Egedal Erhvervsforum
Byrådet i Egedal Kommune vedtog d. 22. februar 2023 at oprette Egedal Erhvervsforum. Det skal styrke dialogen mellem erhvervslivet og kommunen, og gøre Egedal Kommune endnu mere attraktiv for nye virksomheder.
Strategiske pejlemærker
Egedal Erhvervsforum tager udgangspunkt i fire strategiske pejlemærker, som sammenfattes under overskriften,Lokal identitet - regionalt udsyn Repræsentanterne i Egedal Erhvervsforum skal bistå med ideudvikling og rådgivning på erhvervsområdet.
De fire pejlemærker er:
- Service og samarbejde. Det dækker over, at Egedal Kommune vil understøtte erhvervslivet ved at gøre det lettere at drive virksomhed, og derved tiltrække flere virksomheder og iværksættere til kommunen. Helt konkret vil man også styrke det eksisterende samarbejde om konceptet ”Køb Lokalt”, hvor kommunale indkøb og udbud også ses i et lokalt perspektiv.
- Lokale arbejdspladser og lokal arbejdskraft. Det handler bl.a. om at få flere borgere i Egedal til at arbejde i lokale virksomheder, da det vil bidrage til bæredygtigheden, fx via færre kørte kilometer, og til stærkere lokal forankring. Pejlemærket skal nås gennem en tæt dialog mellem erhvervslivet, kommunens jobcenter og erhvervskonsulenter ift. virksomhedernes behov.
- Bæredygtig udvikling – bedre klima og bedre bundlinje. Her skal Egedal Erhvervsforum hjælpe kommunen med at vejlede virksomhederne om mulighederne for grøn omstilling og desuden inspirere virksomhederne til at handle lokalt.
- Fremtidens virksomheder og erhvervsområder i Egedal Kommune. Pejlemærket skal sætte fokus på at skabe attraktive erhvervsområder tæt på relevante transportmuligheder, samtidig med at der bidrages til den grønne omstilling.
Referater fra Egedal Erhvervsforum
Kontakt
Ring til:
Erhvervspartner Thomas B. Hansen Tlf.: 7259 7207