Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Trafik og veje Tip Egedal

Tip Egedal

Tip os om fejl og mangler, du oplever rundt omkring i kommunen.

Når du melder fejl og mangler, er du med til at gøre kommunen endnu bedre at bo og færdes i. Det kan f.eks. være: 

  • Huller i veje og fortove
  • Naturstier
  • Parker
  • Væltede træer i vandløb
  • Forekomst af bjørneklo
  • Henkastet affald
  • Fejl på vejbelysning, trafiklys og andre blinklys

Download Tip Egedal til din smartphone 

Du kan tippe kommunen ved at bruge linket her på siden eller ved at hente en app til din smartphone. App'en hedder "Tip Egedal" og er gratis. 

Tip Egedal til IOS

Tip Egedal til Android

Akutte situationer

Ved akutte eller alvorlige situationer, f.eks. kraftige oversvømmelser, opstuvning fra kloak og træer på offentlige arealer, der er ved at vælte ned i huse, veje eller lignende, bedes du tage kontakt direkte til kommunen på telefon +45 72 59 60 00.

Sådan fungerer det

Dit tip bliver fremsendt til Materielgården, hvorfra dit tip vil blive videresendt til en relevant sagsbehandler. Herefter vil dit tip blive prioriteret i den daglige drift, og der kan derfor gå lidt tid, før sagen afsluttes.

Du kan se status for dit og andres tip på Tip Egedal  

I kortets øverste, højre hjørne finder du forskellige søgemuligheder. Vil du kun se status på dit eget tip, kan du indtaste referencenummer i søgefeltet. Referencenummeret har du fået tilsendt på mail, da du indsendte tippet.

 

Når du tipper Kommunen om forekomst af kæmpe-bjørneklo, indgår dit Tip i Kommunens kortlægning af kæmpe-bjørnekloen. Kommunen bekæmper kæmpe-bjørneklo på alle arealer ejet af Kommunen. Handler dit Tip om kæmpe-bjørneklo på Kommunens arealer, bliver dit Tip anvendt i Kommunens plan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo.

Handler dit Tip om kæmpe-bjørneklo på private arealer, anvender Kommunen dit Tip i forbindelse med Kommunens tilsyn med borgernes pligt til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo på private arealer.  

Kommunen bruger altså i første omgang dit Tip til at registrere kæmpe-bjørnekloen, og når Kommunen har registreret dit Tip i kortlægningen, vil Tippets status blive ændret til grøn/opgaven udført. Derfor kan du godt finde samme kæmpe-bjørneklo igen næste gang du går tur, selvom Kommunen har registeret dit Tip som grøn/opgaven udført. En tilnærmelse af, hvornår kæmpe-bjørnekloen kan forventes at være væk, kan udledes af bekæmpelsesfristerne, der er skæringsdatoer for, hvornår en forekomst af kæmpe-bjørneklo skal være bekæmpet. Disse bekæmpelsesfrister kan findes her.

Skader eller fejl på vej, fortov eller vejbelysningen kan være til fare for dig og andre. Opdager du skader eller fejl på kommunens veje, fortove eller grønne arealer bedes du anmelde fejlen til kommunen via selvbetjeningsløsningen Tip Egedal ovenfor.

Tips om huller i kommunale veje prioriteres som udgangspunkt i tre kategorier

  • Hastesager der prioriteres højt og løses inden for tre arbejdsdage
  • Almindelige sager der prioriteres og løses hurtigst muligt 
  • Registreringssager hvor hullet registreres, men prioriteres forholdsvist lavt

Et eksempel på en hastesag kan være huller, hvor kommunen vurderer, at hullet influerer på trafiksikkerheden. Ved hastesager udbedres hullet i vejen indenfor tre arbejdsdage.

Et eksempel på en almindelig sag er huller, der er til gene for trafikken. Disse sager løses hurtigst muligt.

Vurderer Kommunen at hullet er af mindre betydning for trafikken, vil Kommunen prioritere hullet relativt lavt. I visse tilfælde vil Kommunen vurdere, at udbedringen kan afvente en generel istandsættelse af vejen. Når det sker, vil du opleve, at dit Tip skifter status til afvist, fordi sagen overgår til almindelig prioritering af istandsættelse af Kommunens veje. 

Åbn app'en, vælg skadestype, beskriv problemet, tilføj et billede, vælg GPS-position og tryk send. Når du sender, vil du blive bedt om at indtaste dit navn, telefonnummer og din e-mail adresse.

Det er vigtigt, at du beskriver problemet så grundigt som muligt og tilføjer billeder, GPS-positionen eller indtaste en nærliggende adresse, så vi kan hjælpe dig bedst muligt.

Den relevante sagsbehandler vil tage kontakt til dig, hvis der er behov for yderligere beskrivelse af dit tip.

Når du har sendt dit tip, vil du modtage en kvittering via e-mail med referencenummer og et link, hvor du kan følge status på opgaven.

Kontakt

Klima, natur og miljø

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

Ring til os

Telefonisk træffetid

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Find os

Dronning Dagmars Vej 200
3650 Ølstykke

CVR-nr.: 29188386
Kommunenummer: 240

Telefon: 7259 6000

Åbningstider i Borgerservice

Mandag  8 - 14
Tirsdag 10 - 14
Onsdag Lukket
Torsdag 10 - 17.30
Fredag 10 - 12

 

Åbningstider i Egedal Sundhedscenter

Mandag - Torsdag  8 - 16
Fredag 8 - 15

Følg os på de sociale medier