøge muligheden for at etablere ny kildeplads. Vandkvaliteten er acceptabel.

Grundvandsdannelse
Den beregnede grundvandsdannelse til indvindingsmagasinet inden for BNBO er større end indvindingsmængden.

Arealanvendelse og potentielle forureningskilder
Der er ikke lokaliseret nogen V1- og V2-kortlagte grunde iht. Jordforureningsloven indenfor BNBO.

Derudover er der ingen øvrige punkt- og fladekilder registreret indenfor BNBO. Arealanvendelsen indenfor BNBO består hovedsageligt af landbrug i omdrift og landbrug med permanent græs. Derudover udgør natur, vej/transport og §3 beskyttet natur mindre dele af BNBO.

Nitratudvaskningen er høj i indvindingsoplandet, 54,0 mg/l for området i gennemsnit, og 56,8 mg/l fra landbrugsarealerne i gennemsnit.

Konklusion
Lerdæklaget over grundvandsmagasinet yder dårlig beskyttelse. BNBO's beliggenhed er meget afhængig af indvindingen fra Hove Kildeplads, samt af den uafklarede situation omkring flytning af boringen pga. Frederikssundmotorvejen. I forbindelse med en eventuel udmøntning af Hove Vandværk BNBO, vil det være nødvendigt at genberegne BNBO ud fra den aktuelle placering, samt fremtidig oppumpning på Hove kildeplads.

Der er i et enkelt tilfælde i 2003 konstateret indhold af pesticider i boring DGU nr. 200.3616, som potentielt kan stamme fra landbrug i omdrift. Der er ikke siden da fundet pesticider i vandet fra boringen.

Ved indvinding kan vand trækkes ned til indvindingsfilteret de steder, hvor der er nedadrettet gradient, hvor f.eks. lerdækket er tyndt, eller hvor der er sprækker eller sandvinduer ned til indvindingsmagasinet.

Staten har vurderet stor sårbarhed i BNBO og det vurderes, at håndtering og brug af pesticider, samt at anvendelse af nitrat på landbrugsjord indebærer en risiko.

Egedal Kommune skal vurdere behovet for beskyttelse i BNBO, når boringens fremtid kendes.

Hove Kildeplads

Hove Kildeplads er en kildeplads tilknyttet Værket ved Islevbro (ejet af HOFOR).

Kildepladsen har i dag 4 indvindingsboringer:

• DGU nr. 200.4571
• DGU nr. 200.5246
• DGU nr. 200.5247
• DGU nr. 200.5248

Boringerne er lokaliseret i den syd-vestlige del af Egedal, lidt vest for Hove Overdrev langs Hove Å. HOFOR har planlagt en renovering af kildepladsen, som vil medføre etablering af nye boringer.

Der indvindes ikke vand fra boringerne. Kildepladsen har været ude af drift siden år 2000. Hove Kildeplads har en indvindingstilladelse på 1 mio. m³/år for perioden 20. oktober 2016 - 28. oktober 2046.

Se kortet over indsatsplanen herunder. På den øverste knap med 3 streger kan du klikke, og få vist de tilgængelige korttemaer med oplande, BNBO, boringer m.m. Du kan klikke temaerne af og på. Desuden kan du på de øvrige knapper zoom ind og ud, samt få vist kortet i stor skærm, og gå tilbage til startkortet.

HOFOR ønsker at renovere kildepladsen i den nærmeste fremtid. De beskrevne indsatser herunder er derfor rettet mod perioden efter kildepladsrenovering.

Beskrivelse af indsatser

Beskrivelse af kildepladsen

Hove Kildeplads’ boringer er filtersat i Bryozokalken. Kortlægningen/2/ har vist, at det primære grundvandsmagasin i dele af indvindingsoplandet har nogen til stor nitratsårbarhed, bl.a. fordi tykkelsen af det beskyttende lerlag over kalkmagasinet er begrænset. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder (NFI).
Hove Kildeplads er ikke i drift, og har ikke været i drift siden år 2000. Kildepladsen skal gennem en renovering, inden den sættes i drift igen. Det kan derfor ikke igangsættes indsatser på nuværende tidspunkt, da de nærmere forhold omkring indvindingen ikke kendes. Der skal efterfølgende beregnes nyt indvindingsopland, grundvandsdannende opland samt boringsnære beskyttelsesområder.
I den statslige grundvandskortlægning er beregninger og vurderinger lavet for kildepladsens nuværende struktur, hvor der er 4 indvindingsboringer og en indvindingstilladelse på 1.000.000 m3/år.
Der er bl.a. på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for NFI også afgrænset indsatsområder (IO). Inden for IO skal kommunen vurdere nitratbelastningen, og hvorvidt denne har et omfang, der betyder at der skal ske en indsats.
Arealerne ved Hove Kildeplads inden for indsatsplanområdet er primært områder med landbrug, der dyrkes på forskellige vis, samt skov, parker og rekreative arealer. Der er også flere steder med våde/tidsvis våde naturtyper. Derudover er der spredt bebyggelse inden for området.

