---
title: "Detaljevisning"
date: "2025-11-05"
created: "2023-11-13"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Demokrati og indflydelse](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse)

                    [Bliv hørt og få indflydelse](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse)

                    [Høringer og afgørelser](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser)

                [Detaljevisning](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser/detaljevisning)

Afgørelse

# Der skal ikke udarbejdes en miljøvurdering for lokalplanstillæg nr. 1 til Lokalplan 19 - Gittermast ved Maglehøjskolen samt kommuneplantillæg 07

Klima, natur og miljø

                        [Tilbage](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser/)

                                        [Tilbage](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser/)

Lokalplantillægget giver mulighed for, at der kan opsættes en telemast på en højde på maks. 24 meter. Lokalplantillægget udlægger et byggefelt på 8x8 meter, hvor masten kan opsættes.

Kommuneplantillægget giver mulighed for, at der kan opsættes et teknisk anlæg i form af en gittermast på maks. 24 meter.

Lokalplaner og kommuneplantillæg er i udgangspunktet omfattet af krav om miljøvurdering. Imidlertid er der i henhold til miljøvurderingslovens § 8, stk. 2 vurderet, at planerne kun fastlægger anvendelse af et mindre område på lokalt plan. Der er derfor foretaget en screening af planerne i henhold til miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 3 for at vurdere, om de kan medføre en væsentlig påvirkning på miljøet, som bør blive undersøgt nærmere.

På baggrund af screeningen er vurderet, at planerne ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af miljøet og derfor ikke er omfattet af krav om Miljøvurdering. Byrådet har derfor besluttet, at der ikke skal udarbejdes en Miljøvurdering af planerne.

Screening og afgørelse fremgår af vedlagte skema.

Afgørelsen offentliggøres samtidigt med, at "Forslag til tillæg 1 til Lokalplan 19 - Gittermast ved Maglehøjskolen samt forslag til Kommuneplantillæg 07" sendes i offentlig høring. [Høringen kan ses her](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser/detaljevisning?hid=9EE936E3-AA1C-4FD4-92F1-1C5BA6BAF594 "Høringen kan ses her")

###### Klagevejledning

Hvis du ønsker at klage over afgørelsen om, at lokalplantillægget og kommuneplantillægget ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, kan du klage til Planklagenævnet.

**Klagen skal indgives senest den 24. september 2026.**

Du klager via klageportalen, som du finder via [borger.dk](https://www.borger.dk/) eller [virk.dk](https://www.virk.dk/). Du logger på klageportalen med Mit-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Egedal Kommune via klageportalen.

Når du klager, skal du betale et klagegebyr. Gebyret er på 900,- kr. for privatpersoner og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

I klageportalen sendes din klage automatisk først til Egedal Kommune. Hvis Egedal Kommune fastholder afgørelsen, sender kommunen klagen videre til behandling i nævnet via klageportalen. Du får besked om videresendelsen.

Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Se betingelserne for at blive fritaget her: https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/til-foersteinstanser/fritagelse-fra-klageportal/

###### Klagefrist

Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

###### Opsættende virkning

En klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning efter lovgivningen. Planklagenævnet kan træffe afgørelse om at fravige lovgivningens udgangspunkt i særlige tilfælde.

## Informationer

                                            Start

                                            27.08.2026

                                                Slut

                                                24.09.2026

                                                Høring id

                                                26/6482

                                            Kategori

                                            Klima, natur og miljø

                                            Område

                                            Ølstykke

## Dokumentation & Tilladelser

- [SMV screeningsafgørelse mast på Maglehøjskolen.pdf](https://egedalkommune.dk/HearingMedia/smv_screeningsafg&#xF8;relse_mast_p&#xE5;_magleh&#xF8;jskolen_EsEc.pdf)

## Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

                                        [Tilmeld](https://egedalkommune.dk/tilmeld-nyhedsbrev)
