Kildedal Bakke
Udbud udløbet d. 14. maj 2023. Ejendommen ligger inden for det nye byudviklingsområde Kildedal Bakke, som færdigt udbygget vil afrunde Smørumnedre mod vest. Ejendommen er omfattet af forslag til lokalplan 071, som desuden omfatter områdets kommende stamvej samt en daginstitution. En helhedsplan for den resterende del af Kildedal Bakke er under udarbejdelse.
Erhvervsgrunden i delområde C og den tilstødende virksomhed i Kong Svends Park
Udbud udløbet d. 14. maj 2023.
Ejendommens placering på en bakke med panoramaudsigt gør den særligt egnet til virksomhedsdomicil eller lignende erhvervsbyggeri med repræsentativt formål. Dette understøtter ejendommens beliggenhed tæt på s-togstation og det overordnede vejnet, i tæt tilknytning til andre større virksomheder som Oticon og Novo Nordisk og i direkte tilknytning til større grønne områder.
Ejendommen har et areal på ca. 12.000 m2, der er fordelt på hver side af områdets kommende stamvej. Nord for vejen findes således et areal på ca. 10.000 m2, der kan udnyttes til bebyggelse, friarealer og nærparkeringspladser, og syd for vejen et areal på ca. 2.000 m2, der kan anvendes til supplerende parkeringspladser.