Fokusområde 4: Aktive kernebrugere på biblioteket
Bibliotekerne er et rum, der skaber rammer for fællesskab og oplevelser. Det er et samlingssted og møderum, hvor alle uanset alder, køn og baggrund mødes på lige fod. Det er en integreret del af mange borgeres hverdag, der benyttes som et både trygt, udfordrende og inspirerende mødested. Her kan man fordybe sig eller man kan til debatter og arrangementer udveksle synspunkter. Man kan søge hjælp og viden, der hjælper en til at gribe eller komme videre i livet. Det er et demokratisk og gratis frirum, hvor alle er velkomne, og hvor man selv bestemmer, hvor aktiv man vil være – og mulighederne er udvidet gennem de åbne selvbetjente biblioteker, som Egedal var den første kommune til at indføre.
Aktive kernebrugere skal fortsat have en stor plads på bibliotekerne, og det skal undersøges, hvordan de kan være med til udvikle tilbuddet ved selv at bringe deres kompetencer i spil til glæde for andre brugere. Det kan ske ved frivillig indsats i det daglige eller ved at bringe sine egne fællesskaber ind på biblioteket, fx via en lokal forening, interesse-organisation eller aktiv forældregruppe, der kan udvikle biblioteksrummet med nye tilbud, inden for rammerne af læring, fællesskab
og demokrati. Biblioteket skal derved også være en platform for
borgernes egne initiativer.
Hvordan skal det ske:
- Ved at være målgruppens foretrukne mødested.
- Læse- og litteraturklubber og samvær omkring læsning.
- Bruge de ældres ressourcer, fx ”ældre hjælper børn og unge” / ”ældre hjælper ældre”.
- Styrke frivillighed omkring fx fællespisning, reparationscafeer, legestuer, højtlæsning mv.
- Undersøge mulighed for frivillig insats i den ubemandede åbningstid.
Kontakt
Kultur og Fritid
Dronning Dagmars Vej 2003650 Ølstykke