Kort over arealanvendelse fremgår nedenfor:

Geologi og magasin

I kortlægningen /2/ er der optegnet to geologiske profiler af Hove Kildeplads opland - fra nordvest mod sydøst og fra syd mod nordøst. Derudover er der tegnet et profil af det der tidligere blev betegnet som boringernes kildeplads (fra vest mod øst). På profilerne er indvindingsboringerne og de geologiske lag vist.

Kortlægningen /2/ beskriver at dæklagstykkelsen over magasinet ved Hove Kildeplads er mellem 6,6 og 10 meter. I forbindelse med tolkningen af de strømningssystemer, der er i jorden ved Hove Kildeplads er det i kortlægningen vurderet, at ler udgør mellem 0 og 9,2 meter. Det ses af profilet, at det nederste sandlag ligger i den sydlige del af indvindingsoplandet direkte oven på bryozokalken og det må vurderes, at der er hydraulisk kontakt mellem de to magasiner.

Det fremgår af kortlægningen /2/ at der ikke foreligger nogen analyser af nitrat indholdet og miljøfremmede stoffer for de fire indvindingsboringer for Hove Kildeplads og dermed heller ikke vandtypen. Sulfat koncentration for boring DGU nr. 200.4571 er målt til 21 mg/l.

Siden kortlægningen blev afsluttet er der ikke indrapporteret nye analyser for indvindingsboringerne.

Vandbehandlingen af vandet fra Hove Kildeplads sker på HOFORs Værket ved Islevbro, der ligger i Rødovre Kommune.

Forureninger

I forbindelse med kortlægningen er der indhentet oplysninger om kortlagte forurenede ejendomme. Af kortlægningen fremgår det, at der ingen forurenede lokaliteter er i den del af indvindingsoplandet til Hove Kildeplads, der ligger i indsatsplanområdet.

Uden for indsatsplanområdet er der særligt tre V2 kortlagte lokaliteter, som kan få betydning for vandkvaliteten på kildepladsen. Det er lokalitet 265-20330 og 255-00006 i Roskilde Kommune samt lokalitet 171-00001 i Egedal Kommune. Forureningerne var årsag til at kildepladsen lukkede i 2000.

Figur fra kortlægningen: Hove Kildeplads’ indvindingsopland med profiler, kortlagte forurenende lokaliteter samt NFI-område og udpeget IO.

Der er ikke et kontrolprogram for Hove Kildeplads fra HOFOR, fordi kildepladsen pt. ikke er i drift. Vandet der indvindes på kildepladsen skal behandles på Værket ved Islevbro, der er beliggende i Rødovre Kommune.
Der er etableret en afværgeboring DGU nr. 200.834B tilknyttet Hove Kildeplads. Der er analyseret for chlorerede opløsningsmidler, sidste analyse der er indrapporteret i Jupiter for denne boringer er fra 2005.

På baggrund af indgået samarbejdsaftale om grundvandsbeskyttelse i Nybølle grundvandsområde er der siden 2016 arbejdet på at identificere mulige forureningstrusler i området omkring bl.a. Hove Kildeplads.
I forbindelse med samarbejdet er der påvist indhold af DMS samt klorerede opløsningsmidler i moniteringsboring på den sydligste del af Hove Kildeplads. Fundene af klorerede opløsningsmidler formodes at stamme fra den forurenede lokalitet 255-00006, mens forureningskilden til DMS er mere diffus.

Modelleringsresultater fra samarbejdet indikerer, at forureningen med klorerede opløsningsmidler på den forurenede lokalitet 255-00006 ved fremtidig indvinding på Hove Kildeplads vil blive trukket i retning af indvindingsboringerne.

Vurdering af Nitrat

Med CT zoom er 2010-2017 niveauet for nitratudvaskning inden for IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til kildepladsens boringer beregnet. Arealanvendelse inden for IO i det grundvandsdannede opland og BNBO er i 2017 fordelt som det fremgår af nedenstående tabel:

Nitratudvaskningen er beregnet som en potentiel udvaskning for landbrugsarealet i oplandet og for hele oplandet. Udvaskningen er beregnet som et vægtet gennemsnit for arealerne og for årene 2010 til 2017. For Hove Kildeplads’ IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til vandværkets boring er det beregnet, at der udvaskes 39,4 mg NO3/liter fra hele området, mens det er beregnet at der udvaskes 50,3 mg NO3/liter fra landbrugsarealerne.

De landbrugsarealer der bidrager til nitratudvaskningen i 2017 fremgår af nedenstående figur:

Figur 1 Kort over Hove Kildeplads – BNBO samt IO inden for det grundvandsdannende opland til kildepladsen. Der er beregnet nitratudvaskning i de viste områder.

Da den gennemsnitlige nitratudvaskning for området er mindre end det fastsatte drikkevandskvalitetskriterium på 50 mg NO3/liter, vil der ikke på baggrund af de gennemsnitlige nitratudvaskningsværdier blive fastsat indsatser inden for IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til vandværkets boring. Endvidere indvindes der ikke vand fra kildepladsen. Eventuelle indsatser skal derfor afvente en afklaring omkring renovering af kildepladsen, samt en genberegning af oplande og boringsnært beskyttelsesområde.

