---
title: "Detaljevisning"
date: "2025-11-05"
created: "2023-11-13"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Demokrati og indflydelse](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse)

                    [Bliv hørt og få indflydelse](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse)

                    [Høringer og afgørelser](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser)

                [Detaljevisning](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser/detaljevisning)

Afgørelse

# Miljøvurderingsproces for lokalplan 083 - regnvandsbassin og rekreativt område vest for Tværvej med tilhørense kommuneplantillæg 1

Klima, natur og miljø

                        [Tilbage](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser/)

## Her kan du se mere om miljøvurderingsprocessen for de to planer, som snart er tilendebragt.

                                        [Tilbage](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser/)

Egedal Kommune har udarbejdet lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt regnvandsbassin vest for Tværvej. Formålet med planerne er at muliggøre etablering af et regnvandsbassin, der kan forsinke regnvand fra Smørum inden udledning til Værebro Å- systemet og dermed give plads i åsystemet til regnvand fra byudviklingen i Kildedal. Lokalplanen skal desuden sikre, at regnvandsbassinet udformes som en naturlignende sø, der indgår i et rekreativt område med beplantning, stier og fokus på biodiversitet. Overskudsjord fra bassinet kan anvendes til udformning af et bakkelandskab øst for bassinet.

Egedal Kommune har vurderet, at planerne har et omfang og en karakter, der medfører krav om miljøvurdering. Derfor har Egedal Kommune gennemført en miljøvurderingsproces og har i den forbindelse udarbejdet en miljørapport, der beskriver de sandsynlige væsentlige miljømæssige konsekvenser af planerne. Miljøvurderingen er sket sideløbende med udarbejdelsen af planerne for at kvalificere planlægningen.

**Miljøvurderingsprocessen**

Byrådet i Egedal kommune har den 17. december 2025 endeligt vedtaget lokalplan 083– regnvandsbassin og rekreativt område vest for Tværvej og kommuneplantillæg 1 for det samme område. Planerne er vedtaget sammen med en sammenfattende redegørelse for den tilhørende miljøvurdering.

Planforslagene og miljørapporten har tidligere været fremlagt i offentlig høring i 4 uger i perioden 9. september - 7. oktober 2025. Kommunen modtog 3 høringssvar i høringsperioden. Høringssvarene drejede sig udelukkende om miljørapporten. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer af miljørapporten eller planerne.

Efter høringen har kommunen udarbejdet en sammenfattende redegørelse i henhold til Miljøvurderingsloven, som beskriver, hvordan miljøhensyn er inddraget i planlægningen. Herunder hvordan høringssvar er inddraget i planerne. Denne redegørelse er indsat bagerst i hver af de to planer.

Byrådets afgørelse om at vedtage planerne kan ligesom miljørapporten påklages til Planklagenævnet senest den 4. februar 2026. Her er link til offentliggørelsen af planerne på kommunens hjemmeside, hvor du kan se, [hvordan du kan klage.](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser/detaljevisning?hid=D3A8F53E-69B1-43D2-8748-A94C56AAC96C "hvordan du kan klage.")

Lokalplan, kommuneplantillæg, miljøvurderingsrapport og to tilhørende bilag kan ses som bilag til højre i skærmbilledet.

**Miljøvurderingens indhold:**

Inden udarbejdelsen af miljøvurderingen er vurderingsomfang og indhold afgrænset i en afgrænsningsrapport. Den indledende afgrænsning har vist, at planforslaget måske kan have en væsentlig påvirkning af miljøet i forhold til følgende miljøfaktorer:

• §3 beskyttelse

• Natura 2000 -områder

• Bilag IV arter

• CO₂ udledning

• Trafik i anlægsfasen

• Rekreative forhold

• Jordbundsforhold

• Landskab

• Kulturarv

• Materielle goder

• Kumulative effekter

**Høring af berørte myndigheder:**

Jævnfør Miljøvurderingslovens §32 skal kommunen fortage en høring af berørte myndigheder, inden der tages stilling til, hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skal indgå i miljørapporten. Følgende myndigheder er blevet hørt:

• Naturmyndigheden i Egedal Kommune

• Vandløbsmyndigheden i Egedal Kommune

• Myndighed for spildevand/overfladevand i Egedal Kommune

• Grundvandsmyndigheden i Egedal Kommune

• Planmyndigheden i Egedal Kommune

• Vejmyndigheden i Egedal Kommune

• Miljømyndigheden i Egedal Kommune

• ROMU (Museum)

• Miljøstyrelsen

• Ballerup Kommune

Det er vurderet, at der ikke skal gennemføres en høring af nabostater.

**Oplysninger:**

Dagsordner og referater fra de politiske behandlinger kan læses på kommunens hjemmeside. Øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse på email: miljovurdering@egekom.dk .Bemærkninger eller spørgsmål til miljøvurderingsprocessen kan også rettes hertil.

**Lovgrundlag:**

Udarbejdelse af udkast til lokalplanen sker i henhold til bestemmelserne i Planlovens § 35.

Gennemførelse af miljøvurderingen sker i henhold til bestemmelserne i Miljøvurderingsloven, LBEK. Nr. 4 af 3. januar 2023 samt Miljøvurderingsbekendtgørelsen BEK. Nr. 1608 af 9. december 2024.

## Informationer

                                            Start

                                            08.01.2026

                                                Slut

                                                04.02.2026

                                                Høring id

                                                25/816

                                            Kategori

                                            Klima, natur og miljø

                                            Område

                                            Veksø, Ganløse , Knardrup, Kildedal , Smørumnedre

## Dokumentation & Tilladelser

- [lokalplan 083 med sammenfattende redegørelse til endelig bekendtgørelse.pdf](https://egedalkommune.dk/HearingMedia/lokalplan_083_med_sammenfattende_redeg&#xF8;relse_til_endelig_bekendtg&#xF8;relse_fwau.pdf)
- [kommuneplantillæg med sammenfattende redegørelse til bekendtgørelse.pdf](https://egedalkommune.dk/HearingMedia/kommuneplantill&#xE6;g_med_sammenfattende_redeg&#xF8;relse_til_bekendtg&#xF8;relse_VuTv.pdf)
- [Miljøvurderingsrapport\_lokalplan\_og\_kommuneplantillæg.pdf](https://egedalkommune.dk/HearingMedia/milj&#xF8;vurderingsrapport_lokalplan_og_kommuneplantill&#xE6;g_uepx.pdf)
- [bilag\_1\_til\_miljøvurderingsrapport\_-\_afgrænsningsudtalelse.pdf](https://egedalkommune.dk/HearingMedia/bilag_1_til_milj&#xF8;vurderingsrapport_-_afgr&#xE6;nsningsudtalelse_FOr4.pdf)
- [bilag\_2\_til\_miljøvurderingsrapport\_-\_bilag\_iv-arters\_tilstedeværelse.pdf](https://egedalkommune.dk/HearingMedia/bilag_2_til_milj&#xF8;vurderingsrapport_-_bilag_iv-arters_tilstedev&#xE6;relse_VjsG.pdf)
- [kortbilag\_planområde.pdf](https://egedalkommune.dk/HearingMedia/kortbilag_planomr&#xE5;de_0rxE.pdf)

## Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

                                        [Tilmeld](https://egedalkommune.dk/tilmeld-nyhedsbrev)
