---
title: "Teknisk servicemedarbejder"
description: "Mød Uffe, skolens tekniske servicemedarbejder. Uffe elsker, at ingen dage er ens – den ene dag flytter han rundt på ting, og den næste dag hjælper han et ungt menneske, der bøvler med noget. Han trives med at være en støtte i alle hjørner af skolens hverdag"
date: "2024-10-17"
created: "2024-08-20"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Job og uddannelse i kommunen](https://egedalkommune.dk/job-og-uddannelse-i-kommunen)

                    [Hvem er vi?](https://egedalkommune.dk/job-og-uddannelse-i-kommunen/hvem-er-vi)

                    [Hverdagshistorier](https://egedalkommune.dk/job-og-uddannelse-i-kommunen/hvem-er-vi/hverdagshistorier)

                [Teknisk servicemedarbejder](https://egedalkommune.dk/job-og-uddannelse-i-kommunen/hvem-er-vi/hverdagshistorier/teknisk-servicemedarbejder)

# Teknisk servicemedarbejder

Mød vores tekniske servicemedarbejder Uffe

Jeg er ansat som teknisk
servicemedarbejder – dvs. det, man i gamle dage kaldte en pedel – på Bækkegårdsskolen
og Stengårdsskolen.

Mit daglige arbejde består bl.a. i
at reparere forskellige genstande. Eller også flytter jeg eksempelvis tavler derhen,
hvor de nu skal bruges. Jeg er autodidakt grafiker, så jeg designer også
elevrådsplakater, opgavetavler m.m. Jeg hjælper også med lidt IT, og så laver
jeg videoer til skolen ved hjælp af en drone.

Jeg er ikke rigtigt specialiseret
inden for noget – det skulle da lige være inden for at servicere andre. I det
hele taget er jeg behjælpelig med alle opgaver i videst muligt omfang. Og så
bliver jeg pga. min baggrund nok brugt til lidt flere ting, end min funktionsbeskrivelse
angiver.

Det mest spændende ved mit arbejde
er hverdagen generelt. Jeg kan lide at arbejde med unge mennesker – også dem,
der har bøvl og problemer og svært ved dagligdagen i skolen og evt. har
diagnoser. En ukrainsk elev med udfordringer har jeg også haft under vingerne.

Jeg er stolt af den måde, jeg
håndterer mit job på, herunder de unge, for de kender mig alle sammen og hilser
på mig. Det gør de også uden for skolen, så jeg må være vellidt, tænker jeg.

Det bedste ved min arbejdsplads er alsidigheden
i opgaverne, som giver mig spændende udfordringer og stiller krav til mine
kompetencer. Og så får jeg lov til at være nytænkende og at blive hørt, for
mange af mine input bruges nu.

Mine
kolleger er også gode, og jeg har det godt med både dem og lærerne.

![](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/c8e4e847-e1cb-45a3-92a0-08dccd923dbf?width=800)