Vurdering af Miljøfremmede stoffer

Hove Kildeplads er ikke i drift, og har ikke været i drift siden år 2000. Kildepladsen skal gennem en renovering, inden den sættes i drift igen. Det kan derfor ikke igangsættes indsatser på nuværende tidspunkt, da de nærmere forhold omkring indvindingen ikke kendes. Der skal beregnes nyt indvindingsopland, grundvandsdannende opland samt boringsnære beskyttelsesområder.
Vurdering af behovet for indsatser for pesticider, skal ske efter renovering af kildepladsen, eventuelt igennem Nybøllesamarbejdet, som er etableret i 2016 og arbejder med at identificere mulige forureningstrusler i Nybølle Grundvandsområde som inkluderer bl.a. Hove Kildeplads

BNBO Risikovurdering

Forsyningsstruktur og kildepladsens vigtighed
Hove Kildeplads er vigtig for HOFOR samlede forsyningsstruktur. Vandet fra kildepladsen behandles på Værket ved Islevbro og ledes til forbrugere i hovedstaden.

Hove Kildeplads er ikke i drift, og har ikke været i drift siden år 2000. Kildepladsen skal gennem en renovering, inden den sættes i drift igen. Det kan derfor ikke igangsættes indsatser i BNBO på nuværende tidspunkt, da de nærmere forhold omkring indvindingen ikke kendes. Der skal efterfølgende beregnes nyt boringsnært beskyttelsesområde samt foretages risikovurdering. Hvis det viser sig nødvendigt, kan der stilles restriktioner for pesticider i BNBO.

Hove Overdrev

Hove Overdrev Vandværk er beliggende Overdrevsvej 22, 2765 Smørum. Vandværket indvinder fra én boring med DGU nr. 200.5655, der ligger lige ved vandværket. Der er ikke registreret oplysninger om geologi, boringsopbygning eller andre informationer om boringen i Jupiter. Vandværket har en indvindingstilladelse på 5000 m³/år for perioden 28. oktober 2016 - 28. oktober 2046.

Se kortet over indsatsplanen herunder. På den øverste knap med 3 streger kan du klikke, og få vist de tilgængelige korttemaer med oplande, BNBO, boringer m.m. Du kan klikke temaerne af og på. Desuden kan du på de øvrige knapper zoom ind og ud, samt få vist kortet i stor skærm, og gå tilbage til startkortet.

De krævede indsatser for beskyttelsen af grundvandsressourcen i området omkring Hove Overdrev Vandværks boring fremgår af de følgende afsnit.

Beskrivelse af vandværket

Kortlægningen beskriver ikke hvilket magasin Hove Overdrev Vandværk indvinder vand fra, da oplysningerne om boringen er meget sparsomme. Kortlægningen/2/ afgrænser nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Der er bl.a. på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for NFI også afgrænset indsatsområder (IO).

Hove Overdrev Vandværk er et lille vandværk med 15 tilsluttede ejendomme, og en 14 meter dyb boring af ældre dato. Indvindingen sker ikke umiddelbart fra det primære magasin, men fra de øvre liggende jordlag, hvor grundvandet vurderes at være mere påvirket fra aktiviteter på overfladen.

Hele Hove Overdrev Vandværks grundvandsdannende opland og det meste af indvindingsoplandet ligger inden for nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) og indsatsområde (IO) i kortlægningen /2/. Derudover er indvindingsoplandet beliggende i indvindingsoplandet til Hove Kildeplads.

Arealerne omkring Hove Overdrev Vandværk er primært bebyggelse. Indvindingsoplandet breder sig rundt om vandværk og fortsætter mod øst, hvor der ligeledes er spredt bebyggelse, skov samt både ekstensivt, intensivt og uklassificeret landbrug.

Kort over arealanvendelse:

Geologi og magasin

I kortlægningen /2/ er der optegnet et geologisk profil af vandværkets opland (fra vest mod øst) og et af vandværkets kildeplads (ligeledes fra vest mod øst). På profilerne er indvindingsboringen og de geologiske lag vist.

Der er ikke vurderet dæklagstykkelse og mægtigheden af det beskyttende lerlag i kortlægningen /2/ fordi der ikke er nogen beskrivelse af boringen i Jupiterdatabasen. De geologiske profiler er lavet ud fra omkringliggende boringer. I forbindelse med tolkningen af de strømningssystemer, der er i jorden ved Hove Overdrev Vandværk er det i kortlægningens profil vurderet, at der er et mindre lag af moræneler mellem det nederste sandlag og bryozokalken. Da det ikke vides hvilket magasin der indvindes fra betegnes området omkring Hove Overdrev Vandværks boring som sårbart.

Hove Overdrev Vandværk indvinder grundvand, der i kortlægningen /2/ er beskrevet som svagt reduceret med en forhøjet sulfat koncentration på 160 mg/l og uden registreret indhold af nitrat. Der er konstateret indhold af 2,6-Dichlorbenzamid (BAM) i både 2006 og 2011 (henholdsvis 0,065 og 0,085 µg/l). Der er ikke udført boringskontrol på Hove Overdrev Vandværks indvindingsboring siden 2006, og der kan derfor ikke beskrives en udvikling efter kortlægningen.

Hove Overdrev Vandværk foretager almindelig simpel vandbehandling (med iltning og filtrering under tryk) og der er i forbindelse med kortlægningen konstateret kvalitetsproblemer med drikkevandet fra Hove Overdrev Vandværk, i form af indhold af 2,6-dichlorbenzamid (BAM) over grænseværdien. Der påvises BAM i drikkevandet ved alle analyser, men overskridelserne er registreret i 2008 (0,11 µg/l) og 2011 (0,19 µg/l), der er registreret værdier på grænseværdien i tre analyser (2006, 2011 og 2014). Derudover er der konstateret indhold af Desphenyl chloridazon (DPC) under grænseværdien i 2019 (0,036 µg/l) og indhold af N,N-Dimethylsulfamid (DMS) over grænseværdien i drikkevandet i 2019 og 2021 (0,15-0,25 µg/l).

Forureninger

I forbindelse med kortlægningen er der indhentet oplysninger om kortlagte forurenede ejendomme. Af kortlægningen fremgår det, at der ikke er registreret kortlagte lokaliteter indenfor indvindingsoplandet til Hove Overdrev Vandværk.

Kortlægningen /2/ beskriver, at der er gjort mange fund af miljøfremmede stoffer indenfor kortlægningsområdet. Fundene er gjort både i de kvartære magasiner og i kalken. Kortlægningen beskriver fund af en lang række forskellige pesticider, klorerede forbindelser samt olie- og benzinstoffer. Tidligere tiders pesticidanvendelse har sammen med områdets mange punktkilder og industrivirksomheder påvirket grundvandet. Kortlægningen vurdere at både pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer stadig er et problem for grundvandskvaliteten i området.

Der er ikke nogle tilsynspligtige virksomheder i indvindingsoplandet til vandværket.

Figur: Hove Overdrev Vandværks indvindingsopland med profiler, kortlagte forurenede lokaliteter samt NFI-område og udpeget IO.

Egedal Kommune har udarbejdet et kontrolprogram for Hove Overdrev Vandværk, og der er tilføjet ekstra kontrol for DMS.
Der er ikke etableret overvågningsboringer indenfor indvindingsoplandet til Hove Overdrev Vandværk.

Vurdering af Nitrat

Med CT zoom er 2010-2017 niveauet for nitratudvaskning indenfor IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til vandværkets boring beregnet. Arealanvendelse indenfor IO i det grundvandsdannede opland og BNBO er i 2017 fordelt som det fremgår af nedenstående tabel:

Nitratudvaskningen er beregnet som en potentiel udvaskning for landbrugsarealet i oplandet og for hele oplandet. Udvaskningen er beregnet som et vægtet gennemsnit for arealerne og for årene 2010 til 2017. For Hove Overdrev Vandværks IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til vandværkets boring er det beregnet, at der udvaskes 21,0 mg NO3/liter fra hele området, mens det er beregnet at der udvaskes 34,2 mg NO3/liter fra landbrugsarealerne.

Tabel: Resultat af beregning af nitratudvaskning fra rodzonen.

De landbrugsarealer der bidrager til nitratudvaskningen i 2017 fremgår af nedenstående figur:

Figur: Kort over Hove Overdrev Vandværk – BNBO samt IO inden for det grundvandsdannende opland til vandværkets boring. Der er beregnet nitratudvaskning i de viste områder.

Da den gennemsnitlige nitratudvaskning for området opfylder indsatsplanens målsætning 2 for nitratudvaskning, på 50 mg NO3/liter, vil der ikke på baggrund af de gennemsnitlige nitratudvaskningsværdier blive fastsat indsatser indenfor IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til vandværkets boring.

Vurdering af Miljøfremmede stoffer

Kortlægningen /2/ beskriver, at der er gjort mange fund af miljøfremmede stoffer indenfor kortlægningsområdet. Fundene er gjort både i de kvartære magasiner og i kalken. I Kortlægningen vurderes at både pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer stadig er et problem for grundvandskvaliteten i området.

Der vurderes ikke, på baggrund af vandværkets indberettede vandanalyser, at være behov for restriktioner miljøfremmede stoffer ved Hove Overdrev Vandværk.

Der er dog fundet BAM, Desphenyl chloridazon (DPC) og N,N-Dimethylsulfamid (DMS) i vandværkets indberettede vandanalyser. Fundene er indikation på at området er belastet med pesticider, og at der sker en nedsivning af pesticider fra overfladen. Hove Overdrev Vandværk er et lille vandværk med 15 tilsluttede ejendomme, og en kun 14 meter dyb boring af ældre dato. Boringen indvinder formentlig vand fra de øvre jordlag, som er overfladepåvirket, og ikke fra det primære grundvandsmagasin. Samlet set vurderes det ikke at være proportionalt at gennemføre restriktioner for nitrat og pesticider i oplandet til boringen.

BNBO Risikovurdering

Risikovurdering, som tager højde for de ovenfor beskrevne lokale punkt- og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, belyser om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlægget. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af vandopløselige miljøfremmede stoffer, fx pesticider, indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer i øget grad føres ned til indvindingsfilteret. Risikovurderingen kan medføre restriktioner overfor ellers lovlige aktiviteter.

Forsyningsstruktur og kildepladsens vigtighed
Hove Overdrev Vandværk er et lille vandværk med 15 tilsluttede ejendomme, og en 14 meter dyb boring af ældre dato. Vandværket forsyner det lille samfund i Hove Overdrev.

