---
title: "Borgerdialog – fundamentet for verdens bedste hverdag"
description: "Alt om borgerdialog og borgerdialogudvalget i Egedal Kommune"
date: "2026-04-09"
created: "2026-04-09"
---

[Hjem](https://egedalkommune.dk/)

                    [Demokrati og indflydelse](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse)

                    [Bliv hørt og få indflydelse](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse)

                [Borgerdialog – fundamentet for verdens bedste hverdag](https://egedalkommune.dk/demokrati-og-indflydelse/bliv-hoert-og-faa-indflydelse/borgerdialog-fundamentet-for-verdens-bedste-hverdag-2)

# Borgerdialog – fundamentet for verdens bedste hverdag

Inddragelse af Egedals borgere forud for de politiske beslutninger og processer har altid været en vigtig prioritet for Egedal Byråd. Det gælder både i sager, der berører hverdagen tæt på, i lokale spørgsmål og i udviklingen af hele kommunen.

Gennem årene har vi brugt mange forskellige måder at skabe borgerdialog på – og metoderne udvikler sig stadig, efterhånden som vi får flere erfaringer og følger med nye tendenser i samfundet.

## **En vision skabt i fællesskab af borgere og politikere**

Egedal har en fælles vision for borgerdialog. Den beskriver, hvad vi vil med borgerdialog, og hvordan den overordnet bør foregå.

Visionen er lavet i samarbejde mellem borgere og politikere gennem et særligt udvalg nedsat af Byrådet. I 2023 kom udvalget med både [visionen og en række forslag til, hvordan borgerdialogen i Egedal kan styrkes](https://egedalkommune.dk/p/Demokrati-og-indflydelse/Bliv hørt og få indflydelse/Borgerudvalgets-forslag-til-fremtidens-borgerdialog-i-Egedal.pdf "visionen og en række forslag til, hvordan borgerdialogen i Egedal kan styrkes"). Byrådet har siden godkendt visionen, og den er nu en del af forvaltningens arbejde.

Visionen for fremtidens borgerdialog hedder dialogløftet, fordi det er politikere og medarbejderes løfte om at blive endnu dygtigere til den gode dialog - i fællesskab med borgerne.

Dialogløftet skal:

- Give borgere bedre mulighed for at være aktive og medvirkende i Egedals udvikling.

- Give politikerne bedre mulighed for at række ud, spørge til råds og blive klogere på forskellige borgergruppers synspunkter og ønsker.

- Give forvaltningen bedre mulighed for at planlægge og facilitere rammerne for borgerdialog.

## Om borgerdialogudvalget

###

                                    §17, stk.4-udvalg omkring borgerdialog

#### Byrådets rådgiver

Byrådet nedsatte i november 2021 et såkaldt §17, stk.4-udvalg omkring borgerdialog, der i Styrelsesloven er beskrevet som et opgaveudvalg, der har kompetence til at komme med ideer, forslag og inspiration. Opgaveudvalget havde ikke nogen beslutningskompetence, og fungerede altså som rådgiver for byrådet. Udvalget skulle derfor:

- Udarbejde konkrete forslag til hvordan digitale løsninger som hjemmeside, sociale medier og øvrige selvbetjeningsløsninger kan indrettes med afsæt i borgernes behov og ønsker
- Udarbejde konkrete forslag til hvordan en åben dialog mellem politikere og borgere, hvor relevante synspunkter bringes på bordet, sikres
- Gennemgå de nuværende former for borgerdialog og inddragelse med for at vurdere, hvilke former der fortsat skal være en del af borgerdialog-konceptet
- Udarbejde konkrete forslag til hvordan borgere i endnu højere grad kan inddrages i beslutninger og i udviklingen af konkrete løsninger
- Udarbejde konkrete forslag til hvornår og hvor meget borgere skal inddrages i beslutninger og i udviklingen af konkrete løsninger.

Arbejdet med at udvikle konceptet startede den 1. marts 2022, og udvalget afleverede deres forslag til fremtidens borgerdialog.

#### Udvalget bestod af syv borgere  - og syv byrådsmedlemmer:

Malou Skovgaard Hinsch
Hatla Johnsen
Drew Fremlev Fisher
Salli Kirstine Ravn
Martin Tronier-Jørgensen
Sandra Møller Svendsen
Erik Rasmussen
Morten Lyager (A)
Rikke Mortensen (B)
Birgitte Neergaard-Kofod (C)
Jonathan Kristensen (F)
Bettina Zarp (L)
Helle Bovien (Ø)

#### Referater for møder i Borgerudvalget

- [Referater fra Borgerudvalgets møder](https://egedalkommune.dk/p/Demokrati-og-indflydelse/Borgerdialog/Referater-fra-Borgerudvalgets-møder.pdf "Referater-fra-Borgerudvalgets-møder.pdf")
