---
title: "Social- og sundhedshjælper i hjemmeplejen"
description: "Mød Flemming, en social- og sundhedshjælper, der med omhu varetager personlig pleje, tilbereder og anretter måltider samt udleverer dispenseret medicin. Hans arbejde sikrer, at borgerne får den støtte og omsorg, de har brug for i hverdagen"
date: "2024-10-17"
created: "2024-08-20"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Job og uddannelse i kommunen](https://egedalkommune.dk/job-og-uddannelse-i-kommunen)

                    [Hvem er vi?](https://egedalkommune.dk/job-og-uddannelse-i-kommunen/hvem-er-vi)

                    [Hverdagshistorier](https://egedalkommune.dk/job-og-uddannelse-i-kommunen/hvem-er-vi/hverdagshistorier)

                [Social- og sundhedshjælper i hjemmeplejen](https://egedalkommune.dk/job-og-uddannelse-i-kommunen/hvem-er-vi/hverdagshistorier/social-og-sundhedshjaelper-i-hjemmeplejen)

# Social- og sundhedshjælper i hjemmeplejen

Mød social- og sundhedshjælperen Flemming

Jeg er ansat som social- og sundhedshjælper i hjemmeplejen i Smørumgruppen.
Mine opgaver består af personlig pleje, at tilberede og anrette mad og væske samt at udlevere dispenseret medicin. Desuden står jeg for praktisk hjælp til f.eks. rengøring, tøjvask og indkøb, og så taler jeg med pårørende.

Jeg er ikke specialiseret inden for noget, men har taget kurser inden for demens.

Det mest spændende ved mit arbejdsområde er at arbejde med mennesker og borgere med en demenssygdom. Selvom diagnosen måske er den samme, er borgerne ikke ens og skal behandles forskelligt – også ud fra dagsformen: Er borgeren blevet bedre/dårligere, hvordan er humøret etc.? Mit arbejde er altså uforudsigeligt og derfor dejligt varieret og aldrig kedeligt.

Jeg bliver glad og stolt, hvis en borger smiler til afsked og siger ”Farvel, og kom snart igen”, for så har jeg gjort en forskel. Jeg prøver nemlig at komme ”bag om” borgeren, så jeg ikke bare ser en opgave, men det hele menneske.

Det bedste ved jobbet er mine kolleger. Det er et dejligt selvstændigt arbejde, hvor man selv planlægger meget, men har man brug for et råd eller hjælp, så står kollegerne nærmest i kø for at hjælpe.

![](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/d38120e1-487f-4ba3-0954-08dc5d41206f?width=800)

## Kontakt

### HR

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

hr@egekom.dk