Indvindingen vurderes at være af så begrænset størrelse, at det ikke er proportionalt at udmønte indsatser mod nitrat og pesticider i BNBO. Desuden indvindes der formentlig fra de øvre jordlag, som er overfladepåvirket, og ikke fra det primære grundvandsmagasin. På baggrund af vandværkets nuværende forurening med BAM, Desphenyl chloridazon (DPC) og N,N-Dimethylsulfamid (DMS), er der risiko for at vandværket må lukke. Boringen er vigtig for forsyningen på nuværende tidspunkt, men forholdene betyder, at forsyningen ikke skal beskyttes ud fra de nuværende forhold. Vandværket undersøger mulighederne for forsyning andre steder fra.

Naturlig beskyttelse og grundvandskvalitet
I boring DGU nr. 200.5655 er der målt jern-indhold på 2,2 mg/l, sammen med sulfat-indhold på 160 mg/l. Disse mængder antyder at grundvandet er beliggende øverst i jern-sulfatzonen og at der dermed er tale om en svagt oxideret vandtype, C. Der er endvidere påvist pesticidet 1,2-dichlorbenzamid (BAM) i råvandet i en mængde på 0,085 μg/l i 2011 og overskridelser af kvalitetskravet for pesticider i drikkevand i 2008, 2011 og 2014. Derudover er der konstateret indhold af Desphenyl chloridazon og indhold af N,N-Dimethylsulfamid (DMS) over grænseværdien i drikkevandet.

Vandværket havde tidligere et påbud om at forbedre vandkvaliteten og midlertidig dispensation til at overskride for BAM. BAM koncentrationen er imidlertid under grænseværdien på nuværende tidspunkt, og har været det siden 2014.

Der er ikke påvist nitrat i boringskontrol, hvilket der er analyseret for én gang (i 2006).
Tykkelsen af lerdæklaget i boringen er ukendt, men i boringerne i det nærliggende BNBO for Hove Kildeplads, er disse målt til 0-9,2 meter i den mættede zone. Det kan derfor ikke bevises at dæklaget over magasinet yder god beskyttelse mod nitrat. BNBO til Hove Overdrev Vandværk ligger i IO (indsatsområde) og i NFI (nitratfølsomt indvindingsområde).
I 2006 blev både sulfat- og calciumindholdet i boring DGU nr. 200.5655 målt til 160 mg/l. Der blev samme år målt et indhold af nikkel på 2,8 μg/l. Det tyder dermed på at grundvandsspejlet er sænket som konsekvens af indvindingen, og at der dermed sker en transport af ilt og nitrat ned til kalkmagasinet.

Ifølge vandforsyningsplanen for Egedal Kommune skal vandværket arbejde på at etablere nødforsyning til et andet vandværk. Vandværket skal renoveres og vandkvaliteten skal forbedres da kvaliteten er uacceptabel.

Arealanvendelse og potentielle forureningskilder
Som det fremgår af figur 3, findes der ingen V1 eller V2 kortlagte arealer iht. Jordforureningsloven inden for BNBO. Mod syd er der to V2-kortlagte grunde, nemlig Nybøllevej Losseplads (lokationsnr. 171-0001) og Overdrevvejens Losseplads/Hove Kalkgrav (lokationsnr. 255-0006). På Nybøllevej Losseplads er der påvist 1,1,1 trichlorethan/methyl, chloroform, phenol og sulfater, mens der på Overdrevvejens Losseplads/Hove Kalkgrav er konstateret chlorerede opløsningsmidler, oliekomponenter, phenol/chlorphenoler, pesticider (phenoxysyrer), alkoholer, cyklohexanon, acetater samt diverse uorganiske/organiske parametre fra perkolat. Det er muligt, at det påviste indhold af BAM i boring DGU nr. 200.5655 stammer fra en eller flere af disse grunde, men kan også stamme fra andre punkt- eller fladekilder inden for BNBO.

Indenfor BNBO er der flere områder med bjørneklo, et område med heste, 2 matrikler med olietanke samt en ikke-almen vandforsyningsboring. Den ene matrikel med olietanke ligger indenfor 50 meters afstand af boring DGU nr. 200.5655. Den ligger ca. 22 meter fra boringen og har 3 olietanke etableret i hhv. 1970, 1979 og 1979, som alle rummer mellem 6.000 og 10.000 l fyringsolie hver. Den ældste er nedgravet, mens de to yngste er placeret over terræn. Den anden matrikel med olietanke har en enkelt nedgravet tank på under 6.000 l.

Nitratudvaskningen fra grundvandsdannende områder er på 21,0 mg/l i gennemsnit fra 2010-2017 og 34,2 mg/l i gennemsnit fra landbrugsarealer. En spildevandsledning fra 2009 går igennem BNBO.

Konklusion
Da der ikke er udført undersøgelser af geologien i boring DGU nr. 200.5655, kendes tykkelsen af et eventuelt lerdække ikke, men området er udpeget med nogen til stor sårbarhed. Da der er konstateret BAM i boringen og Desphenyl chloridazon (DPC) og indhold af N,N-Dimethylsulfamid (DMS) i rent vand tyder det på, at grundvandsmagasinet ikke er godt beskyttet, og dermed er sårbart overfor miljøfremmede stoffer som kan føres ned til magasinet med dette vand.

