Skip til hoved indholdet

Plejebolig

Du kan søge om en plejebolig, hvis du har betydelig varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau.

Ansøgning om plejebolig

Hvem kan få en plejebolig?

Egedal Kommune råder over 239 plejeboliger, hvoraf ca. 40 boliger er forbeholdt borgere med en særlig svær demenssygdom.

Du kan ansøge om en plejebolig, hvis:

  • Du har betydelig varigt nedsat fysisk funktionsniveau
  • Du har betydelig varigt nedsat psykisk funktionsniveau, som fx svær demenssygdom.

Reglerne for plejeboliggaranti

Der ydes plejeboliggaranti på 8 uger til borgere, som ikke ønsker en specifik bolig.

Hvis du ønsker en bolig på et bestemt plejecenter, bortfalder denne ventelistegaranti. Det er derfor vigtigt, at du allerede på ansøgningstidspunktet gør dig klart, om du har ønsker til plejeboligens placering.

Hvordan ansøger du om plejebolig?

Send udfyldte ansøgningsskema til Den Sundhedsfaglige Myndighed, der behandler din ansøgning. En visitator vil derefter kontakte dig for en uddybende samtale, der skal afdække dit præcise behov. Der kan være behov for, at den udbydende samtale foregår i dit eget hjem.

Boligvisitationsudvalget behandler indkomne ansøgninger hver 2. uge. Du vil herefter modtage en skriftlig afgørelse på din ansøgning.

Hvis du bliver godkendt til en bolig, kommer du på Egedal Kommunes venteliste. Der sker en løbende prioritering af de ventende borgere. Det vil sige, at de borgere, der har det største behov, prioriteres først.

Vil du bo i en anden kommune?

Hvis du ønsker en plejebolig i en anden kommune, skal du stadig ansøge i din bopælskommune. Godkendes du i din bopælskommune, vil din ansøgning automatisk blive sendt videre til den ønskede kommune.

Her kan du læse om alle plejecentre i Egedal

Egeparken ligger i Egedal By 100 meter fra Egedal Station, Rådhus og Sundhedscenter. Byggeriet er topmoderne og tidssvarende 2-rums-boliger. I alt er der 72 plejeboliger fordelt på tre etager med lyse fællesrum og en smuk gårdhave.  

Boligerne har private altaner, og på hver etage er der to bofællesskaber med fælles spisekøkkener.

Læs mere i pjecen Velkommen til Egeparken.

Kontaktoplysninger

Plejecenter Egeparken
Rådhusstrædet 4, 3650 Ølstykke

1. sal dag/aften: 7259 7370
1. sal nat: 7259 7379

2. sal dag/aften: 7259 7380
2. sal nat: 7259 7389

3. sal dag/aften: 7259 7390
3. sal nat: 7259 7399

Det er Egedal Kommune og Dansk Almennyttige Boligselskab / DAB der står bag opførelsen af Plejecenter Egeparken. Boligerne administreres efter bekendtgørelse om lov om almene ældreboliger, og udlejes af boligselskabet DAB efter almindelig lejelov.

Damgårdsparken er beliggende i Stenløse by tæt ved Stenløse station og Egedal Centeret. Plejecentret ligger i rolige omgivelser skærmet af en høj beplantet støjvold ud mod Frederikssundsvejen.

Damgårdsparken består af 41 plejeboliger fordelt på tre boenheder - Kløverhaven, Blommehaven og Syrenhaven. 

Hver bolig består af en stue med kombineret soverum, badeværelse og en entre/køkkenniche. Boligernes størrelse er på ca. 45-52 m² inklusiv fællesarealer. Til boligerne hører også en lille have.

Fællesarealerne består af stue og køkken og terrasse.

Læs mere i pjecen Velkommen til Damgårdsparken.

Kontaktoplysninger

Plejecenter Damgårdsparken
Damgårdsparken 1B
3660 Stenløse

Hovednummer 7259 7520

Blommehaven: 7259 7525
Syrenhaven: 7259 7529
Kløverhaven: 7259 7521

Boligerne på Damgårdsparken administreres efter bekendtgørelse om lov om almene ældreboliger. Boligerne udlejes af boligselskabet Venbo efter almindelig lejelov.

Porsebakken er beliggende i Ledøje, i smukke landlige omgivelser omgivet af hestefolde og marker, men også tæt ved busstoppested.

Porsebakken består af 48 plejeboliger fordelt på fire boenheder - A, B, C og D.

Hver bolig i afdeling A, B og D består af en stor stue, stort badeværelse , soveværelse og egen terrasse.

Boligerne i afdeling C består af en stor stue med kombineret soveværelse, stort badeværelse og egen terrasse.

Boligstørrelsen ligger mellem 58-68 m² inklusiv fællesarealer. Til hver boenhed er der tilknyttet fælles opholdsareal med stue og køkken og fælles terrasse.

Læs mere i pjecen Velkommen til Porsebakken.

Kontaktoplysninger

Plejecentret Porsebakken
Nybøllevej 11
2765 Smørum

Hovednummer: 7259 7468
Porsebakken A: 7259 7465
Porsebakken B: 7259 7466 / 7259 7471
Porsebakken C: 7259 7467 / 7259 7472
Porsebakken D: 7259 7469

Porsebakkens boliger administreres efter bekendtgørelse om lov om almene ældreboliger. Boligerne udlejes af boligselskabet KAB efter almindelig lejelov.

Plejecenteret Hyrdevænget ligger tæt på Egedal Rådhus og Sundhedscenter, tæt på Egedal Station og tæt på indkøbsmuligheder.

Plejecenteret er åbnet i marts 2023 og består af 78 boliger fordelt på tre etager. Boligen er ca. 31 m2, og ca. 68 m2 inklusiv andel i fællesboligarealer. Boligen består af et stort opholdsrum, hvor en mobil reol kan dele rummet i to, så soveafdeling kan afskærmes. Der er et stort badeværelse og fransk altan.

På hver etage er der flere fælles opholdsrum med køkkener og udgang til terrasser, og der er desuden en stor gårdhave i stueplan.

Læs mere i pjecen Velkommen til Hyrdevænget.

Kontaktoplysninger

Plejecentret Hyrdevænget
Bæksager 2
3650 Ølstykke

Stueetage: Sandbjerg fællesopholdsrum - 7259 8027
Stueetage: Maglehøj fællesopholdsrum - 7259 8028

1. sal: Møllehøj fællesopholdsrum - 7259 8041
1. sal: Lillevang fællesopholdsrum - 7259 8042

2. sal: Pilekær fællesopholdsrum - 7259 8049

Det er Dansk Almennyttige Boligselskab / DAB der  administrerer Plejecenter Hyrdevænget efter bekendtgørelse om lov om almene ældreboliger, og udlejes af boligselskabet DAB efter almindelig lejelov.

Relevante dokumenter

Kontakt

Den Sundhedsfaglige Myndighed

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyt fra Egedal Kommune

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Akut hjælp

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Mandag 8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Mandag - Torsdag 8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier