---
title: "Detaljevisning"
date: "2025-11-05"
created: "2023-11-13"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Demokrati og indflydelse](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse)

                    [Bliv hørt og få indflydelse](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse)

                    [Høringer og afgørelser](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser)

                [Detaljevisning](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser/detaljevisning)

Høring

# Forslag til Lokalplan 087 – Svestrup vandværk

Kommune og lokalplan

                        [Tilbage](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser/)

## Byrådet i Egedal Kommune har den 25. juni 2025 vedtaget at fremlægge ovenstående planforslag i offentlig høring.

                                        [Tilbage](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/hoeringer-og-afgoerelser/)

Planen og miljøscreeningen af planen kan ses her på siden under Dokumentation & Tilladelser.

![](https://egedalkommune.dk/i/MOLIRIMEDIA/60d08f5d-6d5c-490d-3549-08ddb78da684?width=800)

*Områdeafgrænsning for Lokalplan 087.*

###### **Forslag til Lokalplan 87 – Svestrup vandværk**

Formålet med lokalplanen er at opføre et nyt vandværk, da
det eksisterende Ølstykke vandværk på ejendommen er utidssvarende.

[Lokalplanforslaget kan læses her.](https://dokument.plandata.dk/20_12104367_1751287517020.pdf "Lokalplanforslaget kan læses her.")

###### **Miljøvurdering**

Lokalplaner er i udgangspunktet
omfattet af krav om miljøvurdering. Imidlertid er der i henhold til miljøvurderingslovens
§ 8, stk. 2 vurderet, at planen kun fastlægger anvendelse af et mindre område
på lokalt plan. Der er derfor foretaget en screening af planen i henhold til
miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 3 for at vurdere, om den kan medføre en
væsentlig påvirkning på miljøet, som bør blive undersøgt nærmere.

På baggrund af screeningen er vurderet, at planen ikke vil
medføre væsentlige påvirkninger af miljøet. Byrådet har derfor besluttet, at
planen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering.

Resumé af screeningen samt uddybning af afgørelsen fremgår
af planens redegørelse. Den fulde screening kan ses på høringsportalen på
Egedal Kommunes hjemmeside.

###### Afgørelse om skovbyggelinje

Lokalplanen indeholder dispensation fra skovbyggelinjen jf.
naturbeskyttelseslovens § 17. Naturbeskyttelseslovens § 17 om skovbyggelinje fastlægger,
at der ikke må opføres bebyggelse inden for en afstand af 300 meter fra privatejede
skove over 20 hektar.

Størstedelen af planområdet er omfattet af skovbyggelinjen.
Indenfor skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse. Der er placeret både
vej, læhegn og bebyggelse mellem skovbrynet og det nye vandværk. Herudover
placeres det nye vandværk længere fra skovbrynet end det eksisterende vandværk,
der nedrives. Det vurderes, at skovbrynet ikke bliver væsentligt påvirket.

###### Høring og politisk behandling

Planen er i offentlig høring i perioden 30. juni - 25. august
2025.

Synspunkter, ændringsforslag eller
indsigelser skal sendes skriftligt til byplan.hoering@egekom.dk eller:

Egedal Kommune

Att: Byplan og Byggesag

Dronning Dagmars Vej 200

3650 Ølstykke

Høringssvar skal være kommunen i
hænde inden høringsperiodens udløb.

###### Borgermøde

Der afholdes ikke borgermøde om planen, fordi den kun
omfatter en enkeltstående ejendom.

###### Retsvirkninger

Når et forslag til en lokalplan er offentliggjort, må der i
henhold til § 17 i planloven ikke bygges på de omfattede ejendomme eller i
øvrigt ske en udnyttelse, der skaber risiko for en foregribelse af planens
indhold. De midlertidige retsvirkninger gælder indtil den endeligt vedtagne
lokalplan er offentliggjort, dog højst et år efter forslagets offentliggørelse.

###### **Klagevejledning**

Hvis du ønsker at klage over afgørelsen om, at planen ikke
er omfattet af krav om miljøvurdering, kan du klage til Planklagenævnet.

Klagen skal indgives senest den 28. juli 2025.

Du klager via klageportalen, som du finder via borger.dk eller virk.dk.
Du logger på klageportalen med Nem-ID. En klage er indgivet, når den er
tilgængelig for Egedal Kommune via klageportalen.

Når du klager, skal du betale et klagegebyr. Gebyret er på
900,- kr. for privatpersoner og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og
offentlige myndigheder.

I klageportalen sendes din klage automatisk først til Egedal
Kommune. Hvis Egedal Kommune fastholder afgørelsen, sender kommunen klagen
videre til behandling i nævnet via klageportalen. Du får besked om
videresendelsen.

Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden
om klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af
klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen,
skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet. Nævnet afgør
herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Se betingelserne for
at blive fritaget her: https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/til-foersteinstanser/fritagelse-fra-klageportal/

###### Klagefrist

Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid
fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag,
forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

###### Opsættende virkning

En klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning
efter lovgivningen. Planklagenævnet kan træffe afgørelse om at fravige
lovgivningens udgangspunkt i særlige tilfælde.

## Informationer

                                            Start

                                            30.06.2025

                                                Slut

                                                25.08.2025

                                                Høring id

                                                25/1072

                                            Kategori

                                            Kommune og lokalplan

                                            Område

                                            Tangbjerg, Ølstykke

## Dokumentation & Tilladelser

- [Forslag til lokalplan 087 for Svestrup vandværk.pdf](https://egedalkommune.dk/HearingMedia/forslag_til_lokalplan_087_for_svestrup_vandv&#xE6;rk_aX6O.pdf)
- [Miljøscreening - Svestrup vandværk.pdf](https://egedalkommune.dk/HearingMedia/milj&#xF8;screening_-_svestrup_vandv&#xE6;rk_fWbo.pdf)

## Links

- [Dagsorden og referat fra Byrådsmøde d. 25. juni 2025](https://dagsordener.egedalkommune.dk/vis?id=2e606e50-e657-41eb-bddd-63037528c122&amp;punktid=d800c1d0-9e78-4b05-983e-c33267237fe8)

## Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

                                        [Tilmeld](https://egedalkommune.dk/tilmeld-nyhedsbrev)
