---
title: "Detaljevisning"
date: "2025-11-05"
created: "2023-11-13"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Demokrati og indflydelse](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse)

                    [Bliv hørt og få indflydelse](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse)

                    [Høringer og afgørelser](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser)

                [Detaljevisning](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser/detaljevisning)

Vedtagelse

# Endelig vedtagelse af Lokalplan 082 – Maglevad syd – område til erhverv og offentlige formål samt forslag til Kommuneplantillæg 06

Kommune og lokalplan

                        [Tilbage](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser/)

## Byrådet i Egedal Kommune har den 28. maj 2025 vedtaget ovenstående planer endeligt.

                                        [Tilbage](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser/)

Planerne
er offentligt bekendtgjort den 25. juni 2025 og kan herefter
ses på kommunens hjemmeside [**egedalkommune.dk**](http://www.egedalkommune.dk) samt her på høringsportalen som bilag til bekendtgørelsen.

![Områdeafgrænsning for Lokalplan 082 (hvid markering) og tillæg 06 (rød markering).](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/9a381141-fc35-4a20-63c7-08ddb24104b3?width=800)

*Områdeafgrænsning for Lokalplan 082(hvid markering) og tillæg 06 (rød markering).*

* * *

##### **Lokalplan 082 – Maglevad Syd – områdetil erhverv og offentlige formål**

Formålet
med lokalplanen er at sikre gode udviklings- og fortætningsmuligheder
muligheder for både eksisterende og nye erhvervsvirksomheder, herunder at skabe
klare rammer for erhvervet, så konflikter mellem virksomheder i forskellige
miljøklasser undgås.

[Her kan du læse Lokalplan 082](https://dokument.plandata.dk/20_11760360_1750837154653.pdf "Her kan du læse Lokalplan 082").

##### **Forslag til Tillæg 06 til Kommuneplan2021**

Sammen
med lokalplanforslaget er der udarbejdet et tillæg til Kommuneplanen.

Formålet
med kommuneplantillægget er at sikre gode planmæssige rammer for udvikling af
Maglevad Erhvervsområde og at sikre omkringliggende områder mod miljøgener. Med
kommuneplantillægget sker der en ny opdeling af områdets rammer, med
dertilhørende ændringer i anvendelse- og bebyggelsesregulerende bestemmelser
samt miljøklasser.

[Her kan du læse kommuneplantillæg nr. 6.](https://dokument.plandata.dk/12_11764919_1750850778234.pdf "Her kan du læse kommuneplantillæg nr. 6.")

##### **Miljøvurdering**

Lokalplaner og kommuneplantillæg
er i udgangspunktet omfattet af krav om miljøvurdering. Imidlertid er der i
henhold til miljøvurderingslovens § 8, stk. 2 vurderet, at planerne kun
fastlægger anvendelse af et mindre område på lokalt plan. Der er derfor foretaget
en screening af planerne i henhold til miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 3
for at vurdere, om de kan medføre en væsentlig påvirkning på miljøet, som bør
blive undersøgt nærmere.

På baggrund af screeningen er vurderet, at planerne ikke vil
medføre væsentlige påvirkninger af miljøet. Byrådet har derfor besluttet, at
planerne ikke er omfattet af krav om miljøvurdering.

Resumé af screeningen samt uddybning af afgørelsen fremgår
af planernes redegørelse.

##### Høring og politisk behandling

Planerne var i
offentlig høring i perioden 30. januar-28.
februar 2025 og kommunen modtog ingen høringssvar.

På baggrund af de indkomne
høringssvar, er der foretaget ændringer af planerne. Ændringerne drejer sig
især om eksisterende boliger, udstykning, og beplantning.

Den politiske behandling af
høringssvar i forbindelse med den endelig vedtagelse af planerne fremgår af
referatet fra Byrådsmøde, der kan ses på kommunes politikerweb: [Byrådet
- Byrådssalen](https://dagsordener.egedalkommune.dk/vis?Referat-Byraadet-d.28-05-2025-kl.18.00&amp;id=a7ca52d7-c9ec-48a0-8584-076c7d779809)

Bemærk at der til referatet
er et bilag med behandling af alle høringssvar.

##### Retsvirkninger

Når en lokalplan er offentlig bekendtgjort, må der ikke
retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser,
medmindre der forinden er meddelt dispensation til det.

##### Klagevejledning

Kommunens afgørelse om at vedtage planerne
kan påklages til Planklagenævnet 23. juli 2025.

Du klager via klageportalen, som du finder via [borger.dk](https://www.borger.dk) eller [virk.dk](https://www.virk.dk).
Du logger på klageportalen med Mit-ID. En klage er indgivet, når den er
tilgængelig for Egedal Kommune via klageportalen.

Når du klager, skal du betale et klagegebyr. Gebyret er på
900,- kr. for privatpersoner og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og
offentlige myndigheder.

I klageportalen sendes din klage automatisk først til Egedal
Kommune. Hvis Egedal Kommune fastholder afgørelsen, sender kommunen klagen
videre til behandling i nævnet via klageportalen. Du får besked om
videresendelsen.

Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden
om klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af
klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen,
skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet. Nævnet afgør
herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Se betingelserne for
at blive fritaget her: https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/til-foersteinstanser/fritagelse-fra-klageportal/

##### Klagefrist

Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid
fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag,
forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

##### Opsættende virkning

En klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning
efter lovgivningen. Planklagenævnet kan træffe afgørelse om at fravige
lovgivningens udgangspunkt i særlige tilfælde.

## Informationer

                                            Start

                                            25.06.2025

                                                Slut

                                                23.07.2025

                                                Høring id

                                                25/1058

                                            Kategori

                                            Kommune og lokalplan

                                            Område

                                            Stenløse

## Dokumentation & Tilladelser

- [Lokalplan 082 - Maglevad Nord - område til erhverv og offentlige formål.pdf](https://egedalkommune.dk/HearingMedia/lokalplan_082_-_maglevad_nord_-_omr&#xE5;de_til_erhverv_og_offentlige_form&#xE5;l_Mj5k.pdf)
- [Kommuneplantillæg 06 - Stenløse - Maglevad.pdf](https://egedalkommune.dk/HearingMedia/kommuneplantill&#xE6;g_06_-_stenl&#xF8;se_-_maglevad_6Xjo.pdf)

## Links

- [Link til dagsorden og referat fra politisk behandling](https://dagsordener.egedalkommune.dk/vis?id=a7ca52d7-c9ec-48a0-8584-076c7d779809&amp;punktid=449d9a5a-e90a-4bba-9239-88d047dfe2bb)

## Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

                                        [Tilmeld](https://egedalkommune.dk/tilmeld-nyhedsbrev)
