---
title: "Ændret alder for start i børnehave"
description: "Spørgsmål og svar."
date: "2024-03-14"
created: "2024-01-24"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Mit liv](https://egedalkommune.dk/mit-liv)

                    [Børnepasning og skole](https://egedalkommune.dk/mit-liv/boernepasning-og-skole)

                    [Børnepasning](https://egedalkommune.dk/mit-liv/boernepasning-og-skole/boernepasning)

                    [Rammer, regler og lovgivning](https://egedalkommune.dk/mit-liv/boernepasning-og-skole/boernepasning/rammer-regler-og-lovgivning)

                [Ændret alder for start i børnehave](https://egedalkommune.dk/mit-liv/boernepasning-og-skole/boernepasning/rammer-regler-og-lovgivning/aendret-alder-for-start-i-boernehave)

# Ændret alder for start i børnehave

Her finder du svar på spørgsmål om den ændrede aldersgrænse for start i børnehave.

## FAQ - Ændret alder for start i børnehave

Byrådet har besluttet at ændre aldersgrænsen for hvornår et vuggestuebarn bliver børnehavebarn. Fra den 1. januar 2024 vil der derfor være vuggestuenormering til og med den måned, hvor barnet fylder tre år.

## Spørgsmål og svar

###

                                    Bliver det dyrere at få passet mit barn i vuggestue eller børnehave?

Ja. Aldersgrænsen for hvornår et vuggestuebarn bliver børnehavebarn bliver fra 1. januar 2024 rykket to måneder frem, til og med den måned, hvor barnet fylder tre år. For at sikre vuggestuenormering i hele perioden, er der tildelt flere penge til daginstitutionernes normeringer.

I Egedal Kommune betaler kommunen 75 % af prisen på en daginstitutionsplads, mens forældrene betaler de resterende 25 %. Forældre vil fortsat skulle betale 25 % af den samlede pris, men de vil blive opkrævet et højere beløb, da de ekstra penge til vuggestuenormering øger de samlede udgifter til en institutionsplads.

Konkret betyder det i 2024 en stigning i forhold til 2023 på 76 kr. pr. måned for en vuggestueplads og 63 kr. pr. måned for en børnehaveplads i 2024.

Find mere information om priser på dagtilbud. **(Indsæt link)**

###

                                    Kommer der ekstra medarbejdere i institutionen?

Der kommer ekstra medarbejdere i et omfang, der sikrer vuggestuenormering frem til og med den måned barnet fylder tre år.

###

                                    Kan mit barn rykke til en børnehavestue, når det er under 3 år?

Ja. Når et barn rykker fra vuggestuestue til børnehavestue, tages barnets individuelle behov i betragtning, såvel som institutionens overordnede fordeling af børn på stuerne. Der kan for eksempel tages hensyn til, at barnet kan rykke stue sammen med en god ven. På den måde kan det blive trygt at rykke stue, også selv om barnet er lidt under 3 år.

Institutionerne får tildelt penge svarende til antallet af indmeldte børn i vuggestuealderen og i børnehavealderen. Hvis dit barn rykker op på en børnehavestue før det fylder 3 år og 1 måned, skal du derfor stadig betale vuggestuetakst.

## Kontakt

### Dagtilbud og skole

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/b1229bc5-b35b-4da3-bcb5-f14d64e74759/)

Dette område kan kontaktes gennem kommunens hovednummer 7259 6000.
