Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Frokostordning i Egedal Kommunes institutioner

Frokostordning i Egedal Kommune

I Egedal Kommune tilbydes børn i daginstitutioner et dagligt sundt frokostmåltid. Det sunde frokostmåltid er en naturlig del af den pædagogiske hverdag. Her styrkes børns madmod, madglæde og fællesskab. Samtidig er det med til at skabe sunde kostvaner og bidrage til børnenes generelle trivsel og udvikling.

I Egedal Kommune er det besluttet, at:

  • Minimum 70 % af frokosten er økologisk
  • Frokosten leveres delvist forarbejdet, så grøntsager
  • tilberedes samme dag, som de leveres
  • Årstidens grøntsager anvendes, så vidt det er muligt
  • Fødevarestyrelsens Kostråd til Måltider i daginstitutioner følges.

Fad med grøntsager og hummus.

Muligheder for valg af frokostordning

Der er følgende muligheder for valg af frokost- og måltidsordning i Egedal Kommune:

1. Den kommunale frokostordning

I Egedal Kommune tilbydes alle børn et dagligt sundt frokostmåltid, som enten leveres af Fru Hansens Kælder og tilberedes i børnehusenes køkkener, eller som produceres fra bunden i børnehusene. Frokostordningen er fuldt forældrefinansieret og er ikke indregnet i forældrebetalingen for en daginstitutionsplads. De gældende takster kan findes på Egedal Kommunes hjemmeside: Frokostordning.

Det er muligt at få fripladstilskud og søskenderabat til betaling af frokostordning for forældre, der er berettiget til det.

Hjemmebagte grovboller.

2. Forældrearrangeret frokost- og madordning

Hvis den kommunale frokostordning fravælges, kan forældre etablere deres egen forældrearrangerede frokost- eller madordning. En fuld madordning dækker frokost samt øvrige måltider som formiddags- og eftermiddagsmad. Forældre kan kun oprette en frokost- og/eller madordning, hvis et flertal af forældrene i det enkelte børnehus har fravalgt den kommunale frokostordning, og minimum 70 pct. af forældrene stemmer for at oprette en forældrearrangeret ordning.

Ordningen organiseres og finansieres af forældre, som selv dækker alle omkostninger, herunder administration og eventuel løn til køkkenpersonale. I Egedal Kommune er forældrebetalingen for en forældrearrangeret frokostordning maks. 700 kr. pr. barn pr. måned og en fuld måltidsordning maks. 1.100 kr. pr. barn pr. måned. Børn med bevilget friplads kan få tilskud til betalingen.

Læs mere om forældrearrangeret frokost- eller madordning på Egedal Kommunes hjemmeside: Frokostordning.


Dagtilbudsloven §17

Forældrebestyrelsen i en daginstitution eller forældrene i enkelte enhed i kommunale, selvejende eller udliciterede daginstitutioner, der har fravalgt et sundt frokostmåltid eller ikke er omfattet af et sundt frokostmåltid, kan beslutte at oprette en forældrearrangeret frokostordning.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte et maksimumbeløb for forældrenes betaling til forældrearrangerede frokostordninger.

Tallerken med pasta, frikadeller og grøntsager.

3. Ingen frokostordning

Forældre i alle børnehuse har mulighed for at fravælge frokostordningen, hvis et flertal i dagtilbuddet stemmer for det. I så fald medbringer børnene madpakker, og forældrene betaler kun for selve dagtilbudspladsen – ikke for frokostordningen.

Skovbørnehaven Tungegården er i Egedal fritaget for frokostordningen.

Sådan foregår valget af frokostordning

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilbyde et sundt frokostmåltid alle hverdage til børn i kommunale og selvejende daginstitutioner. I Egedal Kommune er det besluttet, at forældre hvert andet år – i lige år – skal tage stilling til, om den kommunale frokostordning skal bevares eller fravælges i deres barns dagtilbud.

Hver forælder har én stemme pr. indmeldt barn, og afstemningen foregår elektronisk. Forældre modtager forud for afstemningen praktisk information vedr. valget.

Mulighed for fritagelse

Hvis et barn har en lægedokumenteret allergi eller sygdom, der kræver specialkost, og det vurderes, at barnet ikke kan tilbydes et sundt frokostmåltid i daginstitutionen, kan barnet fritages fra frokostordningen. Fritagelse sker i dialog med dagtilbuddets ledelse og kræver lægelig dokumentation. Hvis barnets fritages fra ordningen, medbringer forældrene madpakke.

I de fleste tilfælde kan frokosten dog tilpasses særlige kosthensyn – fx af religiøse, kulturelle eller livsstilsmæssige grunde. Hvis det ikke er muligt, kan måltidet suppleres med medbragt mad hjemmefra.

Dagtilbudsloven §16a

Kommunalbestyrelsen træffer efter ansøgning fra et barns forældre afgørelse om, at barnet kan fritages fra et sundt frokostmåltid, hvis barnet har lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver en specialkost, og kommunen ikke på forsvarlig vis kan give barnet et sundt frokostmåltid.

Vil du vide mere?

Læs mere på Egedalkommune.dk/frokostordning

Eller kontakt

Egedal Kommune
Dagtilbud og Skole
Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke
Tlf. 7259 6000
Mail: dagtilbudskole@egekom.dk

Kontakt

Dagtilbud

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

Denne afdeling kontaktes gennem kommunens hovednummer: 7259 6000.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyt fra Egedal Kommune

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

Egedal Rådhus er åbent

Mandag - torsdag 8-19
Fredag 8-15

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Mandag 8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Mandag - Torsdag 8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier