---
title: "Administrativ medarbejder"
description: "Mød Louise, vores effektive administrative medarbejder, der sikrer struktur og orden i den daglige drift"
date: "2024-10-17"
created: "2024-08-20"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Job og uddannelse i kommunen](https://egedalkommune.dk/job-og-uddannelse-i-kommunen)

                    [Hvem er vi?](https://egedalkommune.dk/job-og-uddannelse-i-kommunen/hvem-er-vi)

                    [Hverdagshistorier](https://egedalkommune.dk/job-og-uddannelse-i-kommunen/hvem-er-vi/hverdagshistorier)

                [Administrativ medarbejder](https://egedalkommune.dk/job-og-uddannelse-i-kommunen/hvem-er-vi/hverdagshistorier/administrativ-medarbejder)

# Administrativ medarbejder

Jeg er ansat som administrativ medarbejder i TEAM EVA (Egedal Vagt og Administration). Min primære funktion er at sørge for vikardækning til Egedal Kommunes plejecentre og hjemmeplejegrupper.
Derudover indtaster jeg løn, publicerer stillingsopslag, opretter nye medarbejdere, og hvad der ellers havner af spændende arbejdsopgaver på mit bord. Jeg er ikke som sådan specialiseret inden for noget, men jeg er superbruger på KMD Opus Vagtplan.

Det, jeg godt kan lide ved mit job, er, at det er enormt alsidigt. Det består af en blanding af drifts- og ad hoc-opgaver, så der er aldrig to dage, som er ens. Min brede kontaktflade – både internt og eksternt – gør, at mit job kræver fleksibilitet, struktur og en bred viden for at kunne servicere alle bedst muligt. Det gør mit job spændende og udfordrende – på den gode måde.

Det gør mig stolt, at jeg hver dag går på arbejde med det mindset, at jeg er her for at yde den bedste service til Egedal Kommunes enheder inden for Sundhed og omsorg.
Når mit arbejde giver værdi for ledere og planlæggere, så de har mere tid til deres kerneopgave – hvad der er til gavn for Egedal Kommunes borgere – så føler jeg, at mit arbejde giver mening.

Det bedste ved min arbejdsplads er mit samarbejde med mine søde, sjove arbejdskollegaer samt min engagerede leder, der formår at motivere og støtte mig i hverdagen.
Og så er jeg virkelig glad for den fleksibilitet, der er på min arbejdsplads, for den gør det muligt at få mit familieliv og arbejde til at gå op i en højere enhed.

## Kontakt

### HR

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

hr@egekom.dk
