---
title: "Detaljevisning"
date: "2025-11-05"
created: "2023-11-13"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Demokrati og indflydelse](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse)

                    [Bliv hørt og få indflydelse](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse)

                    [Høringer og afgørelser](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser)

                [Detaljevisning](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser/detaljevisning)

Høring

# Forslag til Lokalplan 084 – Ølstykke Fritidsområde - Idrætsområdet

Kommune og lokalplan

                        [Tilbage](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser/)

## Byrådet i Egedal Kommune har den 25. marts 2026 vedtaget at fremlægge ovenstående planforslag i offentlig høring.

                                        [Tilbage](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser/)

Planen kan ses her https://dokument.plandata.dk/20_12183134_1774523988551.pdf og via oversigten 'Dokumenter og tilladelser' i højre side.

![](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/986549bb-9083-4ba6-90fe-08de89855da8?width=800)

*Områdeafgrænsning for Lokalplan 084*

## Forslag til Lokalplan 84 – Ølstykke Fritidsområde - Idrætsområdet

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for ændringer af områdets anvendelse og indretning som opfølgning på ”Udviklingsplan for Ølstykke Idrætsområde” fra oktober 2024.

Lokalplanforslaget lægger bl.a. op til, at der i begrænset omfang kan opføres ny bebyggelse i området, herunder bl.a. en ny multiarena, tilbygninger til eksisterende haller og mindre depotbygninger ved banerne. I tilknytning til multiarenaen kan der anlægges en større p-plads med indkørsel fra Frederikssundsvej og Gl. Roskildevej, og eksisterende p-pladser ved Tranekærvej kan ombygges. Områdets stiforbindelser kan udbygges til en ”rambla” med mulighed for færdsel, aktiviteter og roligt ophold.

Hovedparten af den eksisterende beplantning bevares, og der stilles krav om nye beplantningsbælter langs veje og p-pladser. Der kan ske terrænregulering f.eks. ved etablering af regnvandsbassiner, mindre bakkelandskab og planering af nye baner.

Areal til multiarena og tilhørende anlæg overføres til byzone, mens resten af arealet fastholdes i landzone.

### Miljøvurdering

Lokalplaner er i udgangspunktet omfattet af krav om miljøvurdering. Imidlertid er der i henhold til miljøvurderingslovens § 8, stk. 2 vurderet, at planen kun fastlægger anvendelse af et mindre område på lokalt plan. Der er derfor foretaget en screening af planen i henhold til miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 3 for at vurdere, om den kan medføre

en væsentlig påvirkning på miljøet, som bør blive undersøgt nærmere.

På baggrund af screeningen er vurderet, at planen ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af miljøet. Byrådet har derfor besluttet, at planen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering.

### Høring og politisk behandling

Planen er i offentlig høring i perioden **26. marts – 30. april 2026.**

Synspunkter, ændringsforslag eller indsigelser skal sendes skriftligt til byplan.hoering@egekom.dk eller:

Egedal Kommune

Att: Byplan og Byggesag

Dronning Dagmars Vej 200

3650 Ølstykke

Høringssvar skal være kommunen i hænde inden høringsperiodens udløb.

### Borgermøde

Der afholdes borgermøde om planen den 21. april 2026, kl. 18:30 -20:00 på Egedal Rådhus i Byrådssalen. Tilmelding til borgermødet skal ske senest den 19. april via: byplan@egekom.dk.

Retsvirkninger

Når et forslag til en lokalplan er offentliggjort, må der i henhold til § 17 i planloven ikke bygges på de omfattede ejendomme eller i øvrigt ske en udnyttelse, der skaber risiko for en foregribelse af planens indhold. De midlertidige retsvirkninger gælder indtil den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort, dog højst et år efter forslagets offentliggørelse.

### Klagevejledning

Hvis du ønsker at klage over afgørelsen om, at planen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, kan du klage til Planklagenævnet.

Klagen skal indgives senest den 23. maj 2026.

Du klager via klageportalen, som du finder via borger.dk eller virk.dk. Du logger på klageportalen med Nem-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Egedal Kommune via klageportalen.

Når du klager, skal du betale et klagegebyr. Gebyret er på 900,- kr. for privatpersoner og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

I klageportalen sendes din klage automatisk først til Egedal Kommune. Hvis Egedal Kommune fastholder afgørelsen, sender kommunen klagen videre til behandling i nævnet via klageportalen. Du får besked om videresendelsen.

Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Se betingelserne for at blive fritaget her: https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/til-foersteinstanser/fritagelse-fra-klageportal/

En klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning efter lovgivningen. Planklagenævnet kan træffe afgørelse om at fravige lovgivningens udgangspunkt i særlige tilfælde.

## Informationer

                                            Start

                                            26.03.2026

                                                Slut

                                                30.04.2026

                                                Høring id

                                                25/176

                                            Kategori

                                            Kommune og lokalplan

                                            Område

                                            Ølstykke

## Dokumentation & Tilladelser

- [Forslag til lokalplan 084.pdf](https://egedalkommune.dk/HearingMedia/forslag_til_lokalplan_084_2eMV.pdf)

## Links

- [Politisk behandling af lokalplanforslag 084](https://dagsordener.egedalkommune.dk/vis?id=8c955630-346e-4eda-bce3-b83346c9346f&amp;punktid=11017716-3825-41d2-8687-d18b6268d3c1)

## Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

                                        [Tilmeld](https://egedalkommune.dk/tilmeld-nyhedsbrev)
