---
title: "Borgermøde om lokalplan for Smørum Idrætsområde"
description: "Kom til borgermøde og giv dine input om den nye lokalplan for Smørum Idrætsområde"
date: "2026-05-07"
created: "2026-05-07"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Kom og vær med](https://egedalkommune.dk/kom-og-vaer-med)

                [Borgermøde om lokalplan for Smørum Idrætsområde](https://egedalkommune.dk/kom-og-vaer-med/borgermoede-om-lokalplan-for-smoerum-idraetsomraade)

# Borgermøde om lokalplan for Smørum Idrætsområde

Kom til borgermøde og giv dine input om den nye lokalplan for Smørum Idrætsområde

                        tirsdag
                        19. maj

                            Klokken
                            18.15 - 19.30

                        Flodvej 62

                        Smørum

                            Gratis

                            [Send dine input til lokalplanen i høringsportalen](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser/detaljevisning?hid=40EEDA0B-0870-4D77-923C-473C02021737)

## Forslag til Lokalplan 085 - Smørum Idrætsområde og kraftvarme

Formålet med lokalplanen er at skabe en fleksibel- og planmæssig ramme for en langsigtet udvikling af idrætsområdet som en ’Mangfoldig Magnet’, herunder at udlægge byggefelter til to mulige nye haller. Smørum Kraftvarme har samtidig søgt om en lokalplan, der skal gøre det muligt at udvide Smørum Kraftvarmes nuværende anlæg, beliggende ved siden af idrætsanlægget ud mod Skebjergvej.

## Forslag til Tillæg 04 til Kommuneplan 2025

Sammen med lokalplanforslaget er der udarbejdet et tillæg til Kommuneplanen. I forslag til kommuneplantillæg er der foretaget mindre justeringer af rammeafgrænsninger, og den maksimale bebyggelseshøjde er ændret fra 10 meter til 12 meter inden for idrætsområdet, mens den maksimale bebyggelsesprocent er hævet fra 25 til 40 inden for kraftvarmeværkets område.

## Miljøvurdering

Lokalplaner og kommuneplantillæg er i udgangspunktet omfattet af krav om miljøvurdering. Imidlertid er der i henhold til miljøvurderingslovens § 8, stk. 2 vurderet, at planerne kun fastlægger anvendelse af et mindre område på lokalt plan. Der er derfor foretaget en screening af planerne i henhold til miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 3 for at vurdere, om de kan medføre en væsentlig påvirkning på miljøet, som bør blive undersøgt nærmere.

På baggrund af screeningen er vurderet, at planerne ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af miljøet. Byrådet har derfor besluttet, at planerne ikke er omfattet af krav om miljøvurdering.

## Høring og politisk behandling

Planerne er i offentlig høring i perioden 05. maj - 30. juni 2026.

Synspunkter, ændringsforslag eller indsigelser skal sendes skriftligt til [byplan.hoering@egekom.dk](mailto:planafdelingen@egekom.dk) eller:

Egedal Kommune

Att: Byplan og Byggesag

Dronning Dagmars Vej 200

3650 Ølstykke

Høringssvar skal være kommunen i hænde inden høringsperiodens udløb.

## **Borgermøde**

Der afholdes borgermøde om planerne den 19. maj 2026, kl. 18:15 – 19:30. Mødet finder sted i Smørum Idrætsområde på Flodvej 62, 2765 Smørum, i Mødelokale 1. Alle er velkomne.

Tilmelding til borgermødet skal ske senest den 17. maj via: [byplan@egekom.dk.](mailto:byplan@egekom.dk)

## Kontakt

### Byplan

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

byplan@egekom.dk

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/accb9896-d366-412a-a0f2-a2c72057937c/)

Brug send sikkert hvis du skriver noget der er personfølsomt.
