---
title: "Træffetid hos de politiske udvalg"
description: "Information om ordning med træffetid"
date: "2026-02-17"
created: "2025-08-15"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Demokrati og indflydelse](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse)

                    [Bliv hørt og få indflydelse](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse)

                [Træffetid hos de politiske udvalg](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/traeffetid-hos-de-politiske-udvalg)

# Træffetid hos de politiske udvalg

Borgere, foreninger og virksomheder i Egedal Kommune har mulighed for at møde fem af kommunens politiske udvalg i udvalgenes træffetid.

Formålet med træffetid  er at skabe en mere åben og direkte dialog om de sager og emner, der ligger inden for udvalgenes ansvarsområder. Læs mere nedenfor om træffetid, hvordan det foregår, og hvordan du kan tilmelde dig.

## Træffetid

###

                                    Hvad er træffetid?

Træffetiden giver mulighed for uformelle drøftelser med
udvalgsmedlemmerne, hvor man kan dele synspunkter, idéer og bekymringer om
konkrete emner. Det er en ekstra mulighed for dialog, som supplerer ordningen
med foretræde – og som skal være med til at give et bedre beslutningsgrundlag i
udvalgenes arbejde.

###

                                    Hvordan fungerer træffetid?

- Der afholdes træffetid fire gange om året,
typisk lige før eller efter de ordinære udvalgsmøder.

- Den
     samlede træffetid på de fire årlige møder kan højst være en time pr. gang.
     Der afsættes som udgangspunkt 15 min. pr. emne. Hvis der er mange
     anmodninger om træffetid, kan der være afsat kortere tid til hvert emne.
- Udvalgsformanden
     leder drøftelserne, herunder tager stilling til eventuelle tvivlsspørgsmål
     i forhold til disse
- retningslinjer,
     ligesom formanden vurderer, hvornår træffetiden for hvert emne og hele
     træffetiden er afsluttet.
- Udvalgsformanden
     afviser under træffetiden spørgsmål om personer, eller hvis en besvarelse
     af spørgsmål vil betyde omtale af fortrolige oplysninger.
- Der
     kan kun søges om træffetid én gang i et sagsforløb, hvis sagen optræder i
     flere fagudvalg.

###

                                    Hvem kan deltage i træffetid?

Alle
     borgere, virksomheder og foreninger i kommunen kan anmode om træffetid

###

                                    Hvordan foregår tilmelding?

- Tilmelding
     skal ske senest kl.10.00 fem hverdage før mødet.

- Anmodningen sendes via [denne formular](https://egedalkommune.xflow.dk/egedal/Login/LoginMitId?returnUrl=/egedal/Opret/88d8567708ad0 "denne formular") og skal indeholde kontaktoplysninger på den/de personer, der
     vil møde frem samt emnet for mødet.
- Du kan finde tidspunkterne for træffetiderne på [det enkelte udvalgs side her på kommunens hjemmeside](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/politiske-udvalg "det enkelte udvalgs side her på kommunens hjemmeside").
- Der kan ikke klages over evt. afslag på anmodning
     om træffetid.

###

                                    Hvilke slags emner kan man bringe op i træffetiden?

Emnet skal ligge inden for udvalgets område ifølge [kommunens styrelsesvedtægt](https://egedalkommune.dk/p/Demokrati-og-indflydelse/Sådan styres Egedal/Styrelsesvedtægt-29.-okt.-2025.pdf "Styrelsesvedtægt-29.-okt.-2025.pdf").

Der kan ikke træffes beslutninger under træffetiden, og der kan ikke drøftes personsager eller fortrolige oplysninger. Udvalgsformanden leder mødet og vurderer, hvornår et emne er afsluttet.

###

                                    Hvornår er der træffetid?

**Plan- og Byudviklingsudvalget**

Træffetid 4 gange årligt. Afholdes i marts, maj, september og november umiddelbart ved mødets begyndelse tirsdage kl. 17.30.

* * *

**Klima-, Teknik- og Miljøudvalget**

Træffetid 4 gange årligt. Afholdes i marts, maj, september og november i forbindelse med udvalgets møde, der afholdes onsdage kl. 17.30-19.30.

* * *

**Erhvervs- og Bæredygtighedsudvalget**

Træffetid 4 gange årligt. Afholdes i marts, maj, september og november i forbindelse med udvalgets møde, der afholdes tirsdage kl. 15.00-17.00.

* * *

**Social- og Arbejdsmarkedsudvalget**

Træffetid 4 gange årligt. Afholdes i marts, maj, september og november kl. 16.30 forud for udvalgets møder, der afholdes tirsdage kl. 17.00-19.00.

* * *

**Familieudvalget**

Træffetid 2 gange årligt. Afholdes i maj og september i forbindelse med udvalgets møde, der afholdes onsdage kl. 16.00-18.00.

* * *

**Skole- og Uddannelsesudvalget**

Træffetid 2 gange årligt. Afholdes i maj og september i forbindelse med udvalgets møde, der afholdes onsdage kl. 18.30-20.30.

* * *

**Ældre- og Sundhedsudvalget**

Træffetid 2 gange årligt. Afholdes kl. 16.30 i april og november i forbindelse med udvalgets møde - og i sammenhæng med at udvalget har møde med seniorrådet - der afholdes mandage kl. 17.00-18.00.

* * *

**Idræts-, Fritids- og Kulturudvalget**

Træffetid 4 gange årligt. Afholdes i marts, maj, september og november.

I marts afholdes træffetiden den 10. marts kl. 18.00. I maj afholdes træffetiden den 12. maj kl. 20.00.

I september og november afholdes træffetiden i forbindelse med udvalgets møder, der afholdes onsdage kl. 15.00-17.00.

* * *

Ud over træffetid er det altid muligt at tage fat i udvalgenes medlemmer eller formand, hvis du ønsker at drøfte en sag eller et emne. Udvalget kan ud fra henvendelsens karakter henvise til foretræde, træffetid eller indgå i dialog på anden vis.