Syd for BNBO ligger to V2-kortlagte områder, hvor der er påvist adskillige miljøfremmede stoffer.

Ved indvinding kan vand trækkes ned til indvindingsfilteret de steder, hvor der er nedadrettet gradient, hvor fx lerdækket er tyndt, eller hvor der er sprækker eller sandvinduer ned til indvindingsmagasinet. Den høje nitratudvaskning indenfor BNBO på arealer med landbrug med permanent græs, kan true grundvandskvaliteten, da beskyttelsen fra et eventuelt lerdæklag er ukendt. Grundvandsspejlet er sænket pga. indvindingen fra magasinet, som derfor er mere sårbart.

Da spildevandsledningen indenfor BNBO er af yngre dato, anses lækage fra denne ikke som en risiko.

De overjordiske olietanke vurderes ikke at udgøre en risiko. De nedgravede olietanke kan udgøre en risiko. Det anbefales derfor, at tankenes status undersøges nærmere. Status for den nedgravede tank indenfor 50 m fra boringen undersøges med henblik på fjernelse.

Vandværket undersøger pt. mulighederne for forsyning andre steder fra. På baggrund af vandværkets nuværende forurening med BAM, Desphenyl chloridazon (DPC) og N,N-Dimethylsulfamid (DMS), er der risiko for at vandværket må lukke og det er derfor ikke proportionalt at indføre restriktioner i BNBO.

Smørumovre Vandværk er beliggende Smørum Bygade 52A, 2765 Smørum. Vandværket indvinder fra én boring med DGU nr. 200.336B. Vandværket har en årlig indvindingstilladelse på 12.000 m³/år for perioden 28. oktober 2016 - 28. oktober 2046.

Se kortet over indsatsplanen herunder. På den øverste knap med 3 streger kan du klikke, og få vist de tilgængelige korttemaer med oplande, BNBO, boringer m.m. Du kan klikke temaerne af og på. Desuden kan du på de øvrige knapper zoom ind og ud, samt få vist kortet i stor skærm, og gå tilbage til startkortet.

De krævede indsatser for beskyttelsen af grundvandsressourcen i området omkring Smørumovre Vandværks boring fremgår af de følgende afsnit.

Beskrivelse af vandværket

Smørumovre vandværk indvinder fra Bryozokalken. Kortlægningen/2/ har vist, at det primære grundvandsmagasin i dele af indvindingsoplandet har nogen til stor nitratsårbarhed, bl.a. fordi tykkelsen af det beskyttende lerlag over kalkmagasinet er begrænset. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder (NFI).

Der er bl.a. på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for NFI også afgrænset indsatsområder (IO). Her er det specifikt vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse overfor nitrat. Omfanget og arten af beskyttelsen overfor nitrat fastsættes i denne indsatsplan.
Bortset fra to meget små områder i hhv. nord og syd ligger hele Smørumovre Vandværks grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet inden for et område afgrænset som et nyt nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) og indsatsområde (IO) i kortlægningen /2/.

Arealerne omkring Smørumovre Vandværk er primært by/spredt bebyggelse og omkring byen er marker, der dyrkes intensivt. Indvindingsoplandet forsætter mod sydøst, hvor der ligeledes er spredt bebyggelse, rekreative arealer samt både ekstensiv og intensiv landbrug.
Kort over arealanvendelse fremgår på kort:

Geologi og magasin

I kortlægningen /2/ er der optegnet et geologisk profil af vandværkets opland (fra nordvest mod sydøst) og et af det der tidligere blev betegnet som vandværkets kildeplads (fra vest mod øst). På profilerne er indvindingsboringen og de geologiske lag vist.

Kortlægningen /2/ beskriver at dæklagstykkelsen over magasinet ved Smørumovre Vandværk er 22,8 meter. I forbindelse med tolkningen af de strømningssystemer, der er i jorden ved Smørumovre Vandværk er det i kortlægningen vurderet, at ler udgør 7 meter. Det nederste sandlag ligger direkte ovenpå bryozokalken og det må vurderes, at der er hydraulisk kontakt mellem de to magasiner. Det primære magasin betegnes på baggrund af ovenstående som sårbart.

Smørumovre Vandværk indvinder grundvand, der i kortlægningen /2/ er beskrevet som svagt reduceret med en sulfat koncentration på 130 mg/l og uden registreret indhold af nitrat. Den seneste boringskontrol på Smørumovre Vandværks indvindingsboring blev foretaget i 2019 uden fund af miljøfremmede stoffer.

Smørumovre Vandværk foretager almindelig simpel vandbehandling (med iltning og filtrering) og der er ikke i forbindelse med kortlægningen konstateret kvalitetsproblemer med drikkevandet fra Smørumovre Vandværk. Efter kortlægningens afslutning har der været to overskridelser (én i 2014 og én i 2016) på Farvetallet, men overskridelserne er ikke genfundet i opfølgende analyser. Derudover har der ikke været overskridelser som kan forklare de forhøjede Farvetal. Der er ikke konstateret pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i drikkevandet fra Smørumovre Vandværk.

