---
title: "Bliv lærer på en af vores skoler"
description: "Ambitiøst fællesskab, trivsel og faglige udvikling for elever og lærere"
date: "2025-12-11"
created: "2025-08-14"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Job og uddannelse i kommunen](https://egedalkommune.dk/job-og-uddannelse-i-kommunen)

                    [Job i dagtilbud og skoler](https://egedalkommune.dk/job-og-uddannelse-i-kommunen/job-i-dagtilbud-og-skoler)

                [Bliv lærer på en af vores skoler](https://egedalkommune.dk/job-og-uddannelse-i-kommunen/job-i-dagtilbud-og-skoler/bliv-laerer-paa-en-af-vores-skoler)

# Bliv lærer på en af vores skoler

Når du er ansat som lærer på en skole i kommunen, bliver du en del af et ambitiøst fællesskab, hvor elevernes trivsel og faglige udvikling går hånd i hånd med din egen.

Her er plads til både nyuddannede og erfarne – og vi glæder os til at byde dig velkommen i et stærkt, fagligt fællesskab.

## Hvorfor arbejde på en af vores skoler?

### Udvikling og karriereveje i hele organisationen

Vi tror på, at du udvikler dig bedst i et miljø, hvor der er tillid og mulighed for faglig vækst. Vi arbejder målrettet med videreuddannelse og kompetenceudvikling, så du kan blive endnu dygtigere til det, du brænder for og som skolen har brug for.

### En god start – for alle

Hos os er onboarding noget, vi prioriterer højt, fordi vi ved, at det skaber hurtigere trivsel og bedre arbejdsglæde. Du får en grundig introduktion til både opgaver, kultur og kollegaer. Hvis du er nyuddannet lærer inviteres du med i kommunalt netværk for nyuddannede, hvor du får sparring i din nye profession. På skolen får du en mentor, som guider dig i hverdagen.

### En fordelagtig lokalaftale med fleksibilitet

Vi har en lokalaftale, der sikrer gode arbejdsvilkår, forudsigelighed og plads til faglig forberedelse. Her er der tid og rum til det, der giver mening – både i klasserummet, i kollegafællesskabet og i samarbejdet med ledelsen.

### Hvordan søger du job som lærer på en af vores skoler?

Du kan holde øje med ledige stillinger som på Kommunens hjemmeside.
Find linket nederst på denne side.

## Relevante links

Læs mere om skolerne i Egedal Kommune

                            [Skolernes hjemmesider](https://egedalkommune.dk/MOLIRIPAGE/c58e88b1-735d-478e-b95d-6e828bc71736)

Se ledige jobs i kommunen

                            [Ledige stillinger](https://egedalkommune.career.emply.com/ledige-stillinger)

Som en del af vores onboarding inviteres alle nye medarbejder i dagtilbud og skole til sommermøde. Her introduceres de til netværk, kollegaer og kommunens ressourcer.
