---
title: "Bliv SOSU-medarbejder i Egedal"
description: "Drømmer du et arbejde, hvor du gør en forskel for andre mennesker hver dag?"
date: "2026-02-26"
created: "2026-02-23"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Job og uddannelse i kommunen](https://egedalkommune.dk/job-og-uddannelse-i-kommunen)

                [Bliv SOSU-medarbejder i Egedal](https://egedalkommune.dk/job-og-uddannelse-i-kommunen/bliv-sosu-medarbejder-i-egedal)

# Bliv SOSU-medarbejder i Egedal

Drømmer du et arbejde, hvor du gør en forskel for andre mennesker hver dag?

I Egedal Kommune søger vi social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og andre faggrupper inden for området. Hos os er omsorg, samarbejde og faglighed altid i centrum.

Når du arbejder hos os, er du med til at skabe tryghed, livskvalitet og gode hverdage for vores borgere - både på plejecentre, i hjemmeplejen og i andre tilbud. Samtidig får du ansvar og medbestemmelse - og en arbejdsplads, hvor der er plads til at udvikle sig.

##

![](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/294e415f-52b9-4a49-f356-08de7079b64b?width=800)

**Et arbejde, der gør en forskel**

**﻿﻿**Som SOSU-medarbejder i Egedal får du en hverdag med mange forskellige opgaver. Du arbejder både selvstændigt og sammen med kolleger som sygeplejersker, terapeuter og ledere.

Dine opgaver kan for eksempel være at:

- Hjælpe med pleje og personlig omsorg
- Skabe ro og tryghed – både dag, aften og nat
- Planlægge og koordinere opgaver
- Samarbejde med borgere og pårørende
- Dokumentere dit arbejde, så alle har den samme viden
- Reagere hurtigt og fagligt i akutte situationer

Vi møder altid borgerne med respekt og ser hele mennesket – ikke kun opgaven.

##

![](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/cd5e3bf0-cac9-436f-f352-08de7079b64b?width=800)

**Faglighed og udvikling**

Vi har høje ambitioner for kvaliteten i vores arbejde. Derfor støtter vi dig i at udvikle dine kompetencer.

Hos os får du:

- Et grundigt introduktionsforløb
- En mentor eller kontaktperson, der hjælper dig godt i gang
- Løbende sparring og supervision
- Kurser og undervisning – fx inden for demens, medicin og dokumentation
- Mulighed for at tage ansvar og bruge dine faglige styrker

Vi tror på, at når medarbejdere udvikler sig, får borgerne den bedste omsorg.

##

![](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/b4316fee-85c0-4af8-f353-08de7079b64b?width=800)

**Trivsel og balance**

Det er vigtigt for os, at du trives. Derfor arbejder vi med åben dialog, tillid og respekt i hverdagen.

Du får:

- Nærværende og lyttende ledelse
- Kollegaer, der hjælper hinanden og løfter i flok
- En arbejdsplads med plads til forskellighed og humor
- Indflydelse på din vagtplan, hvor det er muligt
- Personalegoder og rabataftaler

Vi kalder det **Den fleksible arbejdsplads** – fordi vi ved, at et godt arbejdsliv også skal hænge sammen med privatlivet.

##

![](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/c1ce320d-e39a-4e57-f355-08de7079b64b?width=800)

**Fælles om opgaven**

I Egedal Kommune arbejder vi ud fra en helhedsorienteret tilgang. Vi tror på samarbejde på tværs af fagligheder og på at finde løsninger sammen.

Vi er omkring 3.800 medarbejdere, der hver dag arbejder for kommunens cirka 45.000 borgere. Her er plads til både faglig ambition og menneskelig nærhed.

## Klar til at blive en del af holdet?

Hvis du vil have et arbejde med mening, hvor du gør en forskel for andre - så er Egedal måske det rette sted for dig.

                            [Se vores ledige stillinger her](https://egedalkommune.career.emply.com/ledige-stillinger)

## Kontakt

### Sundhed og omsorg

Dronning Dagmars Vej 200

                                    3650

                                    Ølstykke

### Skriv til os

[Skriv til os via digital post (borger)](https://post.borger.dk/send/16d885c7-5ceb-43d4-ab10-5fb5ccfa9dab/6e5bb6a8-8b8a-41b0-bcbf-174657d16b3f/)