Forureninger

Region Hovedstaden har registreret 2 forurenede lokaliteter indenfor Smørumovre Vandværks indvindingsopland (se tabel):

I kortlægningen er forureningen på den førstnævnte lokalitet vurderes at udgøre en mellem risiko ift. grundvand. Lokaliteten ligger i det grundvandsdannende opland, trods en hvis afstand til indvindingsboringen. På den sidstnævnte lokalitet er der konstateret forurening med tjære. Lokaliteten er kategoriseret som lav-risiko, men ligger mindre end 300 m fra indvindingsboringen.

Region Hovedstaden har ingen V1-kortlagte forureningsgrunde inden for Smørumovre Vandværks indvindingsopland.
Kortlægningen /2/ beskriver, at der er gjort mange fund af miljøfremmede stoffer indenfor kortlægningsområdet. Fundene er gjort både i de kvartære magasiner og i kalken. Kortlægningen beskriver fund af en lang række forskellige pesticider, klorerede forbindelser samt olie- og benzinstoffer. Tidligere tiders pesticidanvendelse har sammen med områdets mange punktkilder og industrivirksomheder påvirket grundvandet. Kortlægningen vurderer at både pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer stadig er et problem for grundvandskvaliteten i området.

Virksomheder med tilsynspligt i vandværkets indvindingsopland:

Desuden er den yderste spids af vandværkets indvindingsopland og grundvandsdannende opland beliggende ind over Smørum Golfs baneareal.

Egedal Kommune har udarbejdet et kontrolprogram for Smørumovre Vandværk, og der er ikke på baggrund af generel overvågning eller af de forurenede lokaliteter tilføjet ekstra kontrolparametre.
Der er ikke etableret overvågningsboringer indenfor indvindingsoplandet til Smørumovre Vandværk.

Vurdering af nitrat

Med CT zoom er 2010-2017 niveauet for nitratudvaskning indenfor IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til vandværkets boring beregnet. Arealanvendelse indenfor IO i det grundvandsdannede opland og BNBO er i 2017 fordelt som det fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 2: Arealfordeling i oplandet med beregning af nitratudvaskning

Nitratudvaskningen er beregnet som en potentiel udvaskning for landbrugsarealet i oplandet og for hele oplandet. Udvaskningen er beregnet som et vægtet gennemsnit for arealerne og for årene 2010 til 2017. For Smørumovre Vandværks IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til vandværkets boring er det beregnet, at der udvaskes 28,5 mg NO3/liter fra hele området, mens det er beregnet at der udvaskes 44,0 mg NO3/liter fra landbrugsarealerne.

For Smørumovre vandværk er der er gennemsnitlig udvaskning af nitrat fra rodzonen på 28,5 mg/l, for årene 2010-17. Udvaskningen er beregnet for arealer, som fremgår af nedenstående figur.

De landbrugsarealer i det grundvandsdannende opland, der bidrager til nitratudvaskningen i 2017 fremgår af nedenstående figur:

Da den gennemsnitlige nitratudvaskning for området opfylder indsatsplanens målsætning 2 for nitratudvaskning, på 50 mg NO3/liter, vil der ikke på baggrund af de gennemsnitlige nitratudvaskningsværdier blive fastsat indsatser indenfor IO i det grundvandsdannede opland og BNBO til vandværkets boring.

Vurdering af miljøfremmede stoffer

Kortlægningen /2/ beskriver, at der er gjort mange fund af miljøfremmede stoffer indenfor kortlægningsområdet. Fundene er gjort både i de kvartære magasiner og i kalken. Kortlægningen vurdere at både pesticider og øvrige miljøfremmede stoffer stadig er et problem for grundvandskvaliteten i området.
Der vurderes dog ikke, på baggrund af Smørumovre Vandværks indberettede vandanalyser, at være behov for restriktioner overfor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i det grundvandsdannende opland til Smørumovre Vandværk.

BNBO Risikovurdering

Risikovurdering, som tager højde for de ovenfor beskrevne lokale punkt- og fladekilder, samt naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet indenfor BNBO, belyser om en aktivitet truer eller kan true med at forurene vandindvindingsanlægget. Generelt vurderes det, at håndtering og anvendelse af vandopløselige miljøfremmede stoffer, fx pesticider, indenfor BNBO udgør en risiko for forurening af vandforsyningsanlæg, bl.a. fordi grundvandsspejlet omkring boringen sænkes i forbindelse med indvinding (sænkningstragt), og pesticider og miljøfremmede stoffer i øget grad føres ned til indvindingsfilteret. Risikovurderingen kan medføre restriktioner overfor ellers lovlige aktiviteter.

FORSYNINGSSTRUKTUR OG KILDEPLADSENS VIGTIGHED

Smørumovre Vandværk forsyner landsbyen om omkringliggende ejendomme. Smørumovre Vandværk er velfungerende, og forventer en lang levetid. Vandværket har ikke nødforbindelse til andre vandværker, og de indvinder vand fra 1 boring.
Vandværket er vigtig for den decentrale vandforsyningsstruktur i området. Vandværket har ikke planer om at lukke eller på anden måde overgå til forsyning andetsteds fra.

NATURLIG BESKYTTELSE OG GRUNDVANDSKVALITET
Der er ikke konstateret pesticider, chlorerede opløsningsmidler eller oliestoffer i boring 200.336B.
Det er i kortlægning vurderet at der er et lerdæklag over magasinet på 7 m og den samlede dæklagstykkelse er på knapt 23 m. Hele BNBO for Smørumovre Vandværk er udpeget som Indsatsområde (IO). Nitratindholdet blev målt til 0,52 mg/l i 1994, men nitrat er ikke påvist i senere analyser. Vandtypen er reduceret, og også resten af indvindingsoplandet ligger i IO.
Sulfatindholdet blev senest i 2019 målt til 120 mg/l, mens calciumindholdet samme år blev målt til 150 mg/l, hvilket indikerer en sænkning af grundvandsspejlet forårsaget af indvindingen, som medfører en transport af ilt og nitrat ned i den umættede zone i kalkmagasinet. Nikkelindholdet blev i 2019 målt til 0,22 μg/l, og kan indikere oxidering af pyrit.

GRUNDVANDSDANNELSE
Ca. 29 % af grundvandsdannelsen til det primære magasin foregår indenfor BNBO, og håndtering og brug af miljøfremmede stoffer indenfor BNBO kan derfor indebære en stor risiko for vandindvindingen.

AREALANVENDELSE OG POTENTIELLE FORURENINGSKILDER
Der findes ingen V1- eller V2-kortlagte grunde iht. Jordforureningsloven indenfor BNBO. Vest for BNBO ligger der en V2-kortlagt grund (lokalitets-nr. 171.00031), hvor der er konstateret tjære i jorden.
Der ligger én ikke-almen vandforsyningsboring samt 2 matrikler med olietanke inden for BNBO (registreret 2013). Disse matrikler med olietanke ligger hhv. 40 og 43 meter fra boring 200.336B. Begge matrikler har to olietanke på under 6000 l fyringsolie. Den ældste på begge matrikler er afblændet og opfyldt, mens den yngste er placeret over terræn.
Arealanvendelsen indenfor BNBO udgøres af bebyggelse, kirke og kirkegård, rekreative områder, landbrug i omdrift, vej/transport, §3 beskyttet natur og anden natur. Der må ikke anvendes pesticider på kirker og kirkegårde.
Nitratudvaskningen fra grundvandsdannende områder er på 28,5 mg/l i gennemsnit fra 2010-2017 og 44,0 mg/l i gennemsnit fra landbrugsarealer. Indenfor BNBO ligger spildevandsledninger og regnvandsledninger fra 1990.

OPSUMMERING PÅ PARAMETRE
Oversigt over vurdering af parametre, i henhold til ’Bekendtgørelse om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning’. Nedenstående parametre er beskrevet i det ovenstående, og opsummeret i skemaet.

KONKLUSION

BNBO for Smørumovre Vandværk ligger indenfor et område, med et lerdæklag på mellem 5 og 15 meter og området er udpeget med nogen til stor sårbarhed. Nitrat er ikke påvist i boring 200.336B siden 1994, og der er nitratudvaskning fra et mindre areal i omdrift i BNBO. Nitratudvaskning i indvindingsoplandet er moderat. På en V2-kortlagt grund vest for BNBO er der fundet tjære i jorden, men dette vurderes ikke at udgøre en forureningsrisiko, da tjære generelt binder sig til jorden. Håndtering og brug af miljøfremmede stoffer indenfor BNBO kan indebære en stor risiko for vandindvindingen. I øvrigt øger sænkningen af vandspejlet, som er forårsaget af indvindingen, grundvandets sårbarhed.

Det vurderes ikke at olietankene udgør en risiko. Da de etablerede spildevandledninger er af nyere dato, vurderes de ikke at udgøre nogen trussel for grundvandet i form af risiko for lækage.

Det vurderes på baggrund af ovenstående parametre at der indenfor BNBO er nogen sårbarhed, og at erhvervsmæssig håndtering og brug af pesticider indebærer en risiko, fordi der kan ske spild, og konsekvensen kan være lukning af kildepladsen. Det anbefales på den baggrund, at vandforsyningen kan forsøge at indgå frivillige aftaler med lodsejere, om at ophøre med erhvervsmæssig brug og håndtering af pesticider i BNBO.

Smørumovre Vandværk er vigtig for den decentrale vandforsyning i Egedal Kommune. Vandværkets indvinding er vigtig i den nuværende og fremtidige forsyning af Smørumovre. Indvindingen er dog af en begrænset størrelse, som potentielt godt kan erstattes.

/1/ Novafos A/S. Pilegårdens Vandværk, grundvandsbeskyttelse. Beregning af oplande med Smørum- Ballerup Modellen. NIRAS, 22. maj 2018

/2/ Naturstyrelsen, 2014. Redegørelse for Smørum-Ballerup. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014.

/3/ Københavns Amt. Søndersø. Fase 1. Kortlægning af grundvandsressourcens sårbarhed på baggrund af eksisterende data. November 2005

/4/ Conterra - CTzoom rapporter for nitratudvaskning fra rodzonen, 2019

/5/ Rambøll, 2015. Smørum-Ballerup Hydrologisk Model, 2015