Afgørelse
Spildevandsplan 2024-2032 med tilhørende miljøvurdering er vedtaget
Egedals Kommunalbestyrelse har den 25. september 2024 vedtaget spildevandsplan 2024-2032.
Forslag til spildevandsplan med tilhørende miljøvurdering har været i 16 ugers høring fra den 21. marts 2024 til den 11. juli 2024.
Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med Miljøbeskyttelseslovens § 32.
Du kan se spildevandsplanen her: Spildevand (egedalkommune.dk)
Miljøvurdering af Egedal Kommunens spildevandsplan 2024-2032
Spildevandsplan 2024-2032 er omfattet af § 8, stk. 1 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) (LBK nr. 4 af 03/01/2023). På baggrund heraf er der udarbejdet en miljøvurderingsrapport. Miljøvurderingsrapporten har været offentliggjort samtidigt med den offentlige høring af forslag til spildevandsplan 2024-2032.
Bemærkninger i høringsperioden, der relaterer sig miljøvurderingsrapporten, er medtaget og besvaret i den sammenfattende redegørelse.
Afgrænsningsnotat, miljøvurderingsrapport og sammenfattende redegørelse er vedlagt som bilag.
Klagevejledning
Spildevandsplan 2024-2032 kan i henhold til Miljøbeskyttelsesloven ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Den ledsagende miljørapport kan påklages med hensyn til retlige spørgsmål til Miljø- og Fødevareklagenævnet jf. Miljøvurderingslovens § 48, stk. 4 (LBK nr. 4 af 3. januar 2023)
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og fødevareklagenævnet.
Du klager via klageportalen, som du finder via borger.dk eller virk.dk Du logger på klageportalen med Nem-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Egedal Kommune via klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. for borgere og 1.800 kr. for virksomheder, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder. Gebyret tilbagebetales, hvis du får helt eller delvis medhold i din klage.
I klageportalen sendes din klage automatisk først til Egedal Kommune. Hvis Egedal Kommune fastholder afgørelsen, sender Egedal Kommune klagen videre til behandling i nævnet via klageportalen. Du får besked om videresendelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Se betingelserne for at blive fritaget.
Klagefrist
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt og offentliggjort på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk. Denne afgørelse er meddelt og offentliggjort den 26. september 2024 hvorfor klagefristen er den 24. oktober 2024.
Ønskes afgørelsen indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra offentliggørelsen, hvilket vil sige senest den 26. marts 2025.
Informationer
Dokumentation & Tilladelser
Abonnér på Høringsportalen
Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret