---
title: "Detaljevisning"
date: "2025-11-05"
created: "2023-11-13"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Demokrati og indflydelse](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse)

                    [Bliv hørt og få indflydelse](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse)

                    [Høringer og afgørelser](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser)

                [Detaljevisning](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser/detaljevisning)

Afgørelse

# §16b miljøtilladelse til ny landbrugshal, læskure, ridebane og gødningsopbevaring i forbindelse med stutteridrift,  Nybølle Gadekærsvej 9, 2765 Smørum

Klima, natur og miljø

                        [Tilbage](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser/)

                                        [Tilbage](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser/)

Egedal Kommune meddeler tilladelse til opførelse af ny
landbrugsbygning, læskure, ridebane samt gødningsopbevaringsanlæg i forbindelse
med stutteridrift på Nybølle Gadekærsvej 9, 2765 Smørum.

Egedal Kommune vurderer, at ansøger har truffet de nødvendige
foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen bl.a. ved, at
husdyrbruget kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som
er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Egedal Kommune vurderer, at
indretning og drift af husdyrbruget kan ske i overensstemmelse med gældende
regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i
husdyrbrugloven

**Klagevejledningen**

Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af
ansøger samt klageberettigede myndigheder, organisationer og naboer.

 Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, skal du klage til
Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagen skal indgives inden den **6. november 2025** klokken
23:59.

Du klager via Klageportalen, som du kan finde her: https://naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-og-foedevareklagenaevnet.
Du logger på Klageportalen med MIT-ID. Du kan finde nærmere information om,
hvordan man klager via Nævnenes Hus´ hjemmeside (http://www.naevneneshus.dk). Når du
klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for borgere og 1.800, - kr. for
virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Egedal Kommune
via Klageportalen. I Klageportalen sendes din klage automatisk først til Egedal
Kommune. Kommunen sender herefter klagen videre til behandling i nævnet via
Klageportalen. Du får besked om videresendelsen.

Klagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om
Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af
Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen,
skal du sende en begrundet anmodning til Egedal Kommune. Kommunen videresender
herefter din anmodning til nævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan
fritages. Se betingelserne for at blive fritaget på http://www.naevneneshus.dk.

Da det ansøgte vurderes ikke at være nødvendigt for ejendommens
landbrugsdrift og yderligere indebærer opførelse af bebyggelse uden tilknytning
til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, har en klage over afgørelsen jf.
husdyrbruglovens § 81 stk. 3 opsættende virkning, medmindre Miljø- og
Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Godkendelsen må ikke udnyttes før
klagefristens udløb. Bestemmelsen indebærer ingen begrænsninger i klagenævnets
adgang til at ændre eller ophæve afgørelsen, jf. husdyrbruglovens § 81, stk. 2.

Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette
ifølge husdyrbruglovens § 90 ske inden 6 måneder fra afgørelsens meddelelse.

## Informationer

                                            Start

                                            09.10.2025

                                                Slut

                                                06.11.2025

                                                Høring id

                                                25/16068

                                            Kategori

                                            Klima, natur og miljø

                                            Område

                                            Ledøje, Nybølle

## Dokumentation & Tilladelser

- [§16b miljøtilladelse Nybølle Gadekærsvej - Afgørelse.pdf](https://egedalkommune.dk/HearingMedia/&#xA7;16b_milj&#xF8;tilladelse_nyb&#xF8;lle_gadek&#xE6;rsvej_-_afg&#xF8;relse_HVgw.pdf)

## Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

                                        [Tilmeld](https://egedalkommune.dk/tilmeld-nyhedsbrev)
