---
title: "Detaljevisning"
date: "2025-11-05"
created: "2023-11-13"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Demokrati og indflydelse](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse)

                    [Bliv hørt og få indflydelse](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse)

                    [Høringer og afgørelser](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser)

                [Detaljevisning](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser/detaljevisning)

Vedtagelse

# Endelig vedtagelse af Lokalplan 080 - Degnebakken offentlige og private serviceformål

Kommune og lokalplan

                        [Tilbage](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser/)

## Byrådet i Egedal Kommune har den 24. juni 2026 vedtaget ovenstående lokalplan endeligt.

                                        [Tilbage](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser/)

Byrådet i Egedal Kommune har den 24. juni 2026 vedtaget ovenstående plan endeligt.

Planen er offentligt bekendtgjort den 25. juni 2026 og kan herefter ses under ”høringer og afgørelser” på kommunens hjemmeside og her:

https://dokument.plandata.dk/20_12181038_1782299142956.pdf

![](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/959f20c6-71d0-40c2-f076-08de7434792a?width=800)

*Områdeafgrænsning og delområdekort for Lokalplan 080*

##### Lokalplan 080 - Degnebakken offentlige og private serviceformål

Formålet med lokalplanen er at fremtidssikre området og sikre at de midlertidige pavilloner (Havrehøjen), kan forblive i området. Lokalplanen muliggør, at matriklerne kan samles, så institutionerne kan opnå sammenhængende ude- og legearealer og bebyggelse, som dermed kan medvirke til at løfte institutionernes funktionelle og pædagogiske kvalitet. Lokalplanen fastlægger anvendelse til institutioner, fritids- og ungdomsklub, undervisning, kulturelle formål, privat service og der kan indrettes ældre-/plejeboliger i eksisterende bygninger. Der kan etableres en ny institution med plads til 8-10 børnegrupper, som erstatning for midlertidige pavilloner. Eksisterende bygninger kan udvides med tilbygninger, så bl.a. Stenløse ungdoms- og fritidsklub kan udvides. Der udlægges større grønne friarealer til leg, aktiviteter og ophold med mulighed for mindre skure og lign. til områdets drift og brug. Ny bebyggelse opføres i bæredygtige materialer som træ og tegl med mulighed for beplantede tage, ligesom der muliggøres rekreative regnvandsløsninger mod skybrud. Parkering foregår på Degnebakken som hidtil. Lokalplanen muliggør dog en mindre udvidelse af eksisterende parkeringsareal ved Børnehuset Havrevænget

##### Miljøvurdering

Som følge af, at Byrådet har vedtaget at planen ikke skal miljøvurderes, er der tilføjet et sammenfattende afsnit om miljøscreening af planen med afgørelse om at planen ikke skal miljøvurderes.

##### Høring og politisk behandling

Lokalplanen med tilhørende miljørapport var i offentlig høring i perioden 02. marts - 02. april 2026 med borgermøde 10. marts 2026, hvor 4 borgere deltog.

Der indkom 2 høringssvar i høringsperioden. På baggrund af de indkomne høringssvar og bemærkninger fra borgermødet, er der foretaget ændringer af planen. Ændringerne drejer sig især om nedsat bebyggelses højde tættest ved boliger, mulighed for sti med rekreative aktiviteter på tag udgår, mulighed for belysning ved skatebane tilgår.

Derudover er der præciseret ift. spildevands- og regnvandshåndtering. Der er ikke klaget over afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering.

Den politiske behandling af høringssvar i forbindelse med den endelig vedtagelse af planen fremgår af referatet fra Byrådsmøde, der kan ses på kommunes politikerweb: [https://dagsordener.egedalkommune.dk/vis?id=c400b979-d208-4f2b-a168-0c41e42b5ebc&punktid=e0f14a68-f670-4d8b-8143-fa6449ded86a](https://dagsordener.egedalkommune.dk/vis?id=c400b979-d208-4f2b-a168-0c41e42b5ebc&amp;punktid=e0f14a68-f670-4d8b-8143-fa6449ded86a)

##### Retsvirkninger

Når en lokalplan er offentlig bekendtgjort, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre der forinden er meddelt dispensation til det.

##### Klagevejledning

Hvis du ønsker at klage over afgørelsen om, at planen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, kan du klage til Planklagenævnet.

Klagen skal indgives senest den **23. juli 2026**.

Du klager via klageportalen, som du finder via [borger.dk](https://www.borger.dk) eller [virk.dk](https://www.virk.dk). Du logger på klageportalen med Nem-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Egedal Kommune via klageportalen.

Når du klager, skal du betale et klagegebyr. Gebyret er på 900,- kr. for privatpersoner og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

I klageportalen sendes din klage automatisk først til Egedal Kommune. Hvis Egedal Kommune fastholder afgørelsen, sender kommunen klagen videre til behandling i nævnet via klageportalen. Du får besked om videresendelsen.

Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Se betingelserne for at blive fritaget her: https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/til-foersteinstanser/fritagelse-fra-klageportal/

##### Klagefrist

Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

##### Opsættende virkning

En klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning efter lovgivningen. Planklagenævnet kan træffe afgørelse om at fravige lovgivningens udgangspunkt i særlige tilfælde.

## Informationer

                                            Start

                                            24.06.2026

                                                Slut

                                                26.07.2026

                                            Kategori

                                            Kommune og lokalplan

                                            Område

                                            Stenløse

## Dokumentation & Tilladelser

- [Endelig vedtaget lokalplan nr 080.pdf](https://egedalkommune.dk/HearingMedia/endelig_vedtaget_lokalplan_nr_080_5bpA.pdf)

## Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

                                        [Tilmeld](https://egedalkommune.dk/tilmeld-nyhedsbrev)
