---
title: "Deltidsplads"
description: "Under barsels- og forældreorlov"
date: "2025-11-26"
created: "2024-01-29"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Mit liv](https://egedalkommune.dk/mit-liv)

                    [Børnepasning og skole](https://egedalkommune.dk/mit-liv/boernepasning-og-skole)

                    [Børnepasning](https://egedalkommune.dk/mit-liv/boernepasning-og-skole/boernepasning)

                    [Skriv dit barn op til pasning](https://egedalkommune.dk/mit-liv/boernepasning-og-skole/boernepasning/skriv-dit-barn-op-til-pasning)

                [Deltidsplads](https://egedalkommune.dk/mit-liv/boernepasning-og-skole/boernepasning/skriv-dit-barn-op-til-pasning/deltidsplads)

# Deltidsplads

                            [Ansøg om deltidsplads](https://www.borger.dk/handlingsside?selfserviceId=2db495a4-1ccb-4495-bf75-85921102f06e&amp;referringPageId=e0fc25d9-08dc-4374-9c0d-d72a58a6a0f3&amp;KommuneKode=240)

                            [Retningslinjer for børnepasning - læs om deltidsplads](https://egedalkommune.dk/p/MOLIRIMEDIA/68649b97-057b-485d-0e20-08dc011e5ce6)

## Deltidsplads for forældre på barsels- eller forældreorlov

Forældre, hvor en eller begge forældre holder barselsorlov, kan få en deltidsplads:

- 30 timer om ugen i et dagtilbud til børn i husstanden i aldersgruppen 26 uger og indtil skolestart, mod en reduceret egenbetaling

### Orlov i én sammenhængende periode

Barselsorloven skal holdes i én sammenhængende periode pr. barn.

- Hvis to forældre holder orlov i direkte forlængelse af hinanden, betragtes det som én sammenhængende periode.
- Hvis orlov bliver afbruds, af en periode på mere end fem uger, eller på anden vis bortfalder, skal du betale fuld pris for en plads i dagtilbud. Det samme gælder hvis du selv ønsker at ændre deltidspladsen til en fuldtidsplads.

## **Sådan ansøger du**

Hvis du ønsker, at ansøge om en deltidsplads til dit barn, skal du klikke på selvbetjeningslinket her på siden: "Ansøg om deltidsplads".

Ansøgningen skal indeholde datoer for den ønskede periode for deltidspladsen. Perioden skal begynde den 1. i måneden og slutte den 15. eller sidste dag i måneden.

Du modtager en bekræftelse fra os i din digitale postkasse, hvor du kan se perioden, du har ansøgt for, samt information om deltidspladsen.
Du er velkommen til at kontakte Pladsanvisningen for mere information.

### Vi har brug for dokumentation

Når du ansøger, har vi brug for dokumentation for, at en forælder holder barsel, på det tidspunkt hvor du ønsker at benytte deltidsplads.

Dokumentationen kan bestå af en kopi af:

- vandrejournal med terminsdato eller en fødselsattest.
- aftale med arbejdsgiver om udskudt barsel eller lign.
- aftale om indgået barsel med arbejdsgiveren eller jobcentret.

## **Hvornår kan deltidspladsen begynde?**

Perioden begynder fra den 1. eller 16. i måneden. Ansøgningen kan tidligst imødekommes fra den næstkommende 1. eller 16. i måneden, med mindst 14 dages varsel.

## Kontakt

### Pladsanvisningen

Dronning Dagmarsvej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/b1229bc5-b35b-4da3-bcb5-f14d64e74759/)

Denne afdeling kan kontaktes gennem kommunens hovednummer 7259 6000.
