Skip til hoved indholdet
    Hjem Job i kommunen Socialrådgiver i Egedal Kommune Erfarne socialrådgivere søges

Erfarne socialrådgivere søges

Bliv en nøglespiller i vores nye team

Hvis det her job var en bolig, ville vi kalde det ”et håndværkertilbud, hvor du har store muligheder for at sætte dit eget præg på indretningen.

Vi har i Egedal Kommunes voksen-handicap-afdeling – som i flere andre kommuner – været udfordret af budgetoverskridelser, vi har fået kritik af det faglige niveau, og vi har haft stor udskiftning af medarbejdere. 

Det matcher hverken vores ambition om at yde den bedste service til borgerne eller vores ønske om at være en attraktiv arbejdsplads, og det skal og vil vi gøre bedre. Derfor visker vi nu tavlen ren og har et stålsat ønske om at skabe et stærkt og sundt arbejdsmiljø med fokus på faglig kvalitet og arbejdsglæde.

Vi søger to-tre fagligt stærke og empatiske garvede profiler, der vil være med til at skabe udviklingen, og som er motiverede for den vigtige opgave, vi står over for. 

Om stillingen

Du vil blive ansat i en stilling, hvor du får en lavere sagsstamme, og mulighed for at løbe med forskellige udviklingsopgaver.

Du vil komme til at arbejde med personer, der har forskellige behov inden for områderne udsathed, socialpsykiatri og handicap. Derudover vil du, med din seniorprofil, få en særlig rolle over for en kollega med mindre erfaring, og det er derfor essentielt, at du har en indgående forståelse for de praktiske og emotionelle aspekter af jobbet, og at du har lyst til at bruge din erfaring og viden til at hjælpe nye socialrådgivere trygt ind i faget.

Det får du:

  • En unik mulighed for at være en del af en afdeling, der er under transformation, og hvor din indsats vil have stor betydning
  • En lav sagsstamme
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for vores borgere og for dine kolleger
  • En engageret, fagligt stærk og empatisk ledelse, der altid har en kærlig hånd i din ryg, når dagligdagen er udfordrende
  • Konsulenthjælp og støtte 
  • Konkurrencedygtig løn og fleksible arbejdsforhold
  • Attraktiv geografisk placering og gode transportmuligheder

Hvem er vi

I Egedal Kommunes center for Social og handicap arbejder vi med mennesker, der har forskellige behov inden for områderne udsathed, psykiatri og handicap. Vi varetager bl.a. myndighedsopgaverne omkring servicelovens §§ 84, 85, 97, 98, 100, 101, 102, 103, 104, 107, 108, 109, 110. Myndighedsteamet er opdelt i en botilbudsgruppe og en hjemmegruppe, og vi søger medarbejdere til begge grupper. 

Interesseret? 

Vi har brug for to-tre nye kolleger snarest og vægter den personlige kontakt højt. Vi er ikke interesserede i standardansøgninger, men i din evne til at kommunikere empatisk og din tro på, at vi sammen kan skabe et stærkt team. Så skriv til os og book tid til en samtale. Vi har kaffe på kanden og ser frem til at møde dig! 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske

Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.

Egedal Kommune har cirka 45.000 indbyggere og 3.800 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, seks fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Vi er også en arbejdsplads, som tør gå nye veje med tætte og tværgående samarbejder under temaet ”Fælles om opgaven”. Vi finder det naturligt at samarbejde om opgaver, der ligger i mellem og på tværs af organisatoriske søjler og hierarkier. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk

Kontakt

Voksenteam for Social og handicap

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

Åbningstider

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyt fra Egedal Kommune

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Akut hjælp

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Ugedag Tidspunkt
Mandag  8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

 

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Ugedag Tidspunkt
Mandag - Torsdag  8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier