Skip til hoved indholdet

Typer af pasningstilbud

De fleste institutioner er integrerede, og har derfor både vuggestue- og børnehavebørn. Derudover har vi to børnehaver, en vuggestue og Dagplejen. Du kan vælge, at skrive dit barn op til disse institutioner hvis dit barn er mellem  0 år og skolealderen. 

Her kan du læse om forskellen på dagpleje, vuggestue, børnehave og integreret institution.

Hvilker typer af dagtilbud kan du vælge?

Dagpleje er et tilbud for børn i alderen 0 til 3 år.

Børnene er i dagplejerens hjem, sammen med andre børn, i et lille, overskueligt og trygt miljø, med 3-4 børn og deres dagplejer. Børnene får mulighed for en hverdag, hvor der er tid og plads til omsorg, fordybelse, leg og læring.

Dagplejerne mødes i legestue en gang om ugen, i deres område, og kan også planlægge aktiviteter sammen af og til. 

 

 

Vuggestuen er et sted for børn fra 0 til 3 år.

Her er dit barn sammen med pædagoger og pædagogmedhjælpere. Der er tid og plads til at tage sig af det lille barn og skabe muligheder for at udvikle barnets  selvstændighed. Barnet lærer at fungere sammen med andre børn gennem leg og læring.

Børnehave er et tilbud til børn fra 3 år til skolealderen.

I børnehaven er dit barn sammen med pædagoger og pædagogmedhjælpere. I løbet af dagen deler dit barn sine oplevelser med en masse andre børn, og børnehaven giver rum for barnets egen udfoldelse i et stimulerende miljø. På denne måde bliver børnenes sociale og personlige udvikling støttet.

Integrerede institutioner er et tilbud for børn fra 0 år til skolealderen.

I de integrerede institutioner får dit barn de samme tilbud som vuggestuen og børnehaven:

Vuggestuen er for børn i alderen 0 til 3 år. I vuggestuen er dit barn sammen med pædagoger og pædagogmedhjælpere. Der er tid og plads til omsorg for det lille barn, og mulighed for at udvikle selvstændighed og evne til at fungere sammen med andre børn gennem leg og læring.

Børnehave er for børn fra 3 år til skolealderen. I børnehaven er dit barn sammen med pædagoger og pædagogmedhjælpere. I løbet af dagen deler dit barn sine oplevelser med en masse andre børn, og børnehaven giver rum for barnets egen udfoldelse i et stimulerende miljø. På denne måde bliver børnenes sociale og personlige udvikling støttet.

Den store forskel ved at vælge en integreret institution, vil være, at barnet bliver i samme institution ved overgangen fra vuggestue til børnehave. Samtidig betyder det kontakt mellem forskellige aldersgrupper. Det er stadigvæk muligt at skrive jeres barn op til skift til en anden børnehave, hvis det er noget I ønsker.

 

Kontakt

Dagtilbud og skole

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

Ring til os

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyt fra Egedal Kommune

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Akut hjælp

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Mandag 8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Mandag - Torsdag 8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier