Det perfekte fritidsjob
Er du 14-17 år? Og har du mod på og lyst til et fritidsjob 5 timer om ugen, hvor du hygger om de ældre på et plejecenter?
Så skriv et par ord om dig selv, og hvor i Egedal du bor, så vi kan finde det bedste match til dig. Vi holder til på Plejecenter Egeparken lige ved Egedal Station, på Porsebakken i Smørum og på Damgårdsparken i Stenløse.
Hvad skal du?
Du skal være med til at hygge om beboerne - det kan f.eks. være:
- Læse sammen med en enkelt beboer eller for en gruppe af beboere
- Spille spil
- iPad aktiviteter - Skype, SMS, spil mm.
- Spille musik eller synge sammen
- Borddækning, folde servietter sammen
- Gå en tur med en beboer
- Andet?
Hvad forventer vi?
Vi forventer, at du er åben og snakkesalig, og at du møder glad op. Du skal være parat til at give en eller flere beboere en hyggelig stund. Og så skal du have gåpåmod og være selvstændig.
Du skal ikke overtage det faglige personales arbejde. Du er "det lille værdifulde ekstra" i de ældres hverdag.
Kan du sige ja til ovenstående, og er du mellem 14-17 år, og gerne vil arbejde 2 timer i hverdagen og 3 i weekenden, så skriv eller ring til:
- Bjarne Webb (Porsebakken i Smørum) - Bjarne.Webb@egekom.dk / 7259 7461
- Lena Christoffersen (Damgårdsparken i Stenløse) - Lena.Christoffersen@egekom.dk / 7259 7444 (Ingen ledige stillinger pt.)
- Birgitte Rosenquist (Egeparken i Ølstykke) - Birgitte.Rosenquist@egekom.dk / 7259 7360 (Ingen ledige stillinger pt.)
Løn
- Du honoreres kun for timer, hvor du er på arbejde. Hvis du skulle være forhindret i at møde til en aftalt vagt, aflønnes vagten ikke
- Er du 14 eller 15 år får du 62 kr. i timen
- Er du 16 eller 17 år får du 75 kr. i timen
- Lønnen udbetales månedsvis bagud.
Interesseret i at blive SOSU-elev i Egedal Kommune?
Har du afsluttet folkeskolens 9. klasse og grundforløbet på social- og sundhedsskolen, og har du mindst et års uddannelse eller arbejdserfaring efter 9. klasse eller anden relevant erfaring af et års varighed, så gå ind på vores elevside, hvor du også kan se, hvornår vi søger nye elever.
Kontakt
Sundhed og omsorg
Dronning Dagmars Vej 2003650 Ølstykke