Skip til hoved indholdet
    Hjem Demokrati og indflydelse Bliv hørt og få indflydelse Høringer og afgørelser Detaljevisning

Afgørelse

Afgørelse om, at skovrejsningsprojekt på Nybøllevej 20, ikke skal miljøvurderes

Klima, natur og miljø Tilbage

Tilbage

Egedal Kommunes miljøvurderingsmyndighed har modtaget en anmeldelse efter miljøvurderingsreglerne fra Naturplant ApS. Projektet omfatter skovrejsning på matrikel 6b, Ledøje By (Nybøllevej 20). Området er 2,2 hektar. 


Projektet omhandler ikke påfyldning af jord, og anlæg og pleje af skoven sker uden brug af kemiske bekæmpelsesmidler. Anlæg vil ske med skånsom jordbehandling. Tilplantning omfatter skovbryn og løvskov på et areal der i dag er ubebygget landbrugsjord. Projektet er anmeldt og godkendt efter jordressourcebekendtgørelsens §6. Skoven forventes etableret i 2024. Anlægsfasen vil være kortvarig, hvorefter der ikke vil være et væsentligt transportbehov til arealet.


Kommuneplanen udlægger det pågældende areal som neutralområde ift. skovrejsning. Skovrejsning på arealet strider således ikke mod kommuneplanens retningslinjer for skovrejsning.


Egedal Kommune skal som miljøvurderingsmyndighed vurdere, om projektet er miljøvurderingspligtigt og dermed om projektet forudsætter udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport.


Afgørelse:

Egedal Kommune har vurderet, at projektet kan gennemføres uden udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, jf. Miljøvurderingslovens § 21. Afgørelsen vil blive offentliggjort på Egedal Kommunes hjemmeside.


Kommunens vurdering:

Projektet er omfattet af miljøvurderingslovens (LBK nr. 4 af 3. januar 2023) bilag 2, pkt. 1d: Nyplantning og rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse. Bygherrens ansøgning og kortbilag ligger til grund for afgørelsen.


Egedal Kommune har gennemført en screening for miljøvurdering med baggrund i lovens Bilag 6, hvor der især er lagt vægt på:


• at projektet ikke vil påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV arter.

• At projektet ikke har en negativ indvirkning på grundvandet.

• at projektet har en kortvarig anlægsperiode og en driftsfase, der ikke vil have en væsentlig negativ indvirkning af miljøet.

• At projektet ikke strider imod kommuneplanens retningslinjer for skovrejsning.


Konklusion:

På baggrund af screeningen vurderer Egedal Kommune at projektet hverken i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter i området vil medføre en væsentlig indvirkning på miljøet. Projektet kræver derfor ikke udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport.


Klageadgang:

Afgørelsen om, at der ikke skal laves en miljøvurdering i ovenstående sag, kan påklages jf. miljøvurderingslovens § 49, stk. 1. Der kan udelukkende klages over retlige forhold. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og fødevareklagenævnet.


Klageberettiget er:

• Ansøger

• Miljø- og fødevareministeren

• Enhver med retlig interesse i sagens udfald

• Landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.


Du klager via klageportalen, som du finder via www.borger.dk  eller www.virk.dk  Du logger på klageportalen med Nem-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Egedal Kommune via klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. for borgere og 1.800 kr. for virksomheder, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage.


I klageportalen sendes din klage automatisk først til Egedal Kommune. Hvis Egedal Kommune fastholder afgørelsen, sender Egedal Kommune klagen videre til behandling i nævnet via klageportalen. Du får besked om videres-endelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Se betingelserne for at blive fritaget

Fritagelse for brug af klageportalen (naevneneshus.dk)



Klagefrist

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt og offentliggjort på kommunens hjemmeside Afgørelse om, at skovrejsningsprojekt på Nybøllevej 20, ikke skal miljøvurderes (egedalkommune.dk)

Denne afgørelse er meddelt og offentliggjort den 21. august 2024, hvor klagefristen er den 18. september 2024.


Ønskes afgørelsen indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra offentliggørelsen, hvilket vil sige senest den 21. februar 2025.



Informationer

    Start 21.08.2024 Slut 18.09.2024 Høring id 24/8852 Kategori Klima, natur og miljø Område Ledøje, Nybølle, Smørumnedre

Dokumentation & Tilladelser

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

Tilmeld

Hold dig opdateret

Tilmeld dig nyt fra Egedal Kommune

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Akut hjælp

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Ugedag Tidspunkt
Mandag  8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

 

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Ugedag Tidspunkt
Mandag - Torsdag  8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